Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

24. oktober 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. september 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 206 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 206:

 

”Ministeren bedes redegøre for, om en kommune har ret til at nægte at hjælpe en boligløs/hjemløs med at skaffe bolig og/eller få boligindskudslån, såfremt borgeren har gæld, herunder hvis borgeren har gæld til ét boligselskab, men ikke til de øvrige boligselskaber i kommunen, eller hvis borgeren har et tidligere boligindskudslån i kommunen, der endnu ikke er fuldt tilbagebetalt.”

 

 

Svar:

 

Kommunerne kan yde hjælp til beboerindskud og lignende efter boligstøtteloven, aktivloven og pensionslovene.

 

Lån efter boligstøtteloven gives som udgangspunkt alene til beboerindskud i almene boliger. Kommunen kan afslå at yde beboerindskudslån i tilfælde, hvor ansøgeren har en endnu ikke afviklet gæld på et tidligere beboer­indskudslån, men har ikke pligt til at afslå at yde lån.

 

Efter aktivlovens (og integrationslovens) regler om hjælp i særlige tilfælde, kan der, når lovens betingelser er opfyldt, efter en konkret individuel vurdering ydes hjælp til betaling af beboerindskud og lignende i såvel almene som private boliger. Hjælp til betaling af beboerindskud og lignende kan ydes enten efter aktivlovens § 85 (flytning) eller § 81 (enkeltudgifter).

 

Tilsvarende er der efter pensionslovene mulighed for efter en konkret vurdering at yde personligt tillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter den gamle ordning.

 

Hjælp til beboerindskud og lignende efter aktivloven er – ligesom lån efter boligstøtteloven – tilbagebetalingspligtig, men der er ikke bestemmelser om, at der ikke kan ydes fornyet hjælp til beboerindskud eller lignende, hvis borgeren ikke har tilbagebetalt tidligere ydet hjælp. Praksis på området viser da også, at bestemmelsen anvendes i forhold til personer, som allerede har et forfaldent beboerindskudslån fra en tidligere lejlighed, og som ikke kan betale indskud eller depositum/forudbetalt leje i en kommende bolig.

 

Kommunerne har således mulighed for at yde hjælp til betaling af beboerindskud og lignende, uanset om borgeren har gæld.

 

En kommune kan ikke afvise at hjælpe en hjemløs/boligløs borger med henvisning til, at den pågældende har privat eller offentlig gæld.

 

Efter servicelovens § 80 er kommunen således forpligtet til at anvise midlertidigt husly mod betaling til personer eller familier, der er husvilde. Hjælpen ydes efter en konkret vurdering af, hvorvidt borgeren akut har mistet sin bolig, og hvilken tilknytning borgeren har til kommunen.  Forpligtelsen omfatter tilbud om den efter omstændighederne bedst egnede indkvartering, ikke nødvendigvis en lejlighed, men eventuelt midlertidig indkvartering på vandrehjem, i hotel eller pensionat m.v.  Der kan ikke efter servicelovens § 80 skabes en mere varig løsning på et boligproblem.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen