Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EPI/ J.nr. 2006-3033

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 22. november 2006

 

 

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. oktober 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 10 - 12 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 10:

 

”Ministeren bedes sende udvalget tal for, hvor mange personer der er berørt af de skitserede problemstillinger for samværsforældre, tallet fordelt på indkomstgrupper samt hvor mange af disse der er enlige, jf. SOU alm. del - bilag 433 fra folketingsåret 2005-06.”

 

Svar:

 

Indledningsvist skal det bemærkes, at Socialministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålene 10 – 11 har indhentet bidrag fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Undervisningsministeriet. Socialministeriet skal beklage, at det ikke har været muligt at besvare spørgsmålene indenfor den angivne frist.

 

I henvendelsen fra Boligfonden for enlige mødre og fædre (alm. del bilag 433 fra folketingsåret 2005-06) omtales en række forskellige problemstillinger. Ifølge Boligfonden er det således problematisk, at børnefamilieydelse, ordinært og ekstra børnetilskud tilfalder alene den forælder, som har barnet boende hos sig. Samtidig får denne forælder højere boligsikring og mulighed for dobbelt SU.

 

Til brug for dette spørgsmål har Socialministeriet derfor bedt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om et bidrag. Ministeriet har bidraget med følgende:

 

”Socialudvalget ønsker i sin henvendelse oplysninger om samværsforældrenes indkomst, beskæftigelse, civilstatus samt oplysninger om typen af bolig. Det kan oplyses, at ministeriet ikke umiddelbart har adgang til det ønskede talmateriale.”

 

I forhold til reglerne om SU skal Socialministeriet henvise til besvarelse af spørgsmål 11.

 

Endelig vedrører spørgsmålet også reglerne om boligsikring.

 

Socialministeriet skønner på basis af Lovmodellen, at antallet af samværsforældre, som modtager boligstøtte, er 15.500 personer (oplysninger vedrørende 2004). Tallet er behæftet med en meget betydelig usikkerhed, da det ikke er muligt at foretage en præcis afgrænsning af personkredsen samværsforældre.   

 

For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, mens reglerne for boligstøtte til husstande med børn er gunstigere. Der henvises til svaret på spørgsmål 12.

 

 

Spørgsmål nr. 11:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste, i fald enlige samværsforældre under uddannelse får samme ret til dobbelt SU, som den forælder, hvor barnet er tilmeldt adressen, samt hvor mange personer det i alt vil dreje sig om, jf. SOU alm. del – bilag 433 fra folketingsåret 2005-06?”

 

Svar:

 

Socialministeriet har bedt Undervisningsministeriet om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet, og ministeriet har bidraget med følgende:

 

”Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har kun oplysninger om enlige forsørgere, som har søgt om tillægget som enlig forsørger. I 2006 har ca. 7.800 enlige forsørgere fået tildelt tillæg. Styrelsen har ikke oplysninger om antallet af enlige SU-modtagere, som ikke har barnet boende.”

 

Jeg kan henholde mig til Undervisningsministeriets svar.

 

 

Spørgsmål nr. 12:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvilke regler der i givet fald skal ændres, såfremt samværsforældre skal have ret til anvisning af en bolig og boligsikring som forældre med børn tilmeldt adressen, jf. SOU alm. del – bilag 433 fra folketingsåret 2005-06?”

 

 

Svar:

 

De gældende regler på almenboligområdet indeholder ikke en ret for børnefamilier til at få anvist en bolig. Kommunen søger dog gennem sine anvisningsmuligheder på bedst mulig måde at sikre børnenes tilværelse ved at udnytte den kommunale anvisningsret til almene boliger.

 

Kommunen anviser boligsøgende efter en konkret vurdering, hvori indgår hensynet til den boligsøgendes behov, økonomiske formåen samt hensynet til beboersammensætningen i den afdeling, der anvises til. Til brug for vurderingen kan kommunen opstille vejledende kriterier, men kommunen skal altid foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

 

Hvis kommunen ikke finder, at den boligsøgende har et konkret behov for en bolig, som kan berettige en kommunalt anvist bolig, må den boligsøgende derfor lade sig skrive op på boligorganisationernes venteliste.

 

For børnefamilier på ventelisten er der fastsat særlige regler om fortrinsrettigheder til ledige almene familieboliger, således at husstande med et eller flere børn har fortrinsret til boliger med tre eller flere beboelsesrum. I praksis skal boligorganisationen ved udlejning af boliger af denne størrelse således springe de boligsøgende på ventelisten over, som ikke opfylder kravet om børn i husstanden. Fortrinsretten gælder også forældre med aftalt fælles forældremyndighed og forældre med samværsret.

 

På den baggrund er der med de gældende regler gode muligheder for, at også samværsforældre kan opnå en passende bolig enten via venteliste eller kommunal anvisning, uden at der sker negativ forskelsbehandling i forhold til de forældre, der har barnet/børnene boende fast.

 

Efter de gældende regler beregnes boligstøtte blandt andet på baggrund af husstandsindkomsten og antal medlemmer i husstanden.

 

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende. For at et barn skal medregnes, skal det være under 18 år og bo i lejligheden. Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed ikke lever sammen, og hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.

 

Hvis samværsforældre skal have ret til boligstøtte på samme vilkår, som forældre med børn tilmeldt på adressen har i dag, vil det forudsætte, at barnet   medregnes i husstanden hos begge forældre ved beregning af boligstøtte.

 

Det vil blandt andet betyde, at

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/Bent Nielsen