â€Ministeren bedes redegøre for den konkrete sag fra bostedet i Sjælør.â€
â€Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser LEV´s forslag om en national handlingsplan giver anledning til, bl.a. set i lyset af de konkrete sager fra Sjælør og Strandvænget i Nyborg.â€
Først vil jeg gerne slå 3 ting fast:
·
Den ene er, at det var en
helt urimelig og respektløs behandling af beboerne fra personalets side, som vi
var vidner til i de 2 tv-udsendelser fra Strandvænget og Bostedet Sjælør.
·
Den anden er, at det er
kommunernes og regionernes ansvar at sikre, at personalet behandler beboerne
ordentligt og leverer den service og pleje, som beboerne har krav på.
· Den tredje er, at botilbuddene er beboernes hjem, og det må både ledelse og personale i sektoren respektere. Efter serviceloven skal hjælpen ydes efter principperne om selvbestemmelse og brugerinddragelse, og det kræver altså en helt anden tilgang til det socialpædagogiske arbejde end det, vi var vidner til i tv-udsendelserne.
Jeg går nu over til at svare på samrådsspørgsmålene.
Tv-udsendelserne afslørede
svigt med mange forskellige aspekter.
Nogle forhold har det
været nødvendigt, at Region Syddanmark og Københavns Kommune håndterede med det
samme. Andre forhold kræver en mere langsigtet indsats i regionen og kommunen.
Udsendelserne rummer også
principielle problemstillinger, hvor der kunne være behov for centrale
initiativer, men hvor jeg må sikre, et bredere beslutningsgrundlag end de to tv-udsendelser.
Til belysning af den lokale indsats har jeg bedt henholdsvis Region Syddanmark
og Københavns Kommune om at redegøre for, hvad de har gjort for at følge op på
de urimelige forhold, som vi så i de 2 udsendelser.
Om Strandvænget kan jeg oplyse følgende:
Â
Jeg har den 19. marts 2007 i mit svar på spørgsmål nr. 107 (alm. del) fra
Socialudvalget sendt en redegørelse af 9. marts 2007 fra Region Syddanmark om,
hvad regionen har gjort for at rette op på forholdene.
Region Syddanmark og ledelsen på Strandvænget har, som det fremgår af
redegørelsen, taget en række initiativer. Jeg vil her blot fremhæve de
vigtigste:
·
Der er indledt
afskedigelsessag mod forstander Dorrit West. I stedet er der konstitueret en ny
forstander og souschef.
·
De 4 hovedpersoner blandt
medarbejderne, som udsendelsen viste, har ikke været i arbejde, siden
udsendelsen blev vist.
·
På et møde mellem
pårørendegruppen, ledelsen på Strandvænget og regionen den 20. februar er der
taget initiativ til at nedsætte et nyt pårørenderåd for Strandvænget.
·
Der er gennemført skærpet
tilsyn på Strandvænget i perioden fra den 21. februar til den 15. marts,
særligt med henblik på afdeling 15-18. Udsendelsen er fra hus nr. 17, og dermed
en del af afdeling 15-18.
Jeg har modtaget tilsynsrapporten i fredags. Den er kritisk over for forholdene
på Strandvænget og skal behandles på et møde i regionsrådet den 16. april.
Â
 Tilsynet vurderer bl.a.:
- At de fysiske rammer generelt er utidssvarende bl.a. med små værelser uden
eget bad og toilet.
- At der er sket ledelsessvigt, især på afdeling 15-18, hvor der i en periode
har manglet daglig ledelse. Der vurderes behov for, at den konstituerede
ledelse reorganiserer afdelingen ledelsesmæssigt. Â
- At normeringerne i afdelingen ikke opfylder beboernes behov for hjælp og
omsorg i dagligdagen.
- At der ved de anmeldte eller uanmeldte tilsynsbesøg ikke er anvendt en unødig
hård eller nedladende tone. Personalet har i mange situationer vist stor
tålmodighed og indføling med beboerne.
- At medarbejderne på afdelingen sammen med en dygtig ledelse og under rimelige
rammer vil kunne skabe et godt tilbud for beboerne.
- At der bør foretages en pædagogisk gennemgang af alle beboere med henblik på
nødvendige revisiteringer.
- At aktivitetsniveauet for afdelingen er for lavt, og at der bør ske en
vurdering af personaleressourcerne for at sikre meningsfulde aktiviteter for
beboerne.
- At udvalgte handlingsplaner ikke er tilstrækkeligt konkrete, og at der ikke
arbejdes tilstrækkeligt målrettet for at sikre opfølgning af handleplanerne.
- At reglerne om magtanvendelse på afdelingen ikke i alle tilfælde er
overholdt. Det er ikke alle episoder, der er indberettet.
- At der bør opstilles en tids- og handleplan for gennemførelse af kurser om
medicinhåndtering.
Den konstituerede ledelse har modtaget tilsynsrapporten, sådan at den
forsvarlige drift kan sikres.
Den nye ledelse har siden 1. marts startet taget en række initiativer, som skal
rette op på forholdene nu og her. Afdeling 15-18 er reorganiseret, sådan at der
nu er 2 beboergrupper i stedet for én stor, og der er lavet nye arbejdsplaner,
som bl.a. tilgodeser supervision. Endelig er der taget initiativer, der sikrer
ledelsesfeedback i afdelingen.
Â
·
Regionen har nedsat en
arbejdsgruppe med eksperter fra regionen, institutioner og uddannelsessteder,
der inden udgangen af marts i år skal fremlægge en plan for udvikling af den
pædagogiske indsats over for voksne udviklingshæmmede i Region Syddanmark.
Arbejdsgruppens oplæg skal behandles på mødet i regionsrådet den 16. april. Jeg
har fået oplyst, at oplægget kommer til at indeholde 7 temaer. De er:
- Synet på mennesker som afsættet for visionerne på handicapområdet.
- Borgerens selvbestemmelse.
- Tilsyn.
- Pårørendesamarbejde
- Ledelse som forudsætning for at yde den rette omsorg
- Faglig udvikling og uddannelse.
Jeg mener, at Region
Syddanmark med disse initiativer nu har vist positiv handlekraft for at rette
op på forholdene. Regionen erkender de kritisable forhold, som udsendelsen
viste, og er nu i færd med at rette op på dem. Det tjener derfor ikke noget
formål nu at indbringe sagen for Statsforvaltningen.
Jeg har i øvrigt deltaget i et møde den 12. marts på Strandvænget med repræsentanter
fra forældre- og pårørende, regionsrådsformanden, direktøren for det sociale
område og Strandvængets nye lokale ledelse.
Mødet bar præg af vilje til dialog mellem forældre- og pÃ¥rørendeforeningen pÃ¥ den ene side og Strandvængets lokale ledelse og repræsentanter for regionen pÃ¥ den anden side. Det fremgik af mødet, at man er i færd med at etablere et pÃ¥rørenderÃ¥d pÃ¥ Strandvænget. Â
Om Bostedet Sjælør kan jeg oplyse følgende:
Jeg har den 16. marts 2007 i mit svar på spørgsmål nr. 111 (alm. del) fra
Socialudvalget sendt en redegørelse af 8. marts 2007 fra Københavns Kommune.
Som det fremgår af kommunens redegørelse verserer der 4 personalesager fra Bostedet Sjælør. Kommunen har indledt afskedigelsessag over for en af medarbejderne. Herudover er der afholdt tjenstlig samtale med 3 andre medarbejdere. Endelig fremgår det, at afdelingslederen indtil videre er fritaget for tjeneste på botilbuddet.
Fra kommunens
redegørelse vil jeg fremhæve, at Socialudvalget i Københavns Kommune har
besluttet, at der skal iværksættes konkrete initiativer i forhold til ca. 1.000
medarbejdere ansat på institutioner for psykisk udviklingshæmmede.
Initiativerne omfatter 5 hovedområder:
·
Hovedområde 1 er
faglighed.
Kommunen vil sikre, at medarbejderne bliver i stand til at håndtere de daglige
udfordringer i arbejdet med udviklingshæmmede. Området omfatter bl.a. udvikling
af dannelsesprocesser i forhold til menneskesyn og professionel håndtering af
konflikter m.v.
·
Hovedområde 2 er
pædagogisk udvikling, holdning og værdier.
Kommunen igangsætter en åben dialog om pædagogisk udvikling, herunder
holdninger og værdier på arbejdspladsen. Dialogen vil blive fulgt op af konkret
træning. Pårørende vil blive inddraget konsekvent i arbejdet. Arbejdet skal
munde ud i en formulering af kodeks for kvalitet, omgangstone og etik.
·
Hovedområde 3 er
rekruttering.
Kommunen vil gøre det tydeligere, hvilke kvalifikationer, der ønskes
rekrutteret, og der vil blive arbejdet med en model for inddragelse af brugere
og eventuelt pårørende i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere.
·
Hovedområde 4 er arbejdets
organisering.
Kommunen vil vurdere, om der er behov for at foretage ændringer for at sikre,
at den faglige og kollegiale sparring bliver det naturlige omdrejningspunkt.
·
Hovedområde 5 er
ledelsessparring.
Kommunen vil tilbyde lederudvikling og faglig sparring samt undervisning i
synlig ledelse. Lederne vil desuden blive trænet i at identificere
uhensigtsmæssige arbejdsrutiner.
Herudover vil jeg
fremhæve, at Bostedet Sjælør efter udsendelsen har udarbejdet en handlingsplan,
der bl.a. indebærer, at medarbejdere fra andre teamgrupper er flyttet til den
teamgruppe, som blev vist i tv-udsendelsen.
Handlingsplanen omfatter også initiativer om forståelse og formidling af
beboernes adfærd, sådan at der er udveksles erfaringer med, hvordan stress og
vrede hos en beboer kan nedtrappes ved at flytte den pågældendes fokus.
Så jeg mener, at Københavns Kommune nu har vist positiv handlekraft for at
rette op på forholdene. Kommunen har taget konsekvensen af de kritisable
forhold, som udsendelsen viste, og har nu sat et større arbejde i gang for at rette
op på dem. Det tjener derfor heller ikke i dette tilfælde noget formål nu at
indbringe sagen for Statsforvaltningen.
LEV´s
handlingsplan
Jeg har den 20. marts 2007 i mit svar på spørgsmål nr. 110 (alm. del) fra Socialudvalget kommenteret forslaget fra LEV om en kulegravning og en national handlingsplan.
Som det fremgår af
min besvarelse, er jeg enig med LEV i, at det er en bredspektret indsats, der
skal til, for at rette op de forhold, som udsendelserne viste.
LEV har konkrete forslag om kommunikation, driftstilsyn, ledelsesansvar og
personale. På alle disse områder har jeg sat initiativer i gang, og det vil jeg
nu gerne gå over til at redegøre for.
Socialministerens
initiativer
Udsendelserne fra
Strandvænget og Bostedet Sjælør rejser principielle spørgsmål på en række
områder. Det drejer sig om etik, værdigrundlag, ledelse, kompetenceudvikling,
tilsyn, brugen af handleplaner og behandling af klager.
Det er principielle problemstillinger, som det er fornuftigt at sætte til en
generel debat og give et bredere eftersyn.
Udover at bede Region Syddanmark og Københavns Kommune om en række oplysninger
i forbindelse med de konkrete sager, har jeg derfor taget en række generelle
initiativer fra centralt hold.
·
For det første har jeg - som
jeg også var inde på i min besvarelse af 23. februar 2007 på spørgsmål S 2844,
stillet af Tina Petersen DF, - den 22. februar 2007 sendt et brev til samtlige
kommuner og regioner om deres tilsynsforpligtelser.
Jeg iværksatte samtidig en undersøgelse i kommuner og regioner for at få en
belysning af, hvordan de:
1) Har tilrettelagt tilsynet.
2) Arbejder med handleplaner, herunder hvor hyppigt der i gennemsnit følges op
på en udarbejdet handleplan.
3) Håndterer klager fra beboere og pårørende, herunder om der er fastsat
procedurer for behandling af klager.
Jeg har bedt Ankestyrelsen om at bearbejde indberetningerne, og jeg har en
forventning om at modtage en endelig rapport i majmåned.
Undersøgelsen er nødvendig for at få et bedre beslutningsgrundlag for, hvilke
forbedringer der eventuelt er brug for.
I Socialministeriet benytter vi lejligheden til at se på, hvordan reglerne om tilsyn,
handleplaner, bruger- og pårørenderåd samt handicapråd bedre kan bringes til at
spille sammen, sådan at borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, sikres
gode og værdige rammer for deres liv.
Socialministeriets analyse og resultatet af undersøgelsen i kommuner og
regioner skal udgøre et beslutningsgrundlag for fremtidige initiativer på
området.
·
For det andet har jeg –
som jeg også var inde på i min besvarelse af 23. februar 2007 på spørgsmål S
2845, stillet af Tina Petersen DF) - nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter
fra KL, Danske Regioner, de centrale personaleorganisationer, DSI, Socialministeriet og Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til, hvordan ledelse og medarbejdere i
botilbud kan sætte fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling og få
disse temaer indarbejdet som grundlag for det daglige arbejde.
I udsendelserne på tv var det tydeligt, at den enkelte medarbejder havde sin
egen personlige tilgang til opgaven. Og den så ikke ud til at være funderet i
fælles retningslinier på stedet for, hvordan man håndterer dilemmaer i respekt
for den enkelte beboers selvbestemmelse. Der manglede klart en professionel og
faglig holdning til arbejdet. Der manglede etik som fundament for den daglige indsats.
Uddannelse og faglige kompetencer er fundamentet for en god socialpædagogisk
indsats. Og det er afgørende at sikre, at personalet leverer hjælpen med
respekt for borgeren. Det handler ikke kun om uddannelse, men også om dannelse.
Personlige kompetencer og viden om de værdier, som hjælpen skal leveres på
baggrund af, er meget vigtige.
Arbejdsgruppens rapport om, hvordan det kan fremmes, skal være færdig til
september i år.
·
For det tredje har jeg -
som jeg også var inde på i min besvarelse af 23. februar 2007 på spørgsmål S
2845, stillet af Tina Petersen DF) – i samarbejde med satspuljepartierne afsat
midler til et kompetenceudviklingsforløb for ca. 600 ledere af sociale tilbud
for forskellige målgrupper.
I regi af kvalitetsreformen er det også helt naturligt at kigge på, hvad vi kan
gøre for at styrke vilkårene for og kompetencerne hos det personale, der yder
den offentlige service, også på socialområdet.
Endelig vil jeg minde om, at et bredt flertal bestående af regeringen, S, R og
DF, i foråret 2006 vedtog en reform af pædagoguddannelsen. Reformen ændrer
uddannelsen i retning af mere specialisering og fordybelse. Efter den nye
lovgivning skal de studerende specialisere sig inden for én ud af tre
brugergrupper, hvor mennesker med nedsat funktionsevne, er den ene
brugergruppe. Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål S 2850 af 23.
februar 2007 om ændringerne i pædagoguddannelsen.
SÃ¥ afslutningsvis vil jeg blot gentage, at det er kommunernes og regionernes ansvar at sikre, at personalet og ledelsen i boformerne behandler beboerne med respekt.      Â