Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 20. november 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. oktober 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 19 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 19:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. september 2006 fra Henning Jørgensen, jf. SOU alm. del - bilag 42.”

 

 

Svar:

 

Henning Jørgensen skriver, at pensionister, som via egen opsparing har sikret sig en mindre supplerende indtægt som pensionist, ikke behandles fair, når deres tillægsprocent som følge heraf nedsættes til 0, hvorved de ikke kan få hjælp til husleje, varme og anden kommunal hjælp. Problemet kan efter Henning Jørgensens mening løses ved at sætte indtægtsgrænsen for den personlige tillægsprocent i vejret. Henning Jørgensen henviser endvidere til, at pensionen ikke har været reguleret i årevis udover ”pebernødsniveau”.

 

Indledningsvis kan jeg oplyse, at de sociale pensioner reguleres på grundlag af stigningen i lønningerne på arbejdsmarkedet. Pensionisterne får derved del i den almindelige velstandsudvikling.

 

Med hensyn til den personlige tillægsprocent gælder, at denne ikke har betydning ved beregning af boligstøtte. Det er derimod korrekt, at den personlige tillægsprocent har betydning for beregning af varmehjælp. Herudover kan nævnes helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse, der ydes efter pensionsloven. 

 

Det skal naturligvis kunne betale sig at spare op til sin pension. Det er da også tilfældet. Reglerne om social pension er indrettet sådan, at det er muligt at have en vis supplerende indtægt, uden at dette har betydning for pensionen og for tillæg til denne.

 

Folkepensionens grundbeløb er således helt uafhængig af supplerende indtægter undtagen pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, hvis denne overstiger 246.500 kr. i 2006. Pensionstillægget reduceres først gradvist, når pensionistens og en evt.  ægtefælles/samlevers supplerende indtægter tilsammen overstiger henholdsvis 54.400 kr. for enlige og 109.200 kr. for gifte/samlevende.

 

Den personlige tillægsprocent er 100 ved supplerende indtægter op til 15.700 kr. for enlige og 31.100 kr. for gifte/samlevende. Den personlige tillægsprocent nedsættes ved indtægter herudover og er 0 ved en indtægt på 54.400 kr. for enlige og 109.200 kr. for gifte/samlevende.

 

Pensionstillægget og andre tillæg er målrettet de økonomiske relativt dårligst stillede blandt pensionisterne.  Dette er baggrunden for, at supplerende indtægter har betydning. Målretning kræver, at vi forbeholder den fulde ydelse til dem, som ikke har et supplerende forsørgelsesgrundlag.

 

Henning Jørgensens brev berører et vanskeligt dilemma. På den ene side er det ønskeligt, at der er incitamenter til at spare op til pensionisttilværelsen og til at gøre en ekstra arbejdsindsats som pensionist. Dette taler for at begrænse indtægtsreguleringen. På den anden side taler behovet for at målrette nogle ydelser til de økonomisk dårligst stillede for en vis indtægtsregulering. Det gælder selvsagt om at fastholde en balance mellem disse hensyn, samtidig med at der skal udvises de nødvendige samfundsøkonomiske hensyn.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Bent Nielsen