Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 169, som Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 27. april 2007 (Alm. del).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 169 fra Folketingets Socialudvalg (Alm. del):

 

”Hvad er ministerens indstilling til et forslag om, at voldtægtsofre får krav på at få beskikket en bistandsadvokat, allerede når der indgives en anmeldelse om voldtægt, således at bistandsadvokaterne kommer ind i sagen på et tidligere tidspunkt end tilfældet ofte er i dag og dermed kan yde bistand til voldtægtsofret i forhold til efterforskningen og de sociale forhold.”

 

Svar:

 

Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, skal forurettede i blandt andet voldtægtssager have lejlighed til at tale med en advokat inden politiets afhøring, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Bestemmelsen blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 558 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven (Forbedring af voldtægtsofres retsstilling mv. og beskikkelse af bistandsadvokat for pårørende til afdøde i straffesager mod politipersonale). Det skete på baggrund af Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling.

 

Den nævnte bestemmelse indebærer, at en kvinde, som eksempelvis anmelder, at hun har været udsat for en voldtægt, får beskikket en advokat, der kan bistå hende fra den første afhøring ved politiet. Det gælder dog ikke, hvis hun selv frabeder sig det.

 

Strafferetsplejeudvalget overvejede i den nævnte betænkning, om reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat i voldtægtssager burde udformes således, at bistandsadvokaten kunne beskikkes på et endnu tidligere tidspunkt i sagsforløbet med henblik på at få til opgave at efterprøve, om der overhovedet er grundlag for en anmeldelse om voldtægt, og i modsat fald opfordre den pågældende til at undlade eller tilbagekalde en anmeldelse.

 

Udvalget afviste en sådan udformning af reglerne, idet udvalget lagde vægt på, at der derved kunne opstå en sammenblanding af opgaver, der ligger hos politiet, og den opgave, der må være det centrale i ordningen med bistandsadvokat – at støtte den forurettede. Desuden pegede udvalget på, at vurderingen af grundlaget for en anmeldelse i tvivlstilfælde må bero på netop de oplysninger, som det er politiets opgave at tilvejebringe under den indledende efterforskning (altså efter indgivet anmeldelse).

 

Justitsministeriet tilsluttede sig Strafferetsplejeudvalgets synspunkter.

 

Jeg finder af de anførte grunde fortsat ikke anledning til at foreslå regler, der ændrer tidspunktet for beskikkelse af bistandsadvokat i voldtægtssager.