Dato:	21. november 2006
	Kontor:	Lovkontoret
	J.nr.:	2006/4013-37
	Sagsbeh.:	SAM

Besvarelse af spørgsmål nr. 36 stilet af Folketingets Socialudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 14. november 2006 (alm. del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. november 2006 om samrådsspørgsmål A (anholdelse af nigerianske teenagepiger).”

Svar:

Jeg vedlægger mit talepapir fra samrådet den 10. november 2006 om samrådsspørgsmål A (anholdelse af nigerianske teenagepiger), idet jeg skal bemærke, at det talte ord på samrådet gælder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

	TALEPAPIR
	Dato:	9. november 2006
	Kontor:	Lovkontoret
	J.nr.:	2006/4013-37
	Sagsbeh.:	SAM

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A i Socialudvalget den 10. november 2006.

Samrådsspørgsmål:

 

A          ”Ministeren bedes redegøre for den aktuelle sag om fire nigerianske teenagepiger, som er blevet anholdt i forbindelse med prostitution, og som angiveligt er ofre for menneskehandel, herunder redegøre for myndighedernes behandling af pigerne og det videre forløb. Der henvises i den forbindelse bl.a. til omtalen i Berlingske Tidende den 20. oktober, Politiken den 18. oktober, Jyllands-Posten den 18. oktober og flere artikler i Nyhedsbrevet 3F”

 

[Indledning]

 

Som det fremgik af socialministerens indlæg, tager regeringen problematikken om menneskehandel meget alvorligt. Som nævnt udarbejdede regeringen allerede tilbage i december 2002 en handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel og senere i september 2005 et tillæg til denne handlingsplan vedrørende børn.

 

[Redegørelse for sagsforløb i sager om uledsagede mindreårige]

 

Jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at denne type af sager, hvor mindreårige handles til prostitution, er meget tragiske.

 

Disse piger står i en meget ulykkelig og sårbar situation, og det er vigtigt for mig, at der bliver taget ordentligt hånd om disse sager.

 

Der er tale om en variant af sager vedrørende uledsagede mindreårige, som vi ikke har været stillet over for før. Det er vigtigt, at vi er meget opmærksomme på, at disse sager undergives forsvarlig behandling. Som udgangspunkt mener jeg, at vi har de rette værktøjer til at yde den hjælp, som disse mindreårige skal have, og vi skal hele tiden være opmærksomme på, at vi får udnyttet disse værktøjer rigtigt.

 

Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om de konkrete sager vedrørende de nigerianske piger, men kan i den forbindelse henvise til den fortrolige redegørelse, som er blevet sendt til udvalget.

 

Mere generelt kan jeg oplyse, at der gælder særlige regler og procedurer for behandlingen af sager med uledsagede mindreårige.

 

[Den personlige repræsentant]

 

Efter udlændingeloven skal de uledsagede mindreårige tildeles en personlig repræsentant, der kan varetage barnets interesser. Der er tale om en regel, som regeringen indførte i 2003.

 

Straks efter at have modtaget en uledsaget mindreårig anmoder Udlændingeservice Dansk Røde Kors om at indstille en personlig repræ­sentant for den pågældende. Repræsentanten udpeges af det lokale statsamt.

 

Efter udlændingeloven skal uledsagede mindreårige asylansøgere have en personlig repræsentant, men i praksis tildeles der også en repræsentant til uledsagede mindreårige, der ikke søger asyl.

 

Repræsentanten skal alene varetage barnets interesser.

 

Repræsentanten skal støtte og vejlede barnet i forbindelse med udlændingemyndighedernes behandling af sagen. Repræsentanten vil være til stede under afhøringer og samtaler hos Udlændingeservice og vil hjælpe med at kunne udfylde skemaer og forklare om sagsområdet i forbindelse med sagsbehandlingen.

 

Repræsentanten kan vejlede barnet om mulighederne for at søge om opholdstilladelse i Danmark, og herudover kan repræsentanten støtte barnet i relation til andre mere personlige spørgsmål og træffe beslutninger på barnets vegne.

 

Får barnet afslag på asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan repræsentanten rådgive og ledsage i forbindelse med hjemsendelse.

 

Samtidig er det klart, at repræsentanten ikke er en myndighed og ikke kan træffe afgørelser på myndighedernes vegne.

 

Det gælder spørgsmålet om, hvorvidt barnet kan meddeles opholdstilladelse i Danmark, og det gælder spørgsmålet, om barnet efter et eventuelt afslag skal hjemsendes.

 

Tillægget til regeringens handlingsplan vedrørende børn kan give indtryk af, at en værge skal have beføjelser til forhindre en hjemsendelse af barnet.

 

Som det fremgår af socialministerens indlæg, og hvad jeg lige har sagt, er det en uheldig formulering.

 

Men jeg vil følge op på initiativerne i forbindelse med handlingsplanen ved at tage initiativ til at ændre udlændingeloven, således at også uledsagede mindreårige, der ikke søger asyl, har krav på en personlig repræsentant til at varetage deres interesser.

 

Jeg vil desuden overveje en bestemmelse om brugen af professionelle repræsentanter.

 

[Indkvartering]

 

Uledsagede mindreårige asylansøgere bliver indkvarteret på Center Gribskov, som drives af Dansk Røde Kors.

 

På det pågældende center er ansat særligt uddannet personale til at tage sig af denne gruppe børn, ligesom børnene naturligvis får samme tilbud om sundhedsbehandling mv. som andre indkvarterede børn.

 

Såfremt personalet på asylcentret har mistanke om, at barnet vil forsvinde, kan barnet blive genstand for øget overvågning. Dette indebærer, at der kan sættes en lås for vinduerne, ligesom der kan etableres øget personaleovervågning.

 

Det kan endvidere aftales med barnet at inddrage dets mobiltelefon. Dansk Røde Kors har imidlertid ikke beføjelser til at iværksætte egentlige indgreb.

 

Såfremt der er mistanke om, at barnet er i fare, herunder at der er risiko for, at barnet er offer for menneskehandel, skal Dansk Røde Kors derfor underrette politiet og de sociale myndigheder med henblik på, at der kan iværksættes de nødvendige videre forholdsregler.

 

[Reden Stop Kvindehandels beskyttelsestilbud]

 

Som et alternativ for visse børn har Reden Stop Kvindehandel et krisecenter for kvinder, der er ofre for kvindehandel. For den ældste gruppe af uledsagede mindreårige – altså for de piger, der nærmer sig 18 år – kan det være aktuelt at indkvartere dem på dette center.

 

Der er ikke tale om et godkendt anbringelsessted for børn og unge, og det er derfor ikke muligt for kommunen at gennemføre anbringelse på stedet. Udlændingemyndighederne kan godkende et ophold der, hvis pigen ønsker det.

 

Krisecentret giver beskyttelse, rådgivning om sundhed, sociale og juridiske rettigheder. Reden Stop Kvindehandel kan f.eks. også hjælpe med adgang til hospitalsbehandling og akut krisehjælp.

 

Når kvinderne ankommer til beskyttelsestilbuddet bliver deres mobiltelefon taget fra dem, og de må ikke forlade stedet i et bestemt antal dage.

 

[Sammenfattende]

 

Med repræsentantordningen, mulighederne for indkvartering hos Dansk Røde Kors og Reden Stop Kvindehandel suppleret med de sociale myndigheder og politiets beføjelser, så mener jeg – som jeg nævnte indledningsvist - at vi har de rette værktøjer til at håndtere den type af vanskelige sager, som uledsagede mindreårige handlet til prostitution udgør.

 

I forbindelse med sagerne om mindreårige kinesiske børn, der forsvandt fra Asylcenter Gribskov, blev der afholdt et møde mellem de relevante myndigheder, hvor de enkelte myndigheders indsatsområdet blev klarlagt.

 

Jeg mener, der kan være anledning til at indkalde til et nyt møde om myndighedernes rolle i sagen, således at vi kan være helt sikre på, at der også i forbindelse med den nye type sager med nigerianske børn er fuld klarhed over myndighedernes opgaver.