Folketingets Lovsekretariat

 

 

 

 

 

Dato: 23. februar 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets brev af 14. februar 2007 følger hermed socialministerens svar på spørgsmål nr. S 2844, stillet af Tina Petersen (DF).

­

 

Spørgsmål nr. S: 2844

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilke standarder der er for kontrol med institutioner for udviklingshæmmede, og hvad agter ministeren at gøre for at indskærpe over for regionerne, at de har ansvaret for at undgå den slags sager?”

 

 

Svar:

 

På spørgsmålet om, hvilke standarder der er for kontrol med institutioner for udviklingshæmmede, kan jeg oplyse følgende:

 

Retssikkerhedsloven og serviceloven fastslår, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.

 

Hovedreglen i retssikkerhedsloven om tilsyn med de kommunale tilbud indeholder ingen standarder for, hvordan tilsynet skal udføres. Det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret planlægges og udføres i kommunen. I kommunens overvejelser om, hvilke aspekter der indgår i et tilsyn, kan de søge hjælp i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene, og den måde opgaverne udføres på.

 

Med en lovændring pr. 1. januar 2007 (lov nr. 1585 af 20. december 2006 om tilsyn m.v.) er det præciseret, at borgerens opholdskommune fører det personrelaterede tilsyn – også selvom borgeren opholder sig i et tilbud, der ligger i en anden kommune. Det er endvidere præciseret, at den stedlige kommune fører det institutionelle tilsyn.

 

Når det drejer sig om tilbud, der drives af en region, er det regionsrådet, der har det institutionelle tilsyn, mens borgerens opholdskommune har det personrelaterede tilsyn.

For f.eks. Strandvænget i Nyborg, der drives af regionen, betyder det, at det er regionsrådet, der har det institutionelle tilsyn. Det omfatter også den generelle pædagogiske linie, og den måde tilbuddet fungerer på.

 

De kommuner, som har borgere i botilbuddet, har tilsynet med, at de pågældende faktisk får de ydelser, som de er visiteret til ud fra den pågældende kommunes servicedeklarationer, kvalitetsstandarder m.v.

På spørgsmålet om, hvad jeg agter at gøre for at indskærpe over for kommunerne og regionerne, at de har ansvaret for at undgå den slags sager, kan jeg oplyse, at jeg nu anmoder kommunerne og regionerne om at deltage i en hurtig undersøgelse af, hvordan: 1) de har tilrettelagt tilsynet, 2) de arbejder med handleplaner, og 3) de håndterer klager fra beboere og pårørende om forhold i botilbuddene. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for centrale initiativer på området. I den forbindelse henleder jeg kommunerne og regionernes opmærksomhed på de eksisterende tilsynsregler.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Ingemann