Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 392 og 393 af 28. september og 2. oktober.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lene Skov Henningsen

                        


Spørgsmål 392: Ministeren bedes kommentere på henvendelsen af 25. september 2007 fra Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål vedrørende foretræde om forbrændingsafgiften på slam og andre organiske restprodukter, jf. alm. del – bilag 241.

Spørgsmål 393: Ministeren bedes kommentere på henvendelsen af 1. Oktober 2007 fra Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål vedrørende foretræde om forbrændingsafgiften på slam og andre organiske restprodukter, jf. alm. del – bilag 246.

 

Svar: Der svares på spørgsmål 392 og 393 under ét, da henvendelserne er fra samme aktør, og omhandler samme problemstilling.

Jeg er enig med Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål i, at den nuværende affaldsafgift er et redskab til at sikre at mest mulig affald genanvendes.

Imidlertid finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at spildevandsslam eksporteres uden afgift samtidigt med, at import af spildevandsslam til medforbrænding ikke pålægges afgift.Dette betyder, at dansk spildevandsslam eksporteres og udenlandsk spildevandsslam importeres til medforbrænding, i stedet for at dansk spildevandsslam medforbrændes i Danmark. Dette problem vil jeg gerne finde en løsning på.

Endelig skal jeg bemærke, at medforbrænding af spildevandsslam kan ses som genanvendelse. Samtidig kan afbrænding af affald ses som vedvarende energi.

Jeg finder i øvrigt ikke, at der er noget skattemæssigt argument for at undlade at omflytte afgiften fra affald til forbrænding. Dette vil åbne for lokal brug af slam som brændsel.