Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 7. juni 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. april 2007 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 153 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 153:

 

”Ministeren bedes kommentere formanden for Børne- og Ungeudvalget i Kommunernes Landsforening Henrik Larsens godkendelse af kommunernes besparelser, og dermed af indskrænkningen af mulighederne for at foretage afgørelserne i disse sager ud fra en faglig vurdering, jf. oplysningerne i Politiken den 8. april 2007. ”

 

 

Svar:

 

I Politiken den 8. april 2007 udtaler Henrik Larsen, at der er en ide og en plan bag de kommunale besparelser på anbringelsesområdet. Samtidig med at kommunerne sparer knap en halv milliard på anbringelser, afsætter de nemlig 100 mio. kr. ekstra til forebyggelse. Han mener, at kommunerne nu kan begynde at høste frugterne af den øgede indsats på forebyggelse, og at dette er til gavn for både de børn og familier, der er involveret, og for samfundsøkonomien.

 

Som jeg også nævner i svaret til spørgsmål 152, er det et naturligt led i planlægningen af en kommunes økonomi, at der opstilles mål for det kommende års udgifter, og dette er i sig selv ikke i strid med serviceloven. Kommunernes budgettal afspejler tilsyneladende en bevidst prioritering, som man også kan se i udformningen af flere kommuners børnepolitik, i retning af, at der i højere grad satses på en indsats i nærmiljøet frem for anbringelser uden for hjemmet. Dette behøver ikke at have sammenhæng med den enkelte kommunes økonomi. F.eks. er Gentofte kommune, der har en sund økonomi, en af de kommuner, der tilsyneladende har et markant fald i antallet af anbringelser i løbet af 2006.

 

Jeg vil også slå fast, at kommunernes budgetterede besparelser på anbringelsesområdet på ingen måde må medføre en indskrænkning af mulighederne for at foretage en faglig vurdering. De kommunale sagsbehandlere skal altid i den enkelte sag foretage afgørelsen ud fra en individuel faglig vurdering, og må aldrig undlade at give hjælp til et barn, der har behov for det, fordi årets udgiftsramme er brugt op.

 

Når det er sagt, så synes jeg, at det er positivt, at så mange kommuner har truffet en politisk beslutning om at sætte fokus på de forebyggende foranstaltninger.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Nina Eg Hansen