Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 17. september 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. august 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 196 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 196:

 

”Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse, jf. alm. del - bilag 387.”

 

 

Svar:

 

I bilaget spørger et af børnene i en familie med to forældre, og tre børn på henholdsvis 13, 15 og 19 år, om det kan være rigtigt, at en førtidspension tilkendt moderen i 2005 bliver sat ned, hvis faderen, der er slagteriarbejder, tjener mere end et vist beløb. Barnet giver udtryk for, at forældre og børn herved bliver straffet, da det ikke kan lade sig gøre, at faderen tjener noget ekstra, så familien fx kan komme på ferie.

 

Jeg kan oplyse, at en førtidspension, tilkendt efter reglerne fra 1. januar 2003 til en gift eller samlevende, skal indtægtsreguleres på baggrund af parrets samlede indtægter ud over pensionen. Satsen for førtidspensionen til en gift eller samlevende er 150.984 kr. i 2007.

 

Efter reglerne kan parret tilsammen have supplerende indtægter op til 95.800 kr. om året, uden at det medfører reduktion af pensionen. For hver 100 kr. indtægtsgrundlaget overstiger 95.800 kr., nedsættes pensionen med 30 kr.

 

For en førtidspensionist, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, hvilket er tilfældet i den konkrete sag, ses der ved opgørelsen af parrets sammenlagte supplerende indtægt desuden bort fra ægtefællens eller samleverens indtægt op til 150.984 kr. Den resterende del af ægtefællens eller samleverens indtægt indgår endvidere med højst 196.700 kr. i parrets sammenlagte supplerende indtægt. På den måde er førtidspensionisten sikret en egen indkomst uanset ægtefællens eller samleverens indkomst.

 

Aftrapningen af førtidspensionen som følge af ægtefællens eller samleverens indtægt kan derfor maksimalt udgøre 30.270 kr., hvis førtidspensionisten ikke selv har supplerende indtægter. I et sådant tilfælde er det alene ægtefællens eller samleverens indtægter i intervallet 246.784 kr. til 347.684 kr., der medfører reduktion af førtidspensionen. Ægtefællens eller samleverens indtægter herudover medfører ikke nedsættelse af førtidspensionen.

 

Førtidspensionisten uden supplerende indtægter vil derfor være sikret en førtidspension på mindst 120.714 kr. (150.984 kr. – 30.270 kr.), uanset at ægtefællens indtægt overstiger 347.684 kr. Hvis ægtefællens eller samleverens indtægt er mindre end 347.684 kr., vil reduktionen af førtidspensionen være mindre, og der sker ingen reduktion, hvis indkomsten er under 246.784 kr.  

 

Hvis førtidspensionisten selv har supplerende indtægter på mere end 95.800 kr., og derfor selv udnytter fradraget på de 95.800 kr., kan aftrapningen af førtidspensionen som følge af ægtefællens eller samleverens indkomst udgøre op til 59.010 kr.

 

Førtidspensionisten, der har supplerende indtægt på 95.800 kr., vil derfor være sikret en egenindkomst på 187.774 kr. (95.800 kr. + (150.984 kr. – 59.010 kr.)), uanset at ægtefællens indtægt overstiger 347.684 kr. Hvis ægtefællens eller samleverens indtægter er mindre end 347.684 kr., vil reduktionen af førtidspensionen være mindre, og der sker ingen reduktion på grund af ægtefællens eller samleverens indkomst, hvis den er under 150.784 kr.

  

Børnenes eventuelle indtægter har ikke indflydelse på førtidspensionens størrelse.

 

Niveauet og indtægtsreguleringen af førtidspension blev grundigt overvejet i forbindelse med forhandlingerne om førtidspensionsreformen. Med de gældende regler om indtægtsregulering sikres en målretning i forhold til supplerende indkomst, samtidig med at den enkelte pensionist er sikret en grundlæggende forsørgelse uafhængig af ægtefællens/samleverens indkomst. Dermed vil en ekstra arbejdsindtægt også føre til en samlet fremgang i familiens forsørgelsesgrundlag.

    

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen