Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
9. marts 2007
Evaluering af den tyske lovgivning på prostitutionsområdet
I forlængelse af besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 52 (SOU alm.del) i 2006, vedlægges hermed â€Bericht der Bundesregierung zu den Auswirkungen des Gesetzes zur Regelung der Rechtverhâltnisse der Prostituiertenâ€.
 Â
Rapporten kan også downloades på:
http://www.bmfsfj.de/Kategorien/Presse/pressemitteilungen,did=93274.html
Den tyske prostitutionslov trådte i kraft den 1. januar 2002 og hører under Ministeriet for familie, seniorer, kvinder og børn. Loven sigter mod at forbedre prostitueredes retlige og sociale situation.
Loven indebærer en række ændringer såvel i retsforholdet mellem den prostituerede og kunden, som i prostitueredes adgang til sociale ydelser.
Den tyske Bundesregering har tilstræbt følgende målsætninger med prostitutionslovgivningen:
- fjerne det anstødelige ved prostitution
- give prostituerede rettighed til at forhandle løn
- give prostituerede lettere adgang til socialforsikring
- fjerne grundlaget for ledsagende kriminalitet begået i forbindelse med prostitution
- lette prostitutionsophør
- sikre bedre – og mindre sundhedsskadelige – arbejdsbetingelser
Lovgivningen har kun delvist levet op til målsætningerne ifølge rapporten. Det er dog lykkedes at skabe de retslige rammebetingelser for ordnede forhold for social forsikring i forbindelse med beskæftigelse, men denne mulighed er hidtil næsten ikke anvendt. Tilsvarende har prostitutionslovgivningen hidtil ikke bevirket målbare forbedringer for de prostitueredes sociale sikkerhed.
Hvad angår forbedring af prostitueredes arbejdsbetingelser, kan der i praksis ikke konstateres målbare positive virkninger.
Prostitueredes muligheder for at stoppe med prostitution er med prostitutionslovgivningen ikke tydeligt forbedret.
Der er ikke nogen stærke indikationer for, at prostitutionsloven har en kriminalitetsreducerende effekt. Desuden kan prostitutionsloven indtil nu kun i begrænset omfang bidrage til større gennemsigtighed i “red lightâ€-miljøerne.
Det fremgår af rapporten, at det med prostitutionsloven ikke er blevet vanskeligere at bekæmpe menneskehandel, tvangsprostitution og andre prostitutionsrelaterede forbrydelser.
Rapporten fremhæver, at det er påkrævet at udnytte de eksisterende retslige instrumenter mere effektivt, i forhold til hotel- og restaurationsloven, arbejdsmarkedslovgivningen, samt politivedtægten, og udbygge disse, hvor det er nødvendigt. Målet er at sikre, at prostituerede underkastes et statsligt tilsyn og at forebygge kriminelle følgevirkninger.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
                                                                                        Â
/Peter Juul