Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 6. oktober 2006.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Birgitte Christensen
                       Â
Ministeren bedes udarbejde en uddybende beregning af besvarelsen af spm. 410 fra folketingsåret 2005-06, hvor der indregnes den forudsætning, at skatteloftet defineres som, at afgifter og boligskatter (ejendomsværdiskat såvel som grundskyld) reguleres med satsreguleringsprocenten fra og med 2007, og at reformen tænkes fuldt indfaset i 2016.
Svar:
Nedenfor er gengivet tabel 1 fra svaret på alm. del spørgsmål 410 med korrekt postering af provenutabet vedrørende beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af topskattegrænsen mv., jf. svaret på S 203 af 16. oktober 2006.
|
 Tabel 1.   Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af skattereformskitsen i 2016 |
|
|
(2007-niveau) |
Ca. mia. kr. |
|
IÂ Â Â Â Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag bortfalder.................................. |
33,9 |
|
ii    Den statslige bundskat bortfalder...............................................................      Skatteloftet sænkes parallelt fra 59 pct. til 53,52 pct. |
÷ 49,8
|
|
iii   Beskæftigelsesfradraget fordobles til 5 pct., maks. 12.500 kr..................... |
¸ 4,3 |
|
iv   Personfradraget hæves med 6.000 kr........................................................ |
÷ 8,3 |
|
v   Mellemskat ophæves og topskat hæves til 18 pct. og grænse for topskat hæves til 400.000 kr. ................................................................................................................      Skatteloftet sænkes parallelt fra 53,25 pct. til 50,52 pct. |
¸ 17,8
|
|
vi   Skråt skatteloft hæves til 52 pct. .............................................................. |
0,5 |
|
vii  Positiv nettokapitalindkomst ud af topskat og ny skat på positiv nettokapital indkomst på over 100.000 kr.. ............................................................................................ |
¸ 1,0 |
|
viii Nedregulering af overførselsindkomster med 3,83 pct................................      Provenuvirkningen er beregnet som nedgang i overførselsindkomst minus sparet skat |
4,8
|
|
ix   Folkepensionens tillæg forhøjes med 1.350 kr...........................................      Provenuvirkning er beregnet som fremgang i pensionen minus skat |
¸ 0,2
|
|
x   Ny skat på 5 pct. af private pensionsudbetalinger.................................................. |
1,3 |
|
xi   Ophævelse af fradragsret for fagforeningskontingent og tvangsmedlemskab af A-kasse.................................................................................................................. |
3,9 |
|
I alt provenuændring indregnet i fordelingstabellerne i svaret på alm. del spørgsmål 410................................................................................................................ |
÷ 37,0 |
|
xii  Satsregulering af punktafgifter mv.............................................................. |
17,1 |
|
xiii Satsregulering af ejendomsværdiskat......................................................... |
2,5 |
|
I alt provenuændring indregnet i fordelingstabellerne.............................. |
÷ 17,4 |
|
Anm.: Personskatteelementerne er baseret på lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.            ’÷’ betyder provenutab. |
|
Herudover er tabellen udvidet med skøn over virkningen af at erstatte
skattestoppet for punktafgifter mv. med et skatteloft svarende til en årlig
regulering med satsreguleringsprocenten fra og med 2007. Det er ved beregningen
forudsat, at forbruget frem til 2016 stiger med den skønnede reale vækst i BNP.
Der er endvidere set bort fra, at forhøjelsen af en række afgifter som følge af
grænsehandelsproblemer mv. ikke vil føre til en tilsvarende vækst i
afgiftsprovenuet. Merprovenuet ved denne simple opjustering af afgifterne
skønnes i 2016 at udgøre ca. 17,1 mia. kr. (2007-niveau).
Skattestoppet for ejendomsværdiskat erstattes ligeledes med et skatteloft svarende til en årlig regulering med satsreguleringsprocenten. Dette svarer til en stigning på ca. 27 pct. af ejendomsværdiskatten efter gældende regler eller et merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. (2007-niveau). Virkningen vedrørende ejendomsskat (grundskyld) er ikke medtaget, da det er usikkert, om den foreslåede regulering vil medføre et ændret provenu i forhold til de gældende regler for ejendomsskatten, hvor grundlaget kan stige fra år til år, dog maksimalt 7 pct.
Samlet set er skattereformskitsen i 2016 underfinansieret med ca. 17 mia. kr. Det bemærkes, at der er tale om statiske beregninger. Der er således ikke indregnet evt. adfærdsændringer, dynamiske effekter eller andre påvirkninger af konjunkturforløbet i perioden.
I tabel 2 er virkningen af satsreguleringen af ejendomsværdiskatten og punktafgifterne inddraget i fordelingsvirkningerne.
Det øgede provenu fra punktafgifterne er fordelt efter familiernes momsbetaling. Momsbetalingen er simuleret ved at sammenstille oplysninger fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse med datagrundlaget for Lovmodellen. Sådanne beregninger er forbundet med betydelig usikkerhed, og resultaterne kan primært ses som indikationer for fordelingsvirkningerne. Den gennemsnitlige afgiftsbelastning er dog reelt forholdsmæssigt større af lav-indkomsterne, således at den faktiske fordelingsprofil må antages at være mere skæv end angivet.
|
Tabel 2.    Fordelingsvirkning af skattereformskitsen i 2016 for alle familier fordelt efter indkomst. Inkl. virkning af satsregulering af punktafgifter og ejendomsværdiskat (2007-niveau). |
||||||||||||
|
Personlig indkomst før AM-bidrag |
Erhvervsaktive |
Pensionister |
Andre |
Alle familier |
||||||||
|
Antal familier |
Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb |
I pct. af indkomst1) |
Antal familier |
Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb |
I pct. af indkomst1) |
Antal familier |
Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb |
I pct. af indkomst1) |
Antal  familier |
Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb |
I pct. af indkomst1) |
|
|
Kr. |
(1.000) |
Kr. |
Pct. |
(1.000) |
Kr. |
Pct. |
(1.000) |
Kr. |
Pct. |
(1.000) |
Kr. |
Pct. |
|
Under 100.000... |
73 |
¸1.175 |
¸3,5 |
48 |
¸930 |
-1,7 |
253 |
¸1.660 |
¸4,2 |
374 |
¸1.405 |
¸3,5 |
|
100.000-150.000........................... |
154 |
¸665 |
¸0,5 |
338 |
225 |
0,2 |
75 |
¸105 |
¸0,1 |
567 |
¸60 |
¸0,0 |
|
150.000-200.000........................... |
180 |
485 |
0,3 |
172 |
1.280 |
0,7 |
23 |
535 |
0,3 |
375 |
855 |
0,5 |
|
200.000-250.000........................... |
215 |
1.495 |
0,7 |
97 |
2.385 |
1,1 |
5 |
1.625 |
0,7 |
317 |
1.770 |
0,8 |
|
250.000-300.000........................... |
260 |
2.225 |
0,8 |
57 |
3.570 |
1,3 |
6 |
1.870 |
0,7 |
323 |
2.455 |
0,9 |
|
300.000-350.000........................... |
225 |
4.030 |
1,2 |
38 |
4.765 |
1,5 |
1 |
6.600 |
2,0 |
264 |
4.150 |
1,3 |
|
350.000-400.000........................... |
162 |
8.880 |
2,4 |
19 |
10.145 |
2,7 |
1 |
8.765 |
2,4 |
182 |
9.010 |
2,4 |
|
400.000-500.000........................... |
223 |
9.760 |
2,2 |
18 |
13.155 |
3,0 |
1 |
16.510 |
3,7 |
242 |
10.040 |
2,2 |
|
500.000-600.000........................... |
215 |
7.675 |
1,4 |
7 |
18.280 |
3,4 |
0 |
- |
- |
222 |
7.995 |
1,5 |
|
600.000-800.000........................... |
276 |
14.410 |
2,1 |
3 |
34.890 |
5,2 |
0 |
- |
- |
279 |
14.660 |
2,1 |
|
Over 800.000..... |
160 |
31.975 |
3,0 |
2 |
56.695 |
4,6 |
0 |
- |
- |
162 |
32.255 |
3,0 |
|
Alle familier....... |
2.143 |
7.500 |
1,8 |
799 |
2.050 |
1,1 |
365 |
¸895 |
¸1,2 |
3.307 |
5.260 |
1,6 |
|
Samlet ændring i rådighedsbeløb... |
16,1 mia. kr. |
1,6 mia. kr. |
¸0,3 mia. kr. |
17,4 mia. kr. |
||||||||
|
Anm.  Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.            ’¸’ betyder tilbagegang i rådighedsbeløb. 1)        I pct. af personlig indkomst før AM-bidrag |
||||||||||||
I forhold til fordelingsberegningerne, der vistes i svaret pÃ¥ alm. del spørgsmÃ¥l 410, betyder medregningen af satsreguleringen af afgifter og ejendomsværdiskat, at den gennemsnitlige fremgang vendes til gennemsnitlig tilbagegang i rÃ¥dighedsbeløb i de laveste indkomstintervaller. For den socioøkonomiske gruppe â€Andre†betyder det ogsÃ¥, at gruppen samlet set vil opleve en tilbagegang i rÃ¥dighedsbeløb pÃ¥ ca. 900 kr. Ã¥rligt.
I de øvrige indkomstintervaller er fremgangen i rådighedsbeløb stigende med indkomsten målt i kroner og øre. Målt i procent af indkomsten stiger fremgangen overordnet set ligeledes med indkomsten, men er størst for indkomster omkring 400.000 kr., hvor forhøjelsen af topskattegrænsen har relativt størst effekt. Herefter falder fremgangen i procent af indkomsten for at stige igen for de højeste indkomster.