Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 og 390 af 21. september 2007.

(Alm. del).

Spørgsmål er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        


Spørgsmål 389: Vil ministeren tilsende udvalget sit skøn for det aktuelle tab af skatteprovenu som følge af skattebegunstigede sundhedsordninger? Der ønskes en opstilling, der viser hvorledes skønnet fremkommer.

 

Spørgsmål 390: Vil ministeren tilsende udvalget en tabel, der viser fordelingen af skattebegunstigede sundhedsordninger - med antal, beløb og skatteværdi - på indkomstintervaller (for enlige henholdsvis par) for det seneste tidspunkt, som der foreligger statistik for?

 

Svar: Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at der ikke sker nogen indberetninger til det offentlige om de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, hvilket betyder, at ordningerne alene kan belyses ud fra oplysninger fra andre kilder – i første række oplysninger fra Forsikring og Pension.

Skatteministeriet skønnede senest over provenutabet ved sundhedsforsikringer i ”Statusrapport til Folketinget om personalegoder/naturalieydelser” fra december 2006. Her skønnedes de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer at medføre et mistet provenu for det offentlige på ca. 405 mio. kr. for 460.000 personer.

Der er redegjort i detaljer for beregningen i bilag 3 til Statusrapporten, december 2006. I nedenstående tabel 1 er vist et ekstrakt af bilag 3 vedrørende sundhedsforsikringer:

Tabel 1. Virkning på indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Gode

 

Antal

(I)

Kilde

 

Årlig gennemsnitlig markedsværdi

(II)

Kilde

 

Andel privat anvendelse

(III)

Skatteprocent

(IV)

Skat som lønindkomst

Beskatning af naturaliegode

Virkning på skat og arbejdsmarkedsbidrag

Samlet pengeløn

(V= I * II * III)

Skat og arbejdsmarkedsbidrag heraf

(VI = V*IV)

Skattemæssig værdi­an­sættelse

(VII)

Samlet beskatningsgrundlag

(VIII = I * VII)

Skat og arbejdsmarkedsbidrag heraf’

(IX=VIII*IV)

(X = VI - IX)

 

(1.000)

 

Kr.

 

Pct.

Pct.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Sundheds-forsikring

460

Egne skøn

1.600

Egne skøn

100

55

735

405

Skattefri

405

 

Ved provenuskønnet tages udgangspunkt i, at sundhedsforsikringen erstattes af en pengeløn af samme størrelse som sundhedsforsikringen. Sundhedsforsikringer har ingen effekt for moms, da de er momsfri.

”Forsikring” har i september 2007 offentliggjort tal for udbredelsen af sundhedsforsikringer ved udgangen af 2006, hvor de oplyser, at godt 600.000 personer har sundhedsforsikringer. Heraf skønnes 9 ud af 10 eller ca. 550.000 at være arbejdsgiverbetalte. Det er en vækst på ca. 80.000 ordninger i forhold til året før. Skatteministeriet vil tage udgangspunkt i dette tal ved udarbejdelsen af den nye Statusrapport om udbredelsen af personalegoder, der forventes sendt til Folketinget ultimo 2007.

Der findes som førnævnt ingen oplysninger om, hvem der har arbejdsgiverbetalte sund-hedsforsikringer. Det er imidlertid en betingelse for skattefriheden, at samtlige medarbejde-re på en arbejdsplads tilbydes forsikringen.