Socialministeriet                                    23. august 2007
|
Anledning: |
|||
|
Sted: |
Dato: |
||
|
Titel: |
Klokkeslæt: |
||
|
Debat med: |
Taletid: |
||
|
Presse: |
Samlet tid: |
||
|
Politikere: |
Talerstol: |
||
|
Andet: |
|||
Indledning
Jeg skal her for Socialudvalget og Boligudvalget give en kort teknisk gennemgang af, hvordan regeringens finanslovforslag for 2008 er sammensat på Socialministeriets område.
Jeg vil gerne pege på de nye initiativer på socialområdet, der er taget den seneste tid, og som jeg forventer vil være afspejlet på den endelige finanslov for 2008.
Nye initiativer i 2008
For det første har regeringen netop fremlagt et forhandlingsudspil til en kvalitetsreform. Reformen indeholder 23 konkrete initiativer som skal gennemføres de kommende år alene på socialområdet. Dertil kommer initiativer på andre ministerområder, som vil få betydning på socialområdet.
For det andet har regeringen i august fremlagt en ny hjemløsestrategi. Strategien vil betyde, at der skabes flere boligløsninger til hjemløse i form af almene boliger, â€skæve boliger†og forskellige botilbud. MÃ¥lsætningen er, at der skal bygges 650 nye boliger og bruges yderligere 400 eksisterende almene boliger, som er egnede til denne persongruppe. Strategien indeholder ogsÃ¥ initiativer til fremme af den socialpædagogiske indsats og skønnes at koste i alt omkring 600 mio. kr. over en 4-Ã¥rig periode. Der vil jeg søge satspartiernes tilslutning til, at udgifterne finansieres i satspuljen.
Der er til næste år 824 mio. kr. i satspuljen. En betydelig del af disse midler skulle jo netop gerne bruges på det sociale område.
Initiativerne i regeringens udspil til kvalitetsreform og satspuljen for 2008 indgår ikke på Socialministeriets område på finanslovforslaget. Det vil ske på ændringsforslagene til finansloven, når forhandlingerne er afsluttet med forhåbentlig gode resultater.
Endelig vil jeg nævne nedsættelse af den kommunale grundkapital, der er indarbejdet på finanslovforslaget for 2008. I forlængelse af kommuneaftalen nedsættes kommunernes grundkapitallån til opførelse af almene boliger i 2008 fra 14 pct. til 7 pct. af opførelsesudgifterne. Det lavere grundkapitallån erstattes af statsstøtte, så huslejerne ikke påvirkes af det større realkreditlån.
Teknisk gennemgang
Samlet set er der på socialområdet udgifter for i alt 124 mia. kr. i 2008 og indtægter på lidt over 12 mia.kr., svarende til nettoudgifter på knap 112 mia.kr. Jeg vil nu sige noget om fire hovedområder overførsler, bolig, puljer og tilskud samt Socialministeriets drift.
Overførsler
Overførslerne til kommunerne udgør i størrelsesordenen 95 pct. af Socialministeriets samlede bruttoudgifter, dvs. staten overfører omkring 117 mia. kr., som primært går til dækning af kommunernes udgifter på det lovbundne område.
Folkepension er langt den største lovbundne udgift på vores område. Vi regner med, at der i 2008 vil blive udbetalt næsten 85 mia. kr. i folkepension.
Her efter følger førtidspensionerne med udgifter i 2008 på 21 mia. kr. og udgifter til individuel boligstøtte med op mod 8 mia. kr. i 2008.
Finanslovforslaget hviler på uændret lovgivning. Der er ikke indbudgetteret besparelser eller merudgifter på grund af nye lovændringer. Alle større ændringer fra budgettet for 2007 til forslaget for 2008 er derfor alene et udtryk for ændrede skøn - eller ændringer, som skyldes indfasning af allerede aftalte regler (fx førtidspensionsreformen og den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager på det kommunale område).
Boligområdet
Boligområdets bevillinger – det vil sige støtte til nybyggeri og byfornyelse – udgør 1,8 mia. kr. i 2008 eller ca. 1,7 pct. af det samlede budget. Der er tale om en effektiv støtte, som trækker langt større investeringer med sig. Skønsmæssigt igangsættes i 2008 samlede bygningsinvesteringer for op mod 10 mia. kr.
Bevillingerne har stor betydning for udviklingen i boligudbudet både for personer med helt almindelige indkomster og – ikke mindst – for de svagere grupper, f.eks. familier med lave indkomster, unge og ældre samt personer med handicap.
Udgifterne på boligområdet ventes i 2008 at være 430 mio. kr. større end i 2007. Det svarer til en stigning på 30 pct. Stigning skal ses i forhold til, at udgiftsniveauet i 2007 er lavt, fordi det forventes, at kommunerne i 2007 vil igangsætte færre almene byggerier efter de ekstraordinært mange tilsagn der blev givet til at bygge nye almene boliger i 2006.
Nettostigningen fra 2007 til 2008 skal herudover ses i lyset af tre modsatrettede bevægelser:
· For det første er det aftalt at nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 til 7 pct. Det medfører statslige merudgifter for godt 550 mio. kr., fordi den statslige ydelsesstøtteandel stiger, og fordi kommunerne forventes at give tilsagn til flere plejeboliger.
· For det andet ophører bevillingerne til støtte til opførelse af private ungdomsboliger ved udgangen af 2007 i overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2007. Mindreudgiften udgør godt 160 mio. kr.
· For det tredje har boligområdet bidraget til finansieringen af politiforliget. Som en konsekvens heraf er den statslige byfornyelsesramme blevet formindsket med 20,5 mio. kr. i 2008. I 2011 vil byfornyelsesrammen vende tilbage til niveauet fra 2006, dvs. til omkring 250 mio. kr.
Endelig er der på finanslovforslaget indarbejdet den nye ordning med statslån til Landsbyggefonden. Herigennem er det sikret, at Landsbyggefonden kan få finansieret fondens likviditetsbehov i de kommende 15 år billigst muligt.
Puljer og tilskud
Der er puljer og tilskud for i alt omkring 1,4 mia. kr. i 2008. Langt den overvejende del af puljerne stammer fra tidligere satspuljeaftaler.
Puljer og tilskud spænder meget vidt med hensyn til størrelse og modtagere. De store bevillinger er f.eks. den nye psykiatriaftale, der blev indgået og Det Fælles Ansvar II. Og vi har mindre øremærkede tilskud til frivillige og private organisationer.
Knap halvdelen af pengene i 2008 er afsat til udsatte – i alt ca. 660 mio. kr. Herefter følger ældre med 170 mio. kr., børn og unge med 150 mio. kr. samt handicapområdet med 80 mio. kr. Endelig er der afsat godt 240 mio. kr. til det decentrale netværk og de små videnscentre under VISO.
Hertil kommer – som jeg var inde på indledningsvis – de nye midler til socialområdet, der forventes afsat som led i de kommende forhandlinger om kvalitetsreformen og satspuljen for 2008.
Igen vil jeg sige, at puljer og tilskudsbevillingerne indeholder ikke besparelser. En del bevillinger falder eller udløber dog fra 2007 til 2008. Samlet set er faldet på ca. 100 mio. kr. netto fra 2007 til 2008. Efter udmøntningen af satspuljen for 2008 forventes de samlede bevillinger dog at stige fra 2007 til 2008 – det er teknikken i satspuljeforhandlingerne.
Drift
Socialministeriets drift omfatter bevillingerne til departement, styrelser, institutioner samt råd og nævn, og udgør ca. 0,6 mia. kr. Det svarer til ca. 0,5 pct. af Socialministeriets budget på FFL08.
Der er indført en taxametermodel for Sikringsstyrelsen, som sikrer styrelsen ekstra penge til de sager, der ikke kan løses inden for grundbevillingen. Det skulle gerne give styrelsen bedre mulighed for at holde sagsbehandlingstiden i ro selvom der kommer et stigende antal sager.
Der er ikke indbudgetteret besparelser på driftsrammen med undtagelse af konsekvenserne af den nye statslige indkøbspolitik og den årlige generelle produktivitetsforbedring på 2 pct. i 2011.