J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-135156
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 og 40 af 3. november 2006.

(Alm. del).

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 39:

"Vil ministeren oplyse, hvor store beløb der siden statens overtagelse af inddrivelsesopgaven 1. november 2005 er afskrevet, overført til uinddrivelige restancer eller på anden måde sat i bero?"

 

Svar:

Jeg har ikke mulighed for at besvare spørgsmålet indenfor fristen fastsat af Folketingets Skatteudvalg, men jeg vil vende tilbage snarest.

 


Spørgsmål 40:

"Vil ministeren redegøre for status på den bebudede overflytning af yderligere medarbejdere til inddrivelsesopgaven, herunder

 

a)      hvor stort det ekstra behov for Ã¥rsværk i inddrivelsesopgaven er vurderet til at være,

b)      hvor mange medarbejdere der forventes overflyttet, og

c)      hvorfra (hvilke opgaver og hvilke skattecentre), de pÃ¥gældende medarbejdere overflyttes fra?"

 

Svar:

SVAR a)

 

I juni måned 2006 besluttede SKATs direktion, at inddrivelsesområdet skulle opnormeres med ca. 200 årsværk fra andre fagsøjler i SKAT. Årsagen til opprioriteringen var for det første at imødekomme den undertallighed der har været siden fusionen på inddrivelsesområdet og for det andet at sikre, at man kunne løse inddrivelsesopgaven. Undertalligheden er opstået som en følge af, at der dels blev overført færre inddrivelsesmedarbejdere fra kommunerne end forudsat i forbindelse med fusionen, og dels at overførte inddrivelsesmedarbejdere har valgt at søge nye udfordringer i andre stillinger inden- og udenfor SKAT.

 

SVAR b)

 

Det er en lokal opgave i skattecentrene at udmønte normeringen. Dette kan ske enten ved at der flyttes opgaver væk fra inddrivelsessøjlen og over i øvrige søjler, eller ved en overflytning af medarbejdere.  I øjeblikket er skattecentrene i gang med at foretage udmøntningen hvorfor denne således ikke er fuldt ud gennemført. Gennemførelsen forventes at være på plads inden årets udgang. Der sigtes mod, at ressourcetilførslen får et fleksibelt tilsnit, således at der rent fysisk flyttes så få medarbejdere som muligt. Endvidere startes der i december 2006 et målrettet uddannelsesprogram op i forhold til disse nye medarbejdere.

 

SVAR c)

 

Netop i en enhedsorganisation som SKAT er det muligt at op- eller nedprioritere et område i takt med behovet.

I forbindelse med opprioriteringen af inddrivelsesområdet så vil nedprioriteringen primært finde sted i forhold til personligningsopgaven. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med, at i hvert fald dele af indsatsen omlægges i retning af en styrket arbejdsgiverkontrol og kontrol hos øvrige indberetningspligtige og en reduceret personligning.

 

Ved en styrket arbejdsgiverkontrol mv., vil der i opretningen af nogle typer af fejl kunne opnås stordriftsfordele ved, at reguleringer sker ud fra kontrollen hos arbejdsgiveren i stedet for ved ligning af den enkelte lønmodtager. Herved opnås også en større ensartethed i afgørelserne.