Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

BKR/ J.nr. 2007-952

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. februar 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. februar 2007 følger hermed

socialministerens svar på spørgsmål nr. 100 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål 100:

 

”Ministeren bedes redegøre for om det såkaldte "servicebevis" indebærer, at modtageren får en række rettigheder og forpligtigelser som arbejdsgiver. I den forbindelse bedes ministeren uddybe svaret på SAU alm. del - spm. 95, hvis "servicebeviset" svarer til, at hjemmehjælpsmodtageren selv ansætter en hjemmehjælper og når antallet af timer er over 9 timer pr. uge, hvorledes ansættelsesretlige og/eller kontraktmæssige forhold begrænser op- og nednormeringer samt afskedigelser. Endelig ønskes oplyst om udstedelse af et "servicebevis" kan forenes med tilkøbsydelser fra den samme leverandør/ansatte.”

 

 

Svar:

Det er regeringens ønske at udvide det frie valg i ældreplejen. Derfor fremgår det som en del af regeringsgrundlaget af 17. februar 2005, at regeringen på baggrund af evalueringen af en forsøgsordning med personlige budgetter i 7 kommuner vil etablere en landsdækkende ordning. Evalueringen af forsøgsordningen med ”personlige budgetter” blev foretaget i 2006 og viste, at både borgerne og kommunerne var tilfredse med ordningen og mente, at den havde en eksistensberettigelse.

 

Regeringen overvejer i forbindelse med næste lovsamling at fremsætte lovforslag, der gør det muligt for landets kommuner at give borgerne mulighed for gennem et servicebevis selv at ansætte de hjælpere, de ønsker. Formålet med servicebeviset er at sikre, at borgeren får mest mulig valgfrihed i forhold til hvem, der skal udføre hjælpen, og hvornår den skal udføres, samtidig med at pengene går til formålet.

 

Som ordningen er udformet i forsøgsprojektet med ”personlige budgetter,”  har borgerne, som selv ansætter en hjemmehjælper, de rettigheder og forpligtelser, som gælder, når man er arbejdsgiver. Dvs. bl.a. i forhold til at give den ansatte ret til barselsfravær, ferie, ATP m.m. Arbejdstid og lønvilkår, samt varsler i forbindelse med opsigelse aftales individuelt. Hvis arbejdstiden er over otte timer om ugen, skal den ansatte have et ansættelsesbevis fra arbejdsgiveren, hvoraf de væsentlige vilkår for ansættelsen skal fremgå.

 

Der foreligger pt. ikke en endelig model for servicebeviset. Jeg er dog opmærksom på betydningen af de ansættelsesrelaterede spørgsmål og vil arbejde på at skabe de bedst mulige rammer for servicebeviset; herunder også i forhold til modtagerens rettigheder og forpligtigelser.

 

Om servicebeviset er foreneligt med tilkøbsydelser

Tilkøbsydelser er ikke sociale ydelser, men ydelser som alle borgere kan vælge at gøre brug af mod betaling. Upåagtet af, hvordan den konkrete model for servicebeviset vil blive, er der således intet til hinder for, at en borger, der modtager hjælp efter ordningen med et servicebevis, køber tilkøbsydelser. Servicebeviset skal imidlertid anvendes i overensstemmelse med den konkrete individuelle afgørelse og kan således ikke anvendes til køb af ydelser, der ikke er visiteret til. 

 

 

 

Eva Kjer Hansen  

 

 

 

/Charlotte Markussen