Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 96 af 5. december 2006.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

”Vil ministeren redegøre for provenutabet ved en forøgelse at topskattegrænsen med 25.000 kr. samt konsekvensen for antallet af topskatteydere samt anslå, hvor stor en forøgelse af topskattesatsen, der vil være nødvendig, hvis provenuet fra topskatten skal holdes uændret?”

 

Svar:

Bundfradraget for topskatten er i 2007 på 327.200 kr. En forøgelse af topskattegrænsen med 25.000 kr. til 352.200 kr. i 2007 skønnes at indebære et umiddelbart provenutab på 2,9 mia. kr., jf. tabel 1. Omkring 960.000 skatteydere skønnes i 2007 at have en indkomst over topskattegrænsen. Forhøjes topskattegrænsen med 25.000 kr., vurderes antallet af topskatteydere at falde med omkring 225.000 personer til ca. 735.000 personer.

 

Tabel 1. Umiddelbar provenuvirkning og ændring i antal topskatteydere ved en forhøjelse af topskattegrænsen med 25.000 kr. i 2007 og efterfølgende forhøjelse af topskattesatsen
		2007-grænse (327.200 kr.)	2007-grænse forhøjes med 25.000 (352.200 kr.)	Topskattesatsen forhøjes til 17,8 pct.1)
Topskatteprovenu, mia. kr.		17,4	14,9	17,4
Provenuændring, mia. kr.			÷ 2,9	2,9
Antal topskatteydere (1.000 personer)		960	735	735
Ændring i antal topskatteydere (1.000 personer)			÷ 225
Anm.:	Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. 1) Virkningen af forhøjelsen af topskattesatsen er beregnet i forhold til en topskattegrænse forhøjet til 352.200 kr.

 

For at opnå et uændret topskatteprovenu på 17,4 mia. kr. i 2007 efter en forhøjelse af topskattegrænsen til 353.200 kr., kræver det en forøgelse af topskattesatsen fra de nuværende 15,0 pct. til 17,8 pct.[1], når der ikke tages højde for adfærdsvirkninger.

 

Provenutabet på ca. 2,9 mia. kr. ved en ufinansieret forhøjelse af topskattegrænsen med 25.000 kr. er den umiddelbare virkning, før adfærdsændringer. Den foreslåede forhøjelse af topskattegrænsen vil betyde, at ca. 225.000 skatteydere får reduceret deres marginalskat fra 63,0 pct. til 49,2 pct., hvorved deres timeløn efter skat øges med 37,1 pct.[2]

 

En forøgelse af timelønnen efter skat vil øge incitamentet til udbyde arbejdskraft. De beskæftigede tilskyndes til at øge udbuddet af arbejdstimer, ligesom der vil være en positiv effekt på kvaliteten af de arbejdstimer, der udbydes, fordi incitamentet til at opnå lønstigninger og forfremmelse stiger. Desuden vil der på længere sigt være en positiv virkning på incitamentet til at gennemføre en længerevarende uddannelse, som typisk er forbundet med en højere indkomst. Skatteændringer påvirker også tilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarkedet frem for at være på overførselsindkomst, men denne effekt skønnes i det konkrete tilfælde at være beskeden.

 

Antages det, at det effektive arbejdsudbud stiger med 1 pct., hvis lønnen efter skat stiger 10 pct., svarende til en effektiv timeelasticitet på 0,1, øges arbejdsudbuddet med omkring 8.000 fuldtidspersoner svarende til en værdi af ca. 3,0 mia. kr. Dette ekstra arbejdsudbud beskattes med en sats på 49,2 pct. og giver dermed et skatteprovenu på ca.1,5 mia. kr. En forhøjelse af topskattegrænsen med 25.000 kr. har således en selvfinansieringsgrad på ca. 70 pct., når der også tages højde for, at provenuet fra moms og afgifter stiger, når skatten lettes ufinansieret. Størrelsesordnen af virkningerne på arbejdsudbuddet er dog behæftet med usikkerhed.

 

En forhøjelse af topskattesatsen har negative virkninger på arbejdsudbuddet. Disse virkninger skønnes at være af omtrent samme størrelsesorden som de positive virkninger på arbejdsudbuddet af den foreslåede forhøjelse af topskattegrænsen eller større. En provenuneutral omlægning, hvor både topskattegrænsen og -satsen hæves, skønnes således samlet set at have en selvfinansieringsgrad på omkring eller lidt under nul. Tages der højde for virkningerne på arbejdsudbuddet, kræves en forøgelse af topskattesatsen til 17,8 pct. eller mere, før omlægningen er provenuneutral.