Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 22. november 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 36 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 36:

 

”Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. november 2006 om samrådsspørgsmål A (anholdelse af nigerianske piger)”

 

 

Svar:

 

Socialministerens talepapir til samrådet vedlægges.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Nina Eg Hansen

 

 

Bilag vedlagt: Socialministerens tale ved afholdelse af samråd den 10. november 2006 om anholdelse af nigerianske piger vedlægges.

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Socialministerens tale ved afholdelse af samråd den 10. november 2006 om anholdelse af nigerianske piger.

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

[Indledning]

Der er for mig at se ingen tvivl om, at de piger, vi taler om i dag, står i en meget ulykkelig og meget vanskelig situation. De har forladt deres hjemland, og de er sandsynligvis blevet handlet til et liv her med prostitution eller anden form for udnyttelse. Det er rystende. Det er deprimerende. Og det er jo på alle måder uacceptabelt.

 

Børnene har brug for, at der bliver taget hånd om deres situation på en professionel og omsorgsfuld måde. Og det mener jeg faktisk også, at vi gør på mange forskellige måder.

 

[Reglerne på området]

Hvis jeg kort skal skitsere reglerne på området, så er det jo udlændingeloven, der danner rammen om hjælpen til de handlede børn. Udlændingeloven gælder, uanset om børnene søger asyl eller blot opholder sig her ulovligt.

 

I udlændingemyndighedernes regi er der en række hjælpemuligheder.

 

Det er sådan, at langt de fleste af børnene får ophold på asylcentret Gribskov. Gribskov er asylcenter for de børn, der er kommet her til landet på egen hånd. Her er der ansat pædagogisk personale, der tager hånd om børnene, og giver dem den nødvendige omsorg og sundhedstilbud.

 

Hvis der ikke er tilstrækkelige hjælpemuligheder til børnene i udlændingemyndighedernes regi, ja så kan Gribskov rette henvendelse til kommunen. I de her sager vil det ofte være Græsted-Gilleleje Kommune eller Københavns Kommune, der må træde til.

 

Kommunerne anvender principperne i serviceloven, hvilket medfører, at foranstaltningerne i reglerne om særlig støtte til børn og unge kan anvendes over for disse børn. Det betyder, at kommunen kan anbringe barnet på et egnet anbringelsessted. Det betyder ligeledes, at de almindelige sagsbehandlings- og klageregler finder anvendelse.

 

Konkret betyder det, at hvis der fx er tale om en 15-årig, der modsætter sig en anbringelse, så kan kommunen anbringe hende på en sikret institution, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at hun skader sig selv. Det kræver så børn og unge-udvalgets godkendelse, da der er tale om en 15-årig, der ikke ønsker at give samtykke til en anbringelse. Og hun har så i øvrigt de samme klagemuligheder som andre børn, der er anbragt uden for hjemmet.

 

Selvom en kommune yder hjælp til børnene efter principperne i serviceloven, så ydes denne hjælp stadig inden for rammerne af udlændingeloven, og udgifterne til eventuelle støtteforanstaltninger betales således også af udlændingemyndighederne.

 

[Kommunens indsats i den konkrete sag]

I forhold til de konkrete sager om de nigerianske piger, kan jeg oplyse, at Socialministeriet har haft kontakt til Græsted-Gilleleje Kommune - hvor asylcentret Gribskov ligger - for at sikre, at kommunen ikke havde tvivlsspørgsmål i forhold til kommunens handlemuligheder i forhold til serviceloven og Socialministeriet har ligeledes fået tilsendt den redegørelse, som kommunen har lavet til Integrationsministeriet. Her har ministeriet har kunnet konstatere, at kommunen er bekendt med sine forpligtelser og muligheder.

 

[Handlingsplanen mod kvindehandel]

Som nævnt kan vi ikke gå i detaljer med den konkrete sag, men på det mere generelle plan vil jeg gerne fremhæve, at bekæmpelsen af handel med børn er et indsatsområde, som vi fra regeringens side har meget fokus på.

 

Siden 2003 har vi haft en handlingsplan mod kvindehandel. 

I 2005 lavede vi et tillæg til handlingsplanen mod handel med kvinder, der specifikt vedrører handel med børn.

 

Når vi lavede tillægget, så var det jo fordi, vi havde en fornemmelse af, at der kunne være et problem med handel med børn, Men der var stor usikkerhed omkring spørgsmålet, og vi kan i dag sætte navn og oprindelsesland på de her børn. Vi er simpelthen blevet en hel del erfaringer rigere i det forgangne år. Problemet eksisterer, og der er børn, der handles her til Danmark. Derfor er jeg glad for, at vi har fået taget fat på problemstillingen. Men det er et nyt indsatsområde, og vi vil selvfølgelig fortsat arbejde på at styrke og forbedre indsatsen i forhold til handel med børn.

 

Handlingsplanen indeholder en række initiativer, der skal støtte børnene og forebygge handel med børn.

 

Red Barnet er som led i tillægget netop nu er ved at kortlægge området, sådan så vi får mere viden om de enkelte sager, og hvordan de bedst håndteres.

 

Tillægget til handlingsplan indeholder et forslag til en værgeordning for børnene.

 

Der gælder allerede i dag en repræsentantordning for uledsagede mindreårige asylansøgere, som værgeordningen fungerer efter.

 

Spørgsmålet om værgens rolle i forbindelse med hjemsendelse har været rejst i pressen. Det har således været fremme, at myndighederne alligevel ikke gennemfører forslaget for så vidt angår den del, der angår, at et barn først kan hjemsendes, hvis værgen godkender det. Presseomtalen bygger på en uheldig formulering i handlingsplanen, der selvfølgelig vil blive rettet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny handlingsplan. Værgen kan jo selvfølgelig ikke tillægges myndighedsbeføjelser og kan derfor heller ikke afgøre, hvornår barnet skal sendes ud. Men værgen indgår i et samarbejde med udlændingemyndighederne om dette spørgsmål.

 

Jeg ved, at Integrationsministeren vil fortælle nærmere om værgens – altså repræsentantens - rolle og redegøre for de initiativer, ministeren vil tage for at udvide ordningen.

 

 

 

[Afslutning]

Det er en ulykkelig situation, de nigerianske piger står i. Derfor er jeg glad for, at kredsen af satspuljepartier er blevet enige om, at afsætte i alt 70 mill. kr. til en ny handlingsplan mod menneskehandel. Handel med mennesker – med børn eller voksne – er modbydeligt, og det skal bekæmpes. Og vi skal fortsat arbejde for at udvikle vores indsats så vi bedst muligt håndterer disse situationer.