Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. september 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. august 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 188 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 188:

 

”Ministeren bedes på baggrund af sagsfremstillingen i alm. del - bilag 375 redegøre for, hvilke beføjelser kommunernes lægekonsulenter har - herunder deres mulighed for at betvivle andre lægers speciallægeerklæringer.”

 

 

Svar:

 

Indledningsvis må jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke kan kommentere den konkrete sag, men alene redegøre generelt for lægekonsulenters beføjelser.

 

I forbindelse med kommunens forberedelse af en sag, kan en lægekonsulent medvirke. Der er ikke fastsat regler om lægekonsulenternes medvirken i sager om førtidspension. Socialministeriet har vejledt kommunerne om lægekonsulentens rolle i disse sager ved udsendelse af orienteringsskrivelser.

 

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som blandt andet har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler i en sag. Der er herefter kommunen, der tager stilling til, om der skal indhentes yderligere lægelige oplysninger, fx fra en anden speciallæge. Lægekonsulenten må ikke selv efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. 

 

Det er kommunen, der har ansvaret for oplysning af sagen og som træffer afgørelse i sager om førtidspension. Det er derfor også kommunen, som vurderer, hvilken betydning de helbredsmæssige forhold skal tillægges i forhold til de øvrige elementer, der indgår i den samlede vurdering af borgerens ressourcer, når borgerens arbejdsevne skal vurderes.

 

Det bemærkes, at vurderingen af arbejdsevnen, som er en myndighedsopgave, er en anden og bredere vurdering end den funktionsevnevurdering, som læger måtte have foretaget. Det skyldes, at kommunen ved vurdering af arbejdsevne skal sammenholde beskrivelsen af funktionsevnen med de muligheder, der er på arbejdsmarkedet.

 

Det kan forekomme, at kommunen ikke er enig i den undersøgende læges konklusion om borgerens funktionsevne. Indeholder lægeerklæringen alene en beskrivelse af borgerens helbredsmæssige forhold, kan den ikke tilsidesættes af lægekonsulenten eller af kommunen, men afhængigt af forholdene i den enkelte sag, herunder eventuelle andre lægeerklæringer, kan kommunen tillægge den større eller mindre betydning i den samlede socialfaglige vurdering af, om betingelserne for tilkendelse af førtidspension er til stede. Kommunen kan i sådanne tilfælde redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring, som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder, at nedsættelse af arbejdsevnen kan begrunde tilkendelse af førtidspension.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Bent Nielsen