Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 17. juli 2007
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. juni 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 181 (SOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at oprette et uafhængigt tilbud om talesprogsundervisning til børn med et cochlear implantat, jf. ministerens besvarelse af spørgsmÃ¥l 146 - alm. del.â€
Svar:
På baggrund af Socialministeriets afdækning af hvordan vi bedst sikrer, at børn med et cochlear implantat får den hjælp, der kan hjælpe dem til at optræne et talesprog, vil der, under forudsætning af, at der kan opnås enighed om finansiering af projekterne via satspuljeaftalen for 2008 blive iværksat to projekter på området.
For det første vil forældreforeningen Decibel oprette en række kurser til forældre til børn med et CI. Kurserne skal give forældrene den relevante information, der kan hjælpe forældrene til at træffe beslutning om valg af sprogkode i hjemmet.
For det andet vil Socialministeriet opstarte et forsøgsprojekt, hvor en række kommuner i samarbejde med CI-centrene skal udarbejde nye procedurer for tilrettelæggelse og udførelse af indsatsen overfor børn med et CI. Projektet skal blandt andet udarbejde en model for en handlingsplan, som skal sikre, at børn med et CI tilbydes et sammenhængende forløb efter operationen.
Den viden, der indsamles i løbet af projektperioden, skal desuden danne baggrund for en beskrivelse af god praksis for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen overfor børn med et CI.
Eva Kjer Hansen