J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-118170
Dato : 26. oktober 2006

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 6. oktober 2006 (Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra John Dyrby (S).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 8:

”Ministeren bedes kommentere artiklen fra Ritzau af 4. oktober 2006: "Skattejagt kan føre til konkurs", jf. alm. del - bilag 3.”

 

Svar:

I artiklen giver revisorer og advokater udtryk for frygt for, at SKAT i forbindelse med indsatsen mod momskarruselsvig kommer til at påføre uskyldige erhvervsdrivende konkurs, fordi der i disse sager ofte er tale om langvarigt undersøgelses- og efterforskningsarbejde, der også undertiden indbefatter ransagninger og beslaglæggelser af kontantbeløb og regnskabsmateriale. Desuden nævnes, at ned­skæringer hos SKAT frygtes at forværre problemerne.

 

Efter min bedste overbevisning er det i artiklen anførte ikke korrekt. SKAT kender ikke til de sager, som revisorerne m.fl. henviser til i artiklen, hvor indsatsen over for svindelforetagender har medført en efterfølgende konkurs hos uskyldige virksomheder.

 

Derudover forventer jeg ikke, at de påtænkte personaletilpasninger i SKAT, som er indeholdt i finanslovforslaget for 2007, vil medføre en effekt som anført. SKAT har i forbindelse med finanslovforslaget for 2007 lanceret en ny indsatsstrategi, der i højere grad end tidligere giver mulighed for, at SKAT´s samlede ressourcer kan målrettes præcist til de områder, hvor de har størst effekt.

 

I indsatsstrategien skelnes der således ikke længere skarpt imellem de ressourcer, der anvendes til service, og dem, der anvendes til kontrol. Det er den forventede effekt af den samlede differentierede og målrettede indsats, der fokuseres på. Dermed er der mulighed for at optimere ressourceanvendelsen i forhold til de udfordringer, SKAT står overfor, herunder også udfordringerne overfor modspillere og ikke mindst overfor deciderede svindlere.

 

Jeg vil også gerne påpege, at netop i de ofte meget tunge sager om decideret svig og økonomisk kriminalitet, fx i sagerne om momskarruselsvig, er der tale om endog særdeles komplicerede selskabskonstruktioner, internationale handelsmønstre, anvendelse af stråmænd og placering af penge og andre aktiver i skattely. Sådanne sager løses ikke på 2 uger - det tager tid.

 

Hvis SKATs undersøgelser fører til politianmeldelser, fordi der er mistanke om begåede skatte- og afgiftslovsovertrædelser, eller i skærpende tilfælde overtrædelse af straffeloven, overgår sagen helt og holdent til politiet, og det er herefter politi og anklagemyndighed, der styrer sagsforløbet under hensyntagen til de regler, der er fastsat i retsplejeloven. Her er SKAT uden indflydelse på sagsforløbet, herunder tidsforbruget på de enkelte sager.

 

I nogle sager foretager politiet som led i efterforskningen beslaglæggelse af kontantbeløb, der vurderes til at hidrøre fra ulovlige aktiviteter. Om det er den type sager, der henvises til i forbindelse med det, der anføres i artiklen omkring erstatninger på højst 25.000 kr. for de tab, der er lidt under en efterforskning, ved jeg ikke, men i sidste ende er det et domstolsanliggende at fastsætte et eventuelt erstatningsbeløb for et lidt tab.