Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. september 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. maj 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 177 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 177:

 

”Hvordan ser ministeren i et ligestillingsperspektiv på, at en førtidspensionist bliver trukket i pension, hvis vedkommende gifter sig med eller lever sammen med en person, der har en arbejdsindtægt?”

 

 

Svar:

 

Førtidspensionen er en offentlig forsørgelsesydelse. Personer som på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke kan forsørge sig selv, kan få tilkendt førtidspension.

 

I det nye førtidspensionssystem består pensionsydelsen af én skattepligtig ydelse, der svarer til dagpengeniveauet for enlige og 85 pct. heraf for gifte eller samlevende. I det gamle førtidspensionssystem består førtidspensionen af en række ydelser, hvoraf kun nogle af ydelserne indtægtsreguleres og kun nogle af ydelserne er skattepligtige. Det er alene satsen for pensionstillægget, der er forskellig for enlige og gifte eller samlevende. Baggrunden for forskellen mellem satsen for enlige og gifte eller samlevende er, at der vil være økonomiske fordele, når man er to om at dele udgifter til husleje, forsikring, telefon, licens mv.

 

Førtidspensionen nedsættes i takt med, at pensionisten har stigende indkomster ud over den sociale pension. Hvis pensionisten er gift eller har en samlever, bliver pensionen nedsat på baggrund af parrets samlede indkomster. Det skyldes, at der med stigende indkomst er et mindre behov for forsørgelse fra det offentlige. Reglerne om indtægtsregulering af førtidspension er et led i målretningen af de offentlige ydelser.

 

For personer omfattet af den nye ordning med førtidspension gælder, at der  er betydelige fradragsbeløb før indtægtsreguleringen påbegyndes. Det betyder fx, at der for en førtidspensionist uden supplerende indkomster, som er gift med en erhvervsaktiv, ses bort fra ægtefællens indtægter op til 246.784 kr. Det er kun indtægter over denne grænse, som påvirker førtidspensionen.

 

Det er videre sådan, at den enkelte førtidspensionist altid er sikret en egen indkomst, uanset størrelsen af ægtefællens eller samleverens indkomst. Ægtefællen eller samleverens indkomster kan højst nedsætte pensionen med et fastsat beløb, der svarer til ca. 20 pct. af satsen til gifte eller samlevende, dvs. 30.270 kr. Dermed er en pensionist uden ekstra indtægter sikret et beløb på ca. 80 pct. af 150.984 kr. i pension, dvs. godt 120.700 kr. uanset størrelsen af partnerens indkomst.

 

Førtidspensionen efter den gamle ordning består som nævnt af en række ydelser, hvoraf kun nogle af ydelserne indtægtsreguleres. Ægtefællens eller samleverens indkomst indgår alene i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg, personlige tillæg og helbredstillæg.

 

Ved beregning af fx pensionstillæg anvendes der også efter disse regler et betydeligt fradragsbeløb. For en førtidspensionist uden supplerende indkomster, som er gift med en erhvervsaktiv, ses der bort fra ægtefællens indtægter op til 198.950 kr. ved beregning af pensionstillægget.

 

Under den gamle ordning er pensionisten også sikret en egen indkomst. Grundbeløbet udbetales fuldt ud – uanset ægtefællens eller samleverens indkomst, og samtidig vil der blive udbetalt ydelser, der ikke indtægtsreguleres, fx et skattefrit invaliditetsbeløb på 28.896 kr. årligt og herudover et skattepligtigt erhvervsudygtighedsbeløb på 39.900 kr. årligt til pensionister med højeste førtidspension.

   

Det er min opfattelse, at vi, med de gældende regler om satser og indtægtsregulering for enlige og for gifte eller samlevende, har fundet en passende balance - set i forhold til dækning af forsørgelsesbehovet, prioriteringen og målretningen af de offentlige ydelser.

 

Den sene besvarelse beklages.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen