Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 90-92 af 29. november 2006. Spørgsmål er stillet efter ønske fra  Frank Aaen (EL).

 

(Alm. del).

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                                           /Ivar Nordland

                        

 

Spørgsmål 90:

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der findes vilkår som beskrevet i Ekstra Bladet den 28. november 2006 om en sportsmands skattevilkår?

 

Svar på spørgsmål 90:

Jeg vil gerne begynde med at slå fast, at jeg i sagens natur ikke kan udtale mig om enkeltpersoners skatteforhold. Nedenstående besvarelse relaterer sig således udelukkende til den generelle problemstilling og ikke til den konkrete sag, der har været omtalt i pressen.

Dernæst vil jeg gerne straks aflive myten om at den konstruktion, som er beskrevet i Ekstra Bladet den 28. november, skulle være mulig som følge af særlige bestemmelser i den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er ikke tilfældet. I det omfang, at konstruktionen måtte være mulig, bygger den på interne engelske skatteregler.

Den nævnte avisartikel handler om en professionel fodboldspiller, der skifter fra en engelsk til en dansk klub. Den danske klub betaler en overgangssum (”sign on fee”) i forbindelse med underskrivelsen af kontrakten. Overgangssummen kan indsættes på den pågældendes konto i Danmark eller i udlandet – så længe det ikke er i England. Herved kan hverken Danmark eller England beskatte overgangssummen, siges det i artiklen.

Første spørgsmål er, om den pågældende anses for hjemmehørende i Danmark eller i England i den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand. Det vigtigste kriterium her er, hvor den pågældende har sin sædvanlige bopæl og det, som i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kaldes ”centrum for sine livsinteresser”.

Hvis den pågældende anses for hjemmehørende i Danmark, er sagen klar, idet overgangssummen vil være skattepligtig indkomst for den pågældende på linie med enhver anden indkomst.

Hvis den pågældende derimod anses for hjemmehørende i England, er billedet mere kompliceret. Er man hjemmehørende i England, er man undergivet engelsk skattelovgivning. Man er kort sagt i skattemæssig henseende englænder, uanset om man er indfødt, eller om man som udlænding har erhvervet bopæl i England.

Efter engelsk skattelovgivning kan man som hjemmehørende være skattepligtig på to forskellige måder. Man kan være almindeligt fuldt skattepligtig af alle sine indkomster (”globalindkomsten”) på samme måde som i Danmark, men man vil som tilflytter ofte(st?) være undergivet regler, som betyder, at man kun betaler skat af udenlandsk indkomst i det omfang, at indkomsten føres ind i England. Holdes indkomsten uden for England, betales der ikke engelsk skat.

Det er der faktisk taget højde for i den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der findes heri en bestemmelse om, at hvis indkomst efter overenskomsten skal fritages for beskatning i Danmark, og indkomsten heller ikke beskattes i England i medfør af de ovennævnte engelske lovbestemmelser, så kan Danmark beskatte den del af indkomsten, der ikke føres ind i England.

For at Danmark kan beskatte en indkomst, er det naturligvis en forudsætning, at den pågældende indkomst efter dansk lovgivning kan beskattes i Danmark. Det næste spørgsmål er derfor, om dette er tilfældet for en overgangssum udbetalt fra en dansk klub til en person, som er hjemmehørende i England.

Dette må afhænge af en konkret vurdering, men forudsættes det, at kontrakten underskrives, mens den pågældende er hjemmehørende i England, og at den pågældende ubetinget erhverver ret til overgangssummen med det samme, er svaret nej. Forklaringen er, at personen i skattemæssig henseende er englænder og derfor ikke omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Der er ikke tale om løn for virksomhed i Danmark, og overgangssummen er derfor heller ikke omfattet af begrænset skattepligt til Danmark.

Det kan dog ikke udelukkes, at der en overgangssum kan blive beskattet i Danmark, selvom de ovennævnte betingelser er opfyldt. Der kunne f. eks. være tale om en uforholdsmæssigt stor overgangssum i forhold til den løn, som den pågældende skal have, når han begynder at spille for den danske klub, og i forhold til spillerens værdi for klubben på kort sigt. I så fald vil overgangssummen eller en del deraf ud fra en omgåelsesbetragtning kunne betragtes som en integreret del af vederlaget for det arbejde, som spilleren skal udføre for klubben.

Tilsvarende kunne det tænkes, at det i kontrakten var fastsat, at overgangssummen eller dele deraf skulle tilbagebetales, hvis spilleren skulle vælge at forlade klubben. I så fald vil spilleren ikke have erhvervet en ubetinget ret til overgangssummen ved underskrivelsen af kontrakten, og der kunne argumenteres for, at overgangssummen var en del af lønnen for arbejde udført i Danmark og dermed omfattet af skattepligten til Danmark.

I sådanne situationer vil det altid bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for dansk beskatning eller ej.

Er der tale om, at overgangssummen først kommer til udbetaling efter flytning til Danmark, vil beløbet være skattepligtigt.

 

Spørgsmål 91:

Vil ministeren oplyse med hvilken begrundelse Danmark har indgået en sådan aftale med England, samt oplyse hvor meget ministeren skønner, at denne ordning koster årligt?

 

Svar på spørgsmål 91:

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 90, har Danmark ikke indgået en sådan aftale med England.

 

Spørgsmål 92:

Er ministeren indstillet på at lave ordningen om enten ved at få ændret aftale med England eller ved at sikre, at arbejdsgivere ikke kan trække udgifter til ”sign on fee” og lignende fra i skat?

 

Svar på spørgsmål 92:

En ændring af den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst vil ikke ændre noget. Overgangssummer er erhvervsmæssige udgifter for professionelle sportsklubber på linie med lønudgifter og andet. Jeg har ingen planer om at fjerne muligheden for at fratrække erhvervsmæssige udgifter.