Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EPI/ J.nr. 2007-1734

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

                                       

Dato: 30. marts 2007

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. marts 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 125 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).

 

­

Spørgsmål nr. 125:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Dorthe Petersen, jf. alm. del - bilag 232.”

 

Svar:

 

I henvendelsen fra Dorthe Petersen drejer problemstillingen sig om, at reglerne om sagsbehandling ikke er overholdt.

 

Det sagsbehandlingsforløb, som Dorthe Petersen har beskrevet, er meget uheldigt og naturligvis ikke tilfredsstillende.

 

Efter bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område (§ 12), skal både kommunen og det sociale nævn genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom, og om hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.

 

Disse regler er tilsyneladende ikke overholdt i den foreliggende sag.

 

Når kommuner og sociale nævn ikke følger sagsbehandlingsreglerne, har man mulighed for at indbringe sagen for det kommunale tilsyn i statsforvaltningen, der varetager tilsynet med landets kommuner.

 

Statsforvaltningen fører tilsyn med, om kommunerne overholder lovgivningen, og forvaltningen undersøger, om kommunen overholder sine pligter som offentlig myndighed.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Bent Nielsen