Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 377 af 13. september 2007.

(Alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål 377:

Vil ministeren redegøre for den forventede årlige udvikling 2008-2015 i grænsen for mellem- og topskat, den gennemsnitlige skattelettelse for forskellige indkomstintervaller samt det offentlige provenutab som følge af skatteaftalens bestemmelse om, at antallet af topskatteydere holdes konstant? Spørgsmålet bedes besvaret under forudsætning af, at grænsen for mellem- og topskat justeres årligt fra og med 2010, samt under 2015-planens forudsætninger for indkomstudvikling hhv. en fremskrivning af den faktiske udvikling i antallet af topskatteydere 2001-2006.

 

Svar:

Af den indgåede aftale af 3. september 2007 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om Lavere skat på arbejde fremgår, at ”Parterne er enige om, at antallet af top- og mellemskatteydere ikke må stige yderligere i forhold til det niveau, som gælder for 2007. I 2009 træffes beslutning om ændring af progressionsgrænsen for mellem- og topskat i 2010, hvis der konstateres en stigning i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008. I 2009 tages der endvidere stilling til det videre reguleringsforløb med henblik på fortsat at forhindre en stigning i antallet af topskatteydere i forhold til 2007-niveauet.” (p. 4).

Om der bliver tale om en vækst i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008, og i givet fald hvor stor denne bliver, kan tidligst fastlægges i 2009, når der foreligger optællinger af antallet af skatteydere, der rent faktisk kommer til at betale topskat i 2007 og 2008.

I 2009 skal aftaleparterne træffe beslutning om ændring af progressionsgrænsen for mellem- og topskat i 2010, og hvorledes en fremadrettet reguleringsmekanisme for den fælles mellem- og topskattegrænse skal udformes, så en ekstrabeskatning gennem vækst i antallet topskatteydere kan undgås. Lovgivning herom vil ifølge aftalen få virkning fra og med 2010.

I tabel 1 er vist udviklingen i antallet af topskatteydere fra 2001 til 2006. Det fremgår, at ændringen i antallet af topskatteydere varierer kraftigt fra år til år. Nogle år falder antallet, og i andre år er der tale om en stigning.

En del af udsvingene skyldes, at der er to års forskydning mellem den konstaterede indkomstudvikling, der ligger til grund for beregningen af reguleringsprocenten og den foretagne regulering af topskattegrænsen, idet satsreguleringen og reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen baseres på indkomstudviklingen to år forud for indkomståret. Konsekvenserne af denne tidsforskydning for antallet af topskatteydere udlignes dog over tid.

Tabel 1. Udvikling i antal topskatteydere fra 2001 – 2006
1.000 personer	2001	2002	2003	2004	2005	20061)	Gns.
Antal topskatteydere................	869	857	820	837	863	890
Ændring i forhold til året før.....		-12	-37	17	26	27	4
Heraf :  lovændringer................	-	-	-	332)	-	-
              indkomstudvikling.......		-12	-37	- 16	26	27	- 2
1)     Skøn på basis af seneste optælling i SKATs register pr. 17. september 2007. 2)     Skønnet stigning som følge af suspensionen af Den Særlige Pensionsopsparing, hvor der ligesom ved indførelsen af Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 ikke blev foretaget en korrektion af reguleringen af beløbsgrænserne.

 

Faldet i 2002-2004 kan hovedsageligt tilskrives tidsforskydningen i reguleringen, idet topskattegrænsen i disse år i gennemsnit reguleredes med knap 3½ pct., mens lønstigningerne i gennemsnit udgjorde godt 2 pct.

I 2005-2006 slår den beskedne indkomstudvikling i 2003-2004 igennem på satsreguleringen og dermed på reguleringen af topskattegrænsen. Reguleringen af grænsen med gennemsnitligt 2½  pct. var således noget lavere end indkomstudviklingen.

Set over perioden har der således i gennemsnit kun været tale om en meget beskeden stigning i antallet af topskatteydere. Renses tallene for væksten, der skyldes ændringer i beskatningsgrundlaget, er der stort set tale om status quo.

Tages der hensyn til den seneste vurdering af udviklingen i antallet af topskatteydere baseret på lovmodelberegninger for 2007 og 2008, skønnes der over perioden 2001-2008 at være tale om en gennemsnitlig årlig stigning i antallet af topskatteydere på omkring 15.000 personer.

Denne stigning over tid kan dels forklares med, at lønstigningerne for de indtægtsgrupper, der tjener lige under topskattegrænsen, har været højere end gennemsnittet (og dermed reguleringen), dels med at der til stadighed sker en generel opkvalificering af arbejdsstyrken, så andelen, der tjener omkring eller over topskattegrænsen, stiger.

Med betydelig usikkerhed kan man skønne over antallet af topskatteydere i 2007 og 2008. Antallet af topskatteydere anslås at stige med omkring 35.000 personer fra 2007 til 2008. For at undgå en sådan stigning skal mellem- og topskattegrænsen skønsmæssigt hæves med omkring 4.000 kr. i 2010 udover den almindelige regulering, hvilket isoleret set vil forhindre merbeskatning på mellem- og topskat på ¾ mia. kr.

En særlig regulering af mellem- og topskattegrænsen, der hindrer en vækst i antallet af topskatteydere, vil ikke vil svække den finanspolitiske holdbarhed. De gængse provenuvurderinger tager udgangspunkt i 2015-fremskrivningen, og heri er der ikke eksplicit indregnet provenueffekter af en vækst i antallet af topskatteydere som følge af, at topskattegrænsen ikke følger med indkomstudviklingen for højere lønnede skatteydere.

En vækst i antallet af topskatteydere vil således alt andet lige medføre et uventet merprovenu. Aftaleparterne vil i 2009 finde en reguleringsmekanisme for at undgå denne utilsigtede merbeskatning. I forhold til 2015-planen er der således ikke tale om et egentlig provenutab som følge af dette element i aftalen.

Generelt er formålet med den årlige regulering af beløbsgrænserne i personbeskatningen at sikre, at progressionen i indkomstskattesystemet ikke skærpes over tid. Dette ville blive tilfældet, hvis beløbsgrænserne ikke reguleredes, idet det ville betyde, at en stadig større andel af indkomsten ville blive beskattet med de høje skatteprocenter i takt med, at indkomsten stiger fra år til år. Endvidere ville det medføre, at flere og flere skatteyderes indkomst ville stige op over progressionsgrænserne.

Hvis der bliver behov for en ekstraregulering af mellem- og topskattegrænsen i 2010 og følgende år i henhold til den indgåede aftale om Lavere skat på arbejde, er dette således et udtryk for, at den normale regulering ikke er tilstrækkelig dels til at sikre et uændret antal topskatteydere, dels til at sikre at topskatteyderne ikke får en relativt stigende andel af deres indkomst topbeskattet. I givet fald er der tale om, at topskatteyderne bliver udsat for en utilsigtet ekstra skattebetaling.

I tabel 2 er vist, hvilke konsekvenser den del af aftalen, der omhandler neutraliseringen af væksten i antallet af topskatteydere, som skal have virkning for mellem- og topskattegrænsen fra 2010, vil kunne få, hvis det eksempelvis antages, at der i 2010 bliver tale om en ekstraregulering af mellem- og topskattegrænsen med 4.000 kr. udover den normale regulering.

Tabel 2. Eksempel på virkningen af aftalen om fastholdelse af antallet af topskatteydere på 2007-niveau for personer på forskellige indkomsttrin
2008-niveau	Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag	Ændring af rådighedsbeløb som følge af:
		Skattestigning som følge af for lille regulering af mellem- og topskattegrænse1)	Ekstraordinær regulering af mellem- og topskattegrænse1)
	Kr.	Kr.	Kr.
Pensionist uden ATP............	130.512	0	0
Deltidsansat............................	170.000	0	0
Ufaglært arbejder...................	200.000	0	0
Ufaglært arbejder...................	220.000	0	0
Faglært arbejder.....................	250.000	0	0
Faglært arbejder.....................	300.000	0	0
Faglært arbejder.....................	350.000	0	0
Funktionær..............................	400.000	837	- 837
Højtlønnet...............................	600.000	837	- 837
Højtlønnet...............................	1.000.000	837	- 837
Anm.:  I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet pÃ¥ de angivne indkomstniveauer. 1)             Mellem- og topskat af 4.000 kr. i en gennemsnitskommune med en effektiv topskat pÃ¥ 14,92 pct.