Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. september 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. september 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 203 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 203:

 

”Kan ministeren bekræfte, at forskelle i indtægtsreguleringen af førtidspension for personer på henholdsvis ny og gammel ordning indebærer, at mens ægtefællen til en førtidspensionist på ny ordning kan tjene op til 246.784 kr. om året, uden der sker en aftrapning af førtidspensionen, jf. socialministerens besvarelse af alm. del - spørgsmål 187, så kan ægtefællen til en førtidspensionist på gammel ordning alene tjene op til 198.950 kr. årligt, før aftrapningen sætter ind? Finder ministeren det i så fald rimeligt med en sådan forskelsbehandling af de knap 200.000 førtidspensionister, der stadig er på den gamle ordning?”

 

 

Svar:

 

For førtidspensionister uden supplerende indkomst, kan jeg bekræfte, at ægtefællen til en førtidspensionist på ny ordning kan tjene op til 246.784 kr. om året før der sker aftrapning af førtidspensionen, mens en ægtefælle til en førtidspensionist på gammel ordning kan tjene op til 198.950 kr. om året, før der sker aftrapning af førtidspensionistens pensionstillæg.

 

Forskellene i beløbsgrænserne skyldes, at ydelsessystemerne er indrettet helt forskelligt, og de kan derfor ikke tages som udtryk for forskelsbehandling. Fx er ydelsen i de to systemer helt forskelligt sammensat. 

 

Det er særdeles vanskeligt at foretage meningsfyldte, økonomiske sammenligninger på tværs af de to regelsæt for tilkendelse af førtidspension. Konklusionerne vil desuden afhænge af de konkrete, individuelle forhold.

 

Efter den ny ordning er der tale om én skattepligtig ydelse, mens førtidspension efter den gamle ordning består af en række ydelser, hvor kun nogle af ydelserne indtægtsreguleres, og kun nogle af ydelserne er skattepligtige. Derudover er det kun de ”gamle” førtidspensionister, der er berettiget til særydelser, som fx varmetillæg, helbredstillæg, boligydelse, børnetilskud mv.

 

Efter den gamle ordning begynder indtægtsreguleringen, hvis ægtefællen har en indkomst på over 198.950 kr. - men det gælder kun for pensionstillægget. Grundbeløbets størrelse afhænger kun af pensionistens egen indkomst, og her begynder indtægtsreguleringen (uanset ægtefællens indkomst) først, hvis pensionisten selv har en indkomst ud over pensionen, der overstiger 171.200 kr. Hertil kommer, at der under den gamle ordning er ydelser (fx invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb), der slet ikke indtægtsreguleres.

 

Da der er tale om to vidt forskellige pensionssystemer, mener jeg ikke, at man med henvisning til forskellige fradragsbeløb kan tale om forskelsbehandling.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen