Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

KMM/ J.nr. 2006-1317

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 16. april 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. februar 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 118 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. S 118:

 

”Hvad har henholdsvis vil de samlede offentlige serviceudgifter været/være dels til sårbare børn og unge, dels til voksenhandicappede og udsatte grupper, i hvert af årene 1992-2007 - opgjort i 2007-pris- og lønniveau, og hvad er ministerens kommentar til udviklingen?”

 

 

Svar:

 

Det er ikke muligt at angive en sammenlignelig opgørelse af udgifterne til de ønskede grupper over en periode fra 1992-2007. Igennem perioden har der været en række ændringer i regnskabspraksis. Disse ændringer medfører typisk, at udgifterne opgøres forskelligt. I sådanne skæringsår vil udgiftsændringen ikke skyldes en ændring i prioriteringen af ressourcerne, men blot være udtryk for, at udgifterne konteringsmæssigt flyttes fra et socialområde til et andet. Derudover kan der være egentlige databrud, der indebærer, at tal efter bestemte år rent faktisk ikke er sammenlignelige med tidligere år.

 

Endelig vil der i besvarelsen blive sondret skarpt mellem de år, der er regnskabstal for, og de år, der er budgettal for.

 


For den ønskede periode har følgende elementer medført en ændring i konteringspraksis

 

 

Det skal desuden bemærkes, at satspuljemidler, der er tilført de pågældende områder, og som ikke er ydet over bloktilskuddet, ikke afspejler sig i de kommunale nettodriftsudgifter i regnskaberne.

 

De samlede offentlige udgifter, regnskab 1992-2005

Som nævnt medfører en række ændringer i konteringspraksis og opgørelsesmetode, at det ikke er muligt at sammenligne udgifterne for hele perioden.

 

I tabel 2 i bilag 1 er der med de givne forbehold angivet de opgjorte regnskabsmæssige udgifter for henholdsvis socialt udsatte voksne, handicappede og udsatte børn og unge.

 


Socialt udsatte voksne

I perioden 1992 til 1999 steg udgifterne til området for socialt udsatte voksne fra 889 mio.kr. til 1.432 mio.kr.,  svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 7 pct.

 

I årene 2000 til 2005 henføres udgifter til botilbud til sindslidende under udgifter til socialt udsatte voksne og ikke under udgifter til handicappede som tidligere. Og fra 2002 til 2005 henføres udgifter til støtte- og kontaktpersonordningen for sindslidende under udgifter til socialt udsatte voksne. Også i denne periode stiger udgifterne. Fra 2002 til 2005 steg udgifterne fra 3.105 mio.kr. til 3.581 mio.kr., svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 4,9 pct.

 

Ses der bort fra udgifterne til botilbud og støtte- og kontaktpersonordningen til sindslidende er der for hvert år i perioden 1992-2005 ligeledes en udgiftsstigning.

 

Handicappede

Udgifterne til handicappede er præget af mange databrud. I perioden 1992 til 1994 er udgifterne steget fra 9.417 mio.kr. til 9.923 mio.kr. eller gennemsnitligt med 2,7 pct. årligt. I den efterfølgende periode fra 1995 til 1999 stiger udgifterne fra 12.699 mio.kr. til 16.869 mio.kr., hvilket svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på 7,4 pct.

 

Fra 2000 konteres udgifterne til botilbud til sindslidende under udgifter til socialt udsatte voksne. Derfor falder niveauet for udgifterne fra 1999 til 2000. Ses der bort fra denne ændring i regnskabspraksis, fortsætter stigningstakten fra tidligere år fra 2000 til 2001.

 

Fra 2002 ændres som følge af grundtakstfinansieringen beregningen af, hvordan andelen af udgifterne til ”Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede” og ”Plejehjem og beskyttede boliger” indregnes i handicapudgifterne. Niveauet for udgifterne før 2002 kan derfor ikke sammenlignes med niveauet for udgifterne i den efterfølgende periode.

 

I perioden 2002 til 2005 stiger udgifterne til handicappede fra 18.554 mio.kr. til 19.659 mio.kr., svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 2 pct.

 

Udviklingen fra 2002 og frem skal ses på baggrund af, at der med lov nr. 489 af 7. juni 2001 (Lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger – indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering) indførtes grundtakstfinansiering fra 2002 og frem. Indførelsen af grundtakstfinansieringen havde blandt andet til formål at bremse den udgiftsvækst, der havde været siden begyndelsen af 1990´erne på området for delt finansiering. Grundtakstfinansieringen udbedrede en del af de ulemper, der var ved den delte finansiering i form af svækket udgiftsstyring og skæv prioritering i forhold til andre områder, fx sygehussektoren, ældreområdet og folkeskolen. Med den ændrede finansiering blev der således skabt bedre sammenhæng mellem ansvaret for at yde den rigtige hjælp og finansieringen af ydelsen.

 

Udsatte børn og unge

For området for udsatte børn og unge har der kun været ubetydelige ændringer i regnskabspraksis. Det er fra 2002, hvor grundtakstfinansieringen blev indført.

 

Udgifterne til udsatte børn og unge har været støt stigende over perioden. Således er udgifterne steget fra 6.354 mio.kr. i 1992 til 10.117 mio.kr. i 2001 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 5,3 pct.. Specielt i årene 1997-2001 steg udgifterne betydeligt. I disse var den gennemsnitlige årlige vækst på 7,9 pct.

 

Udviklingen siden 2002 skal ses i lyset af indførelse af finansieringsreformen på det sociale område, jf. ovenfor.

 

 

3. De kommunale budgetter 2006 og 2007

Med kommunalreformen overtager kommunerne det fulde finansieringsansvar på socialområdet. Med reformen forventes kommunerne at få merudgifter på godt 8,2 mia.kr. på det sociale område. Heraf kan ca. 6,4 mia. kr. henføres til voksenhandicappede og udsatte grupper og 1,8 mia.kr. til udsatte børn og unge.

 

For at kunne sammenligne de kommunale budgetter for 2006 med budgetterne for 2007 er budget 2006 korrigeret for følgende:

 

·          Den kompensation, som kommunerne opnÃ¥ede i forbindelse med den økonomiske aftale om kommunalreformen pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, er medtaget for budget 2006.

 

·          424 mio.kr., som regeringen og KL i september 2007 blev enige om, idet den skønnede vækst var højere end forudsat ved kompensationen for opgaveoverflytningen i forbindelse med kommunalreformen.

 

·          En korrektion som følge af overgangen til omkostningsbaserede takster.

 

Ud over at det generelt ikke er meningsfyldt at sammenligne regnskabstal fra tidligere år med budgettal for efterfølgende år, medfører ovenstående korrektioner, der er foretaget for at muliggøre en sammenligning med budget 2007,  at det i særlig grad ikke er muligt at sammenligne udgiftsniveauet i 2006 (og 2007) med de tidligere angivne udgifter for regnskab 1992-2005. Det skal desuden bemærkes, at de tidligere angivne regnskabsudgifter vedrører de samlede offentlige nettodriftsudgifter (jf. tabel 2), hvorimod de nedenfor angivne udgifter kun vedrører de kommunale nettodriftsudgifter (jf. tabel 1).

 

De kommunale budgetter på henholdsvis området for udsatte børn og unge og voksenområdet (voksne handicappede og udsatte voksne) viser et realt fald på ca. 360 mio.kr. og på ca. 125 mio.kr.

 

Tabel 1. Kommunale budgetter på området for udsatte børn og unge samt voksne handicappede og socialt udsatte voksne i mio.kr. (PL-2007)

 

Budget

20061

2007

Udsatte børn og unge

11.003

10.642

Vækst ift. året før

-

-361

Vækst ift. året før (pct.)

-

-3,3

Voksne handicappede og socialt udsatte

22.213

22.087

Vækst ift. året før

-

-126

Vækst ift. året før (pct.)

-

-0,6

1) Tallene for 2006 er kommunernes reviderede budgettal korrigeret for DUT-aftale og tillægsaftale på socialområdet samt overgangen til omkostningsbestemte takster.

 

I forlængelse af tallene for budget 2007 skal der peges på følgende forhold:

 

·                KL peger pÃ¥, at kommunerne, som en konsekvens af budgetusikkerhed pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, har konteret en række udgifter til socialomrÃ¥det under fællesudgifter og administration m.v. i den kommunale kontoplan (hovedkonto 6). Disse skal dække uforudsete sociale udgifter.

 

·                Opgørelsen over kommunernes refusionsanmeldelser tyder endvidere pÃ¥, at kommunerne forventer højere refusionsindtægter end forudsat. I sÃ¥ fald kan det være endnu en forklaring pÃ¥ realvækstfaldet i nettodriftsudgifterne.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Birgitte Olesen

 

 


Bilag 1

 

Tabel 2: Samlede offentlige nettodriftsudgifter til handicappede og udsatte børn og voksne (mio.kr. 2007 PL)

 

1992

1993

19943

1995

1996

1997

1998

1999

2000[1]

2001

2002[2],3

2003

2004

2005

Socialt udsatte voksne

889

914

938

922

1.099

1.311

1.414

1.432

2.826

2.941

3.105

3.397

3.542

3.581

 - heraf udgifter til botilbud til sindslidende

-

-

-

-

-

-

-

-

1.332

1.411

1.563

1.667

1.736

1.728

 - heraf udgifter til støtte-/kontaktpersonordning for sindslidende

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

146

149

155

171

Handicappede1.2,3

9.417

9.835

9.923

12.699

13.777

14.415

15.376

16.869

16.255

17.443

18.554

18.666

19.020

19.659

Udgifter til udsatte voksne og handicappede

10.306

10.749

10.861

13.621

14.876

15.726

16.790

18.301

19.081

20.384

21.659

22.063

22.562

23.240

Udgifter til udsatte børn og unge2

6.354

6.454

6.678

6.718

7.059

7.472

8.094

8.647

9.086

10.117

11.368

11.369

11.388

11.589

Udgifter i alt

16.660

17.203

17.539

20.339

21.935

23.198

24.884

26.948

28.167

30.501

33.027

33.432

33.950

34.829

Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik.



[1] Fra 2000 konteres udgifter til botilbud til sindslidende under udgifter til socialt udsatte voksne og ikke handicappede som tidligere. Før 2000 kan udgifterne ikke udskilles særskilt.

[2] Fra 2002 udskilles udgifter til særlige dag- og klubtilbud til handicappede børn og unge fra de almindelige dag- og klubtilbud. De indregnes herefter i udgifterne til udsatte børn og unge.

Fra 2002 udskilles ligeledes udgifter til støtte-/kontaktpersonordning for sindslidende fra de samlede udgifter til disse ordninger. Udgifterne vedr. sindslidende konteres herefter i udgifterne til udsatte voksne, mens resten af udgifterne fortsat konteres som udgifter til handicappede.

[3] For perioden 1992-1994 indgår udgifter vedrørende ”Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede” og ”Plejehjem og beskyttede boliger”  til under 67 årige ikke i opgørelsen. I perioden 1995-2001 , hvor der var delt finansiering mellem amter og kommuner til udgifter til personer under 67 år, indgår udgifter med en andel svarende til det dobbelte af amternes udgifter til de to områder. Fra 2002 henføres en skønnet andel af udgifterne til de to områder til handicapudgifterne.