Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage Ældre
Formand Alice Wulff
Østerøgade 6
8200 Ã…rhus N
I har skrevet til mig og Folketingets Socialudvalg og gjort opmærksom på en række forhold på ældreområdet, som I finder kritisable, og som I mener, der er behov for debat om. Af jeres brev og det vedlagte materiale fremgår det blandt andet, at I mener, der allerede er politisk fokus på kvalitet i ældreplejen, og at det er nødvendigt at omsætte arbejdet med kvalitet i ældreplejen til handling i mødet mellem ældre og medarbejdere. Derudover retter I en kritik mod kommunalreformen for at have medført serviceforringelser for de ældre.
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at kommunalreformen ikke ændrer på, at ansvaret for ældreplejen ligger i kommunerne. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om serviceniveau, ligesom det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig tid til at give ældre den hjælp, de har behov for ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov.
Mht. til pÃ¥standen om, at der skæres pÃ¥ ældreplejen, har Ældre Sagen i en rundspørge foretaget i et antal kommuner i oktober 2006 undersøgt udviklingen i ældreudgifterne i 2007. I jeres henvendelse angives ikke kilden for jeres pÃ¥stande om besparelser pÃ¥ ældreomrÃ¥det, men jeg vil antage, at de bunder i Ældre Sagens undersøgelse. I denne undersøgelse pÃ¥stÃ¥s det, at 33 pct. af kommunerne reducerer budgetterne til praktisk hjælp, mens 20 pct. af kommunerne reducerer budgetterne til personlig pleje. Â
Denne rundspørge var genstand for et åbent samråd med Folketingets Socialudvalg i november 2006, og i den forbindelse slog jeg fast, at Ældre Sagens undersøgelse ikke kan tages til indtægt for de påstande, der fremføres i den. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for landets kommuner, ligesom den ikke tager højde for den udgiftsmæssige tyngde af enkelte kommuners angivne justeringer af ældreservicen eller den befolkningsmæssige størrelse af kommunerne i undersøgelsen.
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er sket en reduktion af udgifterne til praktisk hjælp, mens udgifter til personlig pleje er uændret. Dette konkluderes dog udelukkende på baggrund af antallet af kommuner, der henholdsvis reducerer og forøger budgetterne, uden at inddrage de absolutte udgiftsmæssige talstørrelser. For de kommuner, der har svaret på undersøgelsen, angives forøgelser af budgettet til personlig pleje til at ligge i intervallet 2,4 til 12 mio. kr., mens reduktioner i budgettet angives til at ligge i intervallet 0,3 til 5,4 mio. kr. Undersøgelsen kunne således tyde på, at der samlet set er tale om en stigning i udgifterne. Det samme gør sig gældende for praktisk hjælp.
Diskussionen om udviklingen i udgifterne til ældreomrÃ¥det er vigtig, og det er et emne regeringen lægger meget vægt pÃ¥. Men det er ogsÃ¥ vigtigt for alle parter, at denne diskussion føres pÃ¥ et sÃ¥ oplyst grundlag som muligt. Ældre Sagens undersøgelse giver ikke belæg for at konstatere, at der er store besparelser pÃ¥ ældreomrÃ¥det.Â
Beslutningen om nye serviceniveauer har været særlig central for de kommuner, der er blevet sammenlagt som følge af reformen. Overordnet viser de kommunale budgetter for 2007 ikke besparelser på ældreområdet. Kommunernes egne indberetninger om budgetterne viser, at der på landsplan tilføres ældreområdet 700 mio. kr. mere i 2007 end i 2006.
Der kan være nogle borgere, der oplever en ændring i den service, de modtager, som følge af kommunalreformen. En harmonisering af serviceniveauerne i kommunerne har fundet sted, for at de kommuner der bliver lagt sammen med andre kommuner, kan tilbyde den samme service til alle borgere i de nye sammenlagte kommuner. Mit indtryk er, at kommunerne med kommunalreformen har fået mulighed for at effektivisere gennem stordrift.
Hvad angår spørgsmålet om kvalitet i ældreplejen, er jeg enig i, at det er et tema, som er højt på dagsordenen og rummer mange aspekter.
I foråret 2005 iværksatte jeg projekt Kvalitet i ældreplejen. Projektet skal indsamle viden gennem forskning om kvalitetsopfattelser, der bliver udviklet redskaber til kommunerne, og ældre, organisationer og medarbejdere har givet bidrag til debatten på regionale høringer og lokale debatmøder. De konkrete redskaber, som udvikles og afprøves i projekter omfatter eksempelvis forventningsafstemning mellem ældre, pårørende og plejepersonale, metoder til at omsætte og forankre værdier til konkret adfærd i arbejdet med ældre, redskaber til at øge medarbejdernes kendskab til muligheden for fleksibel hjemmehjælp, for blot at nævne nogle. Vi afslutter projektet i foråret 2008, hvor metoderne vil blive formidlet, så alle kommuner kan få glæde af dem i arbejdet med at styrke kvaliteten på området.
I jeres henvendelse giver I et eksempel på en kommune, hvor der opleves problemer med den daglige tilrettelæggelse af hjælpen. For at man som medarbejder kan give en pleje af en høj kvalitet, som er tilpasset den enkelte ældre, er det afgørende, at arbejdsvilkårene er i orden, og at der er afsat den fornødne tid til at løse opgaverne tilfredsstillende. Lad mig slå fast, at ansvaret for den daglige tilrettelæggelse og for, at der er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer, ligger hos den enkelte kommunalbestyrelse.
Jeg mener også, at elementer som god kommunikation mellem medarbejdere og ældre og ikke mindst mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for, at der kan leveres en pleje af en høj kvalitet. Det har jeg fået bekræftet på de høringer, som vi afholdt i efteråret 2006 i forbindelse med projekt Kvalitet i ældreplejen. Her var der også bred enighed om, at en god arbejdstilrettelæggelse gavner både ældre og medarbejdere, for eksempel ved at nedbringe antallet af forskellige hjælpere i hjemmet.
Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at regeringen med kvalitetsreformen har sendt et tydeligt signal om, at det er nødvendigt at fokusere på indholdet og kvaliteten af den service, det offentlige producerer. Det gælder i høj grad for ældreområdet som et kerneområde for offentlig service. Regeringen fremlægger til sommer en samlet strategi for en kvalitetsreform, som vil indeholde en række tiltag på ældreområdet.
Da I ligeledes har sendt jeres henvendelse til Folketingets Socialudvalg, der har bedt mig kommentere den, kan jeg oplyse, at dette svar oversendes til Socialudvalget.
Med venlig hilsen