Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 23. april 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. marts 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 129-135 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 129:

 

”Ministeren bedes oplyse, om hun mener, det er i orden, hvis socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, socionomer eller andre uden at have fået en terapeutisk efteruddannelse gennemfører egentlige terapeutiske samtaleforløb med borgere i store sociale og psykiske vanskeligheder.”

 

 

Svar:

 

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ansættelse af personale og for sikring af relevant uddannelse og efteruddannelse inden for det kommunale område. Det fremgår af § 2 i Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug, at kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling som minimum skal omfatte en beskrivelse af de indsatsområder, der følger af servicelovens § 101, herunder personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling. Kommunalbestyrelsen beskriver personalesammensætningen og deres faglige baggrund, herunder kompetenceniveau og efter-/videreuddannelse med henblik på udvikling og vedligeholdelse af personalets faglige kvalifikationer. Det skal beskrives, hvorledes det sikres, at den nødvendige faglige ekspertise via en tværfagligt sammensat personalegruppe er til stede i organisationen.

 

Private botilbud skal godkendes som generelt egnede af den lokale kommunalbestyrelse, jf. servicelovens § 144 og Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006. Det er opholdsstedets eller botilbuddets ledelse, der har ansvaret for personalets ansættelse. Kommunalbestyrelsen godkender den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til målgruppen og kan i særlige tilfælde indkalde medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund til en samtale.

Kommunalbestyrelsen skal inden den 1. juli 2007 have udarbejdet en kvalitetsstandard på området.

 

Klage over personalet i kommunen skal rettes til kommunalbestyrelsen.

 

 

Spørgsmål nr. 130:

 

” Ministeren bedes oplyse, om følgende lever op til behandlingsgarantien for stofmisbrugere: ”Drøftet sagen på behandlermødet d. 21. på baggrund af, at … (og hendes mor) anmoder om akut at blive tilbudt en døgnbehandling, fordi hun har det så skidt. Hun er mødt 6 gange i forbehandlingen, hvilket er rigtig godt. Men stadig kan vi være i tvivl om hendes motivation, indsigt og kognitive evner i forhold til døgnbehandling.” (Citat fra journalen den 25. oktober 2004 i den fortrolige sag ministeren har fået oversendt, jf. SOU alm. del – Bilag 226).”

 

Svar:

 

Behandlingsgarantien for stofmisbrug er en ventetidsgaranti og ikke en garanti for en bestemt behandling. Behandlingen vurderes konkret af fagfolk i samarbejde med stofmisbrugeren. Kommunens afgørelse skal foreligge skriftligt med overholdelse af reglerne i forvaltningsloven og de forvaltningsretlige principper for sagers behandling. Stofmisbrugeren har krav på klagevejledning.

 

Der kan klages over et afslag på at komme i døgnbehandling til det sociale nævn.

 

 

Spørgsmål nr. 131:

 

”Ministeren bedes oplyse, om hun har samme opfattelse af, hvornår datoen for behandlingsgarantien indtræder, som det fremgår af følgende: ”Hun vil klage … over, at vi ikke overholder behandlingsgarantien. Jeg orienterer hende om at behandlingsgarantien gælder fra en personlig henvendelse. Hun får således tid … d. 21.9.” (Citat fra journalen den 15. september 2005 i den fortrolige sag ministeren har fået oversendt, jf. SOU alm. del – Bilag 226).”

 

Svar:

 

Efter servicelovens § 101, stk. 2, skal tilbud efter bestemmelsens stk. 1 iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Datoen for første henvendelse skal betragtes som den dato, hvor stofmisbrugeren første gang henvendte sig med ønske om behandling, hvad enten dette foregik telefonisk eller fysisk. Det er således ikke datoen for første samtale, såfremt der tidligere har været eksempelvis telefonisk eller anden henvendelse. Der er også tale om første henvendelse, hvis stofmisbrugeren tidligere har været behandlet, og det tidligere behandlingsforløb blev afsluttet.

 

Klage over manglende overholdelse af behandlingsgarantien kan indbringes for det sociale nævn.

 

 

Spørgsmål nr. 132:

 

”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der skal nedskrives konkrete planer for efterbehandlingen, og om den fortrolige sag, ministeren har fået oversendt, efter ministerens opfattelse lever op til kravene til sagsbehandling, herunder plan for efterbehandling,”

 

Svar:

 

Socialministeriet har i vejledning nr. 4 til serviceloven (2006), pkt. 218 skrevet om udslusning og efterbehandling i forbindelse med tilrettelæggelsen af stofmisbrugsbehandlingen. Det fremgår heraf, at efterbehandlingsfasen er en meget central del af et behandlingsforløb og kan være afgørende for tilbagefald eller bibeholdelse af en stoffrihed eller et stabiliseret forbrug af stoffer. I forbindelse med udarbejdelsen af en handleplan bør derfor også tages stilling til både udslusning og efterbehandling samt den samlede sociale støtte efter udskrivningen af stofmisbrugsbehandlingen.

 

Klage over manglende tilbud om efterbehandling kan indbringes for det sociale nævn.

 

 

Spørgsmål nr. 133:

 

”Ministeren bedes oplyse, om der på nogen måde må tages hensyn til myndighedernes økonomi, når det afgøres, hvorvidt der skal gives behandling og hvilken behandling, således som det fremgår af følgende: ”I samtalen siger hun, ligesom hun har sagt nogle gange den forgangne uge, og eksmanden … i dag, og hendes mor … forleden, at hun ønsker og har behov for at komme i døgnbehandling. Jeg har svaret dem alle, at jeg tror, det bliver meget vanskeligt at tro på, at der bliver prioriteret døgnbehandling til hende, sådan som forløbet har været senest på …, således som … situation er her og nu, og således som budgetterne ser ud resten af året på døgnbehandlingsområdet.” (Citat fra journalen den 21. maj 2004 i den fortrolige sag, ministeren har fået oversendt, jf. SOU alm. del – Bilag 226).”

 

 

 

 

Svar:

 

Efter den sociale lovgivning skal der altid foretages en konkret individuel vurdering af hver enkelt ansøgning. Afgørelser i sager, som indeholder et element af skøn, kan træffes på baggrund af nærmere fastlagte kriterier, som dog ikke må være så udtømmende eller generelle, at de ”sætter skønnet under en regel”. Det er derfor ikke et lovligt kriterium for afgørelse af sager efter § 101 i serviceloven, at årets budgetramme er opbrugt. Derimod er ressourceøkonomiske hensyn, der sikrer den bedst mulige økonomi i forhold til den bedst egnede indsats generelt lovlige kriterier.

 

Afslag på at komme i døgnbehandling kan indbringes for det sociale nævn.

 

 

Spørgsmål 134:

 

” Ministeren bedes oplyse, hvornår en konkret sag vil indgå i statistikken som en sag, hvor behandlingsgarantien ikke er overholdt; er det

 

a)      hvis en borger telefonisk har henvendt sig og anmodet om behandling og sÃ¥ fÃ¥et en tid til samtale fire uger senere, hvor muligheden for behandling drøftes,

b)      hvis en borger pÃ¥ et møde har anmodet om behandling og der sÃ¥ gÃ¥r tre uger før der kommer en afgørelse med en behandlingsplan,

c)      hvis en borger pÃ¥ et møde har anmodet om behandling og myndigheden efter en uge har truffet afgørelse om en behandling, men der først er plads i behandlingsinstitutionen seks uger senere,

d)      Hvis en borger gentagne gange henvender sig, med ønske om behandling, men hver gang i stedet henvises til metadon og til at opsøge værested, herberg eller lignende”.

 

 

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service har udsendt en vejledning for kommunernes indberetninger til dataregistret om behandlingsgaranti.  

 

Det er første henvendelse telefonisk eller fysisk, tidsfristen på 14 dage skal vurderes ud fra. Såfremt stofmisbrugeren er i et vedvarende behandlingsforløb, enten det er ambulant eller døgnbehandling, og der skiftes undervejs i behandlingsindsatsen, skal der ikke indberettes til registeret.

 

Såfremt de skiftende ønsker om forskellige former for behandling, herunder ønske om døgnbehandling sker som led i et ambulant behandlingsforløb, skal der ikke ske registrering i dataregistret.

 

Inden for fristen på 14 dage skal der ske en nærmere udredning i tæt samarbejde med stofmisbrugeren. Der skal udarbejdes en plan for behandlingsindsatsen. Efter servicelovens § 140 skal handleplanen og behandlingsplanen koordineres med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Udarbejdelse af en handleplan skal ske i en kontinuerlig proces, hvor mål og indsats løbende følges op og justeres efter behov. Er det ikke muligt at foretage en faglig udredning af sagen inden for 14 dage, må dette skrives ind i handleplanen, således at planen indeholder en så realistisk beskrivelse som muligt af rammerne, omfanget, tidshorisonten m.m. for den indsats, der er brug for. Da handleplanen løbende skal revideres og ajourføres efter behov, vil aftaler i forbindelse med udredning og koordination af en sag kunne indskrives i handleplanen.

 

Der kan klages over manglende overholdelse af behandlingsgarantien til det sociale nævn.

 

 

Spørgsmål nr. 135:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvornår i følgende forløb denne sag burde have optrådt i statistikken over sager, hvor behandlingsgarantien ikke er opfyldt, herunder hvornår ministeren mener, der skulle have været udarbejdet en behandlingsplan (tidspunkter er taget fra journalen i den fortrolige sag ministeren har fået oversendt, jf. SOU alm. del – Bilag 226, men er her kun anført i stærkt begrænset resume):

 

29.04.06 xx afbrudt døgnbehandling

 

1.05.06 xx anmoder om at komme tilbage i døgnbehandling, får i stedet metadon.

 

16.10.06 xx anmoder om døgnbehandling

 

23.10.06 xx anmoder om døgnbehandling

 

7.11.06 xx anmoder om døgnbehandling

 

14.11.06 xx anmoder om døgnbehandling

 

16.11.06 xx anmoder om døgnbehandling, det afslås og hun foreslås et krisecenter

 

24. 11.06 myndighed foreslår xx at komme i et værested

 

13.12.06 xx anmoder om at blive døgnbehandlet og får en tid hos læge den 20.12.06

 

20.12.06 xx anmoder om døgnbehandling, men det bliver afslået og hun tilbydes krisecenter eller herberg

 

8.02.07 møde med xx og bisidder fra Gadejuristen med anmodning om døgnbehandling og handlingsplan

 

23.02 07 bevilliget døgnbehandling med et forbesøg den 14.03.07”

 

Svar:

 

Der henvises til svar på spørgsmål 134.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Peter Juul