Fremsat den 21. marts 2007 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Diæter mv. til medlemmer af ældreråd)

 

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, og § 104 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerÃ¥dets medlemmer.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen prioriterer ældreområdet højt og finder det afgørende, at de ældre inddrages i og dermed har adgang til at få indflydelse på udformningen af den kommunale ældrepolitik.

Regeringen ønsker med forslaget at give kommunerne pligt til at yde medlemmerne af de kommunale ældrerÃ¥d diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Medlemmerne af ældrerÃ¥dene bliver dermed ligestillet med handicaporganisationernes medlemmer af handicaprÃ¥dene i den henseende. Reglerne om de lovpligtige handicaprÃ¥d trÃ¥dte i kraft den 1. april 2006 og handicaporganisationernes medlemmer af handicaprÃ¥dene har ret til diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a om kommunernes styrelse.

Ældrerådene udfører et vigtigt stykke arbejde som demokratisk talerør for de ældre i kommunen – og har en særlig betydning for de ressourcesvage ældre, som kan have svært ved at deltage i debatten om forhold, der har betydning for ældre mennesker. Målet med kommunale ældreråd er at sikre de ældre størst mulig indflydelse på den lokale politik, der har betydning for ældre. Kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at høre ældrerådet om alle spørgsmål, der har betydning for ældre. Ældrerådene medvirker desuden til at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål samt drøfte og viderebringe spørgsmål og synspunkter, der bredt vedrører nuværende og kommende ældre.

Ældrerådet skal medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere, og være med til at sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen udbygges. Med ældrerådet har de ældre en formaliseret adgang til at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik.  Et af midlerne til at sikre målet om, at de ældre skal have mulighed for at få indflydelse på den lokale ældrepolitik, er at sikre, at der ikke er barrierer, der afholder personer over 60 år i at stille op til valg til ældrerådet. Med forslaget om diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse fjernes en mulig økonomisk barriere mod at stille op til valg i ældrerådet.

I dag er der ikke hjemmel til at udbetale diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af de kommunale ældrerÃ¥d. Socialministeriet har modtaget en række henvendelser fra ældrerÃ¥d, kommuner og andre, der har spurgt til, om medlemmerne af de kommunale ældrerÃ¥d kan modtage befordringsgodtgørelse efter retssikkerhedslovens § 33 stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerÃ¥dets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rÃ¥dighed, hvis rÃ¥det ønsker dette. Udgifter til befordring er imidlertid en udgift, som ældrerÃ¥dsmedlemmerne har ved selve udførelsen deres hverv og ikke en udgift ved ældrerÃ¥dets virksomhed, og derfor er der ikke i retssikkerhedsloven hjemmel til, at kommunerne kan kompensere medlemmerne af ældrerÃ¥dene for deres udgifter til befordring i forbindelse med møderne. Socialministeriet valgte pÃ¥ baggrund af henvendelserne at vejlede om emnet i vejledning nr. 2 til serviceloven af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. Der er behov for at tilvejebringe en klar lovhjemmel, sÃ¥ medlemmerne af ældrerÃ¥dene kan fÃ¥ diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a om kommunernes styrelse.

2. Gældende ret

Lovgivningen om ældreråd og klageråd trådte i kraft den 1. januar 1996. På dette tidspunkt var der allerede et stort antal kommuner oprettet ældreråd på frivillig basis, og på baggrund af de gode erfaringer med dette samarbejde mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen blev oprettelse af ældrerådene gjort lovpligtigt.

Det følger af retssikkerhedsloven, at der i hver kommune skal etableres et ældreråd. Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmer, som vælges ved direkte valg. Alle med fast bopæl i kommunen, der er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.

Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål. Kommunalbestyrelsen har derfor en forpligtelse til at høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre. De ældre skal således have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for ældres hverdag. Ældrerådet skal fx høres om de årlige budgetter, om planer for byggeri af boliger til ældre, om forslag til at iværksætte aktiviteter for ældre, kommunalbestyrelsens målsætninger og serviceinformation på ældreområdet mv.

ÆldrerÃ¥d skal modtage høring i forbindelse med de tilsynsrapporter, der udarbejdes i forbindelse med det særlige tilsyn pÃ¥ plejehjem og i plejeboliger mv. efter servicelovens § 151.

Det fremgÃ¥r af retssikkerhedslovens § 33, stk. 2, at udgifterne ved ældrerÃ¥dets virksomhed skal afholdes af kommunalbestyrelsen, og at der ogsÃ¥ skal stilles sekretariatsbistand til rÃ¥dighed, hvis ældrerÃ¥det ønsker det. Det er kommunalbestyrelsen, der, afhængig af de lokale forhold, beslutter, hvilke udgifter ældrerÃ¥det fÃ¥r dækket.

Kommunalbestyrelsen har ikke hjemmel til at udbetale diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til ældrerÃ¥dets medlemmer. Det skyldes, at disse former for økonomisk kompensation er knyttet til det enkelte medlems udførelse af selve hvervet som medlem af ældrerÃ¥det, og ikke knytter sig til udgifter ved ældrerÃ¥dets virksomhed generelt. I forhold til klagerÃ¥d, der blev indført samtidig med de lovpligtige ældrerÃ¥d, er der i retssikkerhedsloven indsat hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de medlemmer af klagerÃ¥det, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal have diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Der blev ikke skabt en tilsvarende hjemmel for sÃ¥ vidt angÃ¥r ældrerÃ¥d. Hvervet som medlem af ældrerÃ¥dene er ikke omfattet af lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra b, da medlemmerne er valgt ved direkte valg og ikke er valgt eller udpeget af kommunalbestyrelsen.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal udbetale diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse for befordring, efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til medlemmer af de kommunale ældrerÃ¥d. Medlemmerne af ældrerÃ¥dene ligestilles dermed med handicaporganisationernes medlemmer af de kommunale handicaprÃ¥d i relation til diæter og godtgørelse. Udbetaling af offentlige midler forudsætter en klar og entydig lovhjemmel. En sÃ¥dan hjemmel tilvejebringes med lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Udgifterne for kommunerne forbundet med lovforslaget skønnes at udgøre 1,9 mio. kr. i 2007 og herefter 3,7 mio. kr. årligt. Udgifterne til forslaget omfatter kommunernes ydelse af befordringsgodtgørelse, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter til ældrerådenes medlemmer, samt mindre administrationsudgifter for kommunerne i forbindelse med opgørelse og udbetaling af godtgørelsen.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller regionerne. 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes at have begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, idet borgerne blot skal samle dokumentation for deres udgifter til hvervet som medlem af ældrerådet, til brug for kommunens udbetaling.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ankestyrelsen, KL, Danske Regioner, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Alzheimerforeningen, Pårørendegruppen for Svage Ældre, Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, Organisationen af Selvejende Institutioner og Omsorgsorganisationernes Samråd.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslÃ¥s, at kommunalbestyrelsen med lovændringen fÃ¥r pligt til at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Det fremgÃ¥r af § 16 a i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde diæter erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse. Med dette lovforslag fÃ¥r kommunerne pligt til at yde denne kompensation til alle medlemmer af ældrerÃ¥dene.

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2007. Medlemmerne af ældrerådene har efter denne dato ret til at modtage diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse for udgifter, der er afholdt efter den 1. juli 2007.

+++Bilag+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov