Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. maj 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26.april følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 165 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 165:

 

”Hvilke bud har ministeren på, hvordan kommunerne kan forebygge kriminalitet udført af borgere med psykiatriske lidelser.”

 

 

Svar:

 

Med kommunalreformen er ansvaret for at behandle mennesker med sindslidelser samlet i regionerne samtidig med, at ansvaret for den sociale indsats er samlet i kommunerne. For personer som både har en psykisk sygdom og har begået en kriminel handling, er det afgørende, at de får den rigtige behandling, men også at de får den i rette tid. For at sikre samordning og sammenhæng for de psykiatriske patientforløb, der går på tværs af de to myndighedsniveauer, er det obligatorisk for kommuner og regioner at indgå sundhedsaftaler om indsatsen for sindslidende, som har behov for såvel psykiatrisk behandling som for social støtte. Det skal bidrage til at skabe sammenhængende forløb for disse patienter.

 

Via de obligatoriske udskrivningsaftaler vil man formentlig i højere grad end  i dag kunne opspore sindslidende, som har behov for en massiv social indsats. I sundhedsaftalerne sikrer parterne, at der i forbindelse med udskrivning foretages en vurdering af den sindslidendes samlede behov sammen med patienten, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser. Gennem det tværfaglige samarbejde og koordinering af udskrivningsaftaler har kommunerne således mulighed for at forebygge og styrke indsatsen.

Særligt for kriminelle sindslidende er sammenhæng og samarbejde mellem forskellige myndigheder og tilbud vigtig. Behovet for behandling, sociale foranstaltninger og tilbud i kriminalforsorgen vil variere i udstrækning og intensitet. For i videst muligt omfang at modvirke tilbagefald, herunder kriminalitet, må den samlede indsats tilrettelægges således, at det relevante tilbud sættes ind, når der er brug for det.

 

Det fremgår af rapporten ”Psykisk sygdom og kriminalitet” fra 2006, at det gennemsnitlige antal tilbud til retspsykiatriske patienter indenfor den kommunale socialpsykiatri pr. kommune generelt er steget fra 1995 til 2005. Det gælder tilbudene: midlertidige boformer, opgangsfællesskaber, køb af retspsykiatriske pladser udenfor hjemkommunen, bostøtte, dagtilbud/beskyttede værksteder, varmestuer, aktivitets- og væresteder og det opsøgende arbejde herunder støtte- og kontaktpersonordningen. Kommunen skal tilbyde de meget vanskeligt stillede og dårligt fungerende sindslidende en støtte- og kontaktperson. Støtte- og kontaktpersonen skal varetage dels det opsøgende arbejde overfor målgruppen, dels det motiverede støttearbejde overfor den del af gruppen, som har accepteret besøg, men som ikke magter eller ønsker at deltage i etablerede tilbud. I dag har ca. 5500 sindslidende en støtte og kontaktperson tilknyttet. Ordningen er nu udvidet til også at omfatte hjemløse, alkohol- og stofmisbrugere og vil derfor være til stor gavn for de dobbeltdiagnosticerede sindslidende.

 

Både bedre og vanskeligt stillede sindslidende kan have behov for bredspektrede tilbud, som rækker fra skabelse af struktur i dagligdagen og opretholdelse af sociale netværk til fastholdelse af egen identitet og oplæring i daglige færdigheder. Ved visitationen tages der hensyn til den enkeltes funktionsnedsættelse og behov, således at tilbuddene målrettes den enkelte.           

 

Med Psykiatriaftalen for 2007-2010 er der endvidere afsat 4.8 mio. kr. til efteruddannelse af personale, der arbejder med retspsykiatriske patienter. Der er behov for en øget specialviden, samt et behov for at denne specialviden implementeres på tværs af sektorer, for at sikre sammenhængen i indsatsen.

Formålet med uddannelsen er, at professionelle på tværs af sektorer skal have mulighed for at udvikle kompetencer, der kan kvalificere behandlingen og støtten til sindslidende med en behandlingsdom.

 

Desuden overtager kommunalbestyrelsen regionsrådets forpligtigelse til at koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede- og landsdelsdækkende tilbud. I forbindelse med de mest specialiserede tilbud kan kommunerne søge vejledning hos den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).

 

Ovennævnte viser, at kommunerne i dag, efter de gældende regler på socialpsykiatriområdet, har mulighed for, at tage de nødvendige hensyn og tiltag og herigennem være med til at forebygge kriminalitet udført af sindslidende.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Frode Svendsen