Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 360 af 28. august. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

”Vil ministeren redegøre for provenu- og fordelingsvirkningerne af udspillet til en skattereform fra Ny Alliance, som bl.a. består af følgende elementer:

-   Top-, mellem- og bundskatten fjernes

-   Fradraget for arbejdsmarkedsbidrag fjernes

-   Der sker beskatning ved indbetaling til pension, mens udbetaling vil være skattefri

-   Efterlønsbidraget gøres indkomstafhængigt

-   Frynsegoder beskattes

-    BondegÃ¥rdsreglen og nedslaget i grundskylden for landbruget fjernes.

Der anmodes desuden om, at svaret tager højde for både den laveste og den højeste kommunale skatteprocent.

 

Svar:

Ny Alliance foreslår i skatteudspillet ”Ny Alliances skattepolitik” at fjerne både bund-, mellem- og topskat for at opnå en marginalskat på 40,6 pct. på arbejdsindkomst i en gennemsnitskommune. Lettelserne finansieres bl.a. ved at ophæve fradraget for arbejdsmarkedsbidraget i de tilbageværende indkomstskatter. På kort sigt skal en ophævelse af fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger og som i stedet foreslås gjort skattefri på udbetalingstidspunktet bidrage med et merprovenu på 30 mia. kr.

Den foreslåede reform er ifølge Ny Alliance provenuneutral, når pensionsbeskatningsomlægningens fremrykning af skatteprovenu medregnes.

I alt sænkes personskatter for godt 75 mia. kr. brutto, men der strammes samtidig for godt 23 mia. kr. på arbejdsmarkedsbidraget. Personskatterne lettes i alt med netto godt 51 mia. kr., mens grønne afgifter øges, efterlønskontingentet forhøjes og særregler ophæves for i alt knap 20 mia. kr.

Den umiddelbare nettoprovenuvirkning for husholdningerne skønnes at være en fremgang i familiernes rådighedsbeløb på ca. 26 mia. kr.

I lyset af, at denne fremgang i rådighedsbeløb ikke er dækkende for de samlede konsekvenser af skattereformskitsen, er der i det følgende alene foretaget en statisk analyse af fordelingsvirkningerne af de elementer, der kan beregnes ved hjælp af lovmodellen.

Der er ikke i analysen indregnet dynamiske effekter, afledte effekter på andre skatter og afgifter eller andre eventuelle påvirkninger af konjunkturforløbet. Der er heller ikke indregnet afledte effekter på boligpriserne som følge af de foreslåede skatteændringer.

De provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser er her beregnet ved at sammenholde de opstillede ændringer med de gældende beskatnings­regler for 2008 uden det af regeringen fremsatte forslag til lavere skat på arbejde og med en arbejdsmarkedsbidragssats på 8,0 pct. Alle provenuskøn m.v. er ligeledes i 2008-niveau.

 

Provenumæssige konsekvenser

De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af de ændringer i indkomstskattesystemet mv., der er foreslået i Ny Alliances skattepolitik fremgår af tabel 1.

Samlet skønner Skatteministeriet, at Ny Alliances skatteforslag er underfinansieret med godt 25 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning inklusiv automatisk tilbageløb mv., men eksklusiv arbejdsudbudseffekter. Udvalgte dele af provenuoversigten er nærmere beskrevet i bilag 1.

Tabel 1.  Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af de dele af  Ny Alliances skattepolitik 1)
			Ny Alliances skøn		Skattemini-steriets skøn
			Indfaset  reform	Langt  sigt	Varig virkning
			Mia. kr. (2007)		Mia. kr. (2008)
Elementer som kan medregnes i fordelingsberegningerne:
1.	Bund-, mellem- og topskat ophæves.........................................................		÷73,4	÷73,4	÷79,3 2)
2.	Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag fjernes....................................		30,5	30,5	23,5 2)
3.	Fastholdt kapitalindkomstskat...................................................................		3,3	3,3	3,8
4.	Indkomstafhængigt efterlønsbidrag..........................................................		3	12	7,3 3)
5.	Indeksering af energiafgifterne..................................................................		4	4	4,0
I alt provenuvirkning som indgår i fordelingsberegningerne.....................			÷32,6	÷23,6	÷40,7
Elementer som ikke kan medregnes i fordelingsberegningerne:
6.	Arbejdsmarkedsbidrag fastholdes på 8,0 pct.4).......................................		3,3	3,3	1,4
7.	Ændret pensionsbeskatning.......................................................................		30	0	0
8.	Øgede grønne afgifter på erhvervslivet....................................................		0	6	6 5)
9.	Afskaffelse af særregler vedrørende fryns, AM-bidrag og landbrug..		1,9	3,9	2,3
	a. Afskaffelse af skattefrit fryns6)................................................		?	1,5	0,8
	b. Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst optjent i udlandet.................. t		?	0,4	?
	c. Afskaffelse af Bondegårdsreglen...........................................................		?	?	1,1
	d. Afskaffelse af kompensation vedr. loft for landbrugets grundskyld.........................................................................................................................		?	?	0,4
10.	Afledte effekter vedr. afgifter, selskabsskatter, pensionsafkastbeskatning og skatteloft..................................................................................		7,5	0	5,1 7)
11.	Restfinansiering, dynamiske effekter........................................................		-10,1	10,4	?
I alt provenuvirkning som ikke indgår i fordelingsberegningerne...........			23,6	23,6	14,8
Samlet provenuvirkning i alt    Â			0	0	÷25,9
Noter:    1)                    2)                                               3)                                            4)                      5)                        6)                        7)		Nummereringen i tabellen afviger fra nummerering i Ny Alliances udspil. Provenuvirkningen af ophævelsen af bund-, mellem- og topskat er angivet før fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag. Provenugevinsten ved fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag er angivet efter ophævelsen af bund-, mellem- og topskat. Virkningen af indkomstafhængigt efterlønsbidrag er beregnet som 7 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 300.000 kr. for skatteydere der indbetaler til ordningen, hvor indkomsten er opgjort som personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Antages i stedet, at de personer der i dag indbetaler til efterlønsordningen, er villige til at betale indtil 5 gange sÃ¥ meget i efterlønskontingent som i dag, vil personer med en indkomst pÃ¥ over knap 488.000 kr. i en gennemsnitskommune fravælge ordningen. Det vil reducere provenugevinsten til 3,3 mia. kr. Fastholdelsen af arbejdsmarkedsbidragssatsen pÃ¥ 8,0 pct. kan indregnes i fordelingsberegningerne. Det er dog valgt ikke indregne dette provenu i fordelingsvirkningerne, da AM-satsen ogsÃ¥ i udgangspunktet er 8,0. Det er i princippet muligt at forhøje de grønne afgifter pÃ¥ erhvervslivet sÃ¥ den anførte umiddelbare provenuvirkning fremkommer. Visse afgifter har dog en selvfinansieringsgrad sÃ¥ høj, at afgiftsforhøjelser ikke medfører væsentlige provenugevinster. Der nævnes kun skattefrihed for bredbÃ¥ndsforbindelser som eksempel pÃ¥ frynsegoder, Ny Alliance ønsker at ophæve skattefriheden for. Det forudsættes, at punktet ogsÃ¥ tænkes at omfatte afskaffelse af skattefrihed vedr. hjemme-pc’ere, og arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. I de afledte effekter indgÃ¥r automatisk tilbageløb vedr. moms og afgifter som følge af forslagets samlede underfinansiering samt virkninger pÃ¥ indkomstskatter som følge af øgede grønne afgifter pÃ¥ erhvervslivet.

 

Ny Alliances skattereform vil reducere marginalskatten på arbejde for personer med personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på godt 44.000 i 2008. For langt hovedparten af skatteyderne vil marginalskatten blive reduceret og gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst forøget, hvilket isoleret set øger arbejdsudbuddet.[1] For de nuværende mellem- og topskatteydere vil Ny Alliances skattepolitik indebære en markant styrkelse af incitamentet til at udbyde flere arbejdstimer.

De øgede afgifter trækker dog lidt i modsat retning, idet disse påvirker tilskyndelsen til at arbejde på principielt samme måde, som den direkte beskatning af arbejde gør. Når de beskæftigedes forbrug beskattes hårdere, falder værdien af deres realløn efter skat, hvilket også reducerer incitamentet til at arbejde.

 

Fordelingsmæssige konsekvenser

De elementer af Ny Alliances skattepolitik der kan indregnes i Lovmodelberegninger udgør ÷40,7 mia. kr., jf. tabel 1[2]. Virkningerne på fordelingen heraf er vist i tabel 2 opgjort på indkomstdeciler for Danmarks ca. 2,7 mio. familier.

Tabel 2.  Fordelingsvirkninger af de i tabel 1 angivne elementer af Ny Alliances skatteudspil. 2008-virkningen fordelt på deciler for familieindkomst
Indkomst- decil, familier		Personlig indkomst før AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst	Dispo-nibel indkomst	Indkomstskatteændring	Ændring i efterlønsbidrag	Indek-sering af energi-afgifter (2009) 1)	Samlet virkning på rådighedsbeløb	Indkomstskat efter forslag, gnstl. kommuneskattesats	Indkomstskat efter forslag, laveste kommuneskattesats	Indkomstskat efter forslag, højeste kommuneskattesats
1		83.049	64.747	-2.001	7	190	1.800	14.574	12.677	15.495
2		137.801	101.034	-4.625	0	240	4.380	30.735	26.729	32.680
3		178.853	130.059	-5.549	49	230	5.270	39.819	34.640	42.333
4		234.842	166.871	-6.107	37	270	5.800	53.145	46.214	56.510
5		296.656	204.746	-7.142	171	290	6.680	69.398	60.289	73.818
6		366.108	245.635	-10.898	1.303	360	9.240	88.250	76.844	93.763
7		463.158	308.796	-15.810	1.889	420	13.500	109.508	95.315	116.350
8		573.015	380.464	-16.908	2.456	470	13.980	134.803	117.293	143.243
9		696.484	447.020	-26.696	5.473	510	20.710	169.791	147.870	180.347
10		1.094.280	610.924	-90.397	15.505	570	74.320	309.879	272.107	327.680
Alle fami-lier, gnst.		412.754	266.231	-18.630	2.692	360	-15.580	102.078	89.074	108.315
Anm.:  Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen og på forbrugsundersøgelsen.
Noter:  1)                                2)	Virkningen pÃ¥ rÃ¥dighedsbeløbet for ændringer i afgifter omfatter den del af stigningen i afgiftsprovenuet, der hidrører fra husholdningerne. Husholdningernes afgiftsbetalinger udgør i gennemsnit ca. 60 pct. af det samlede afgiftsprovenu, mens de øvrige ca. 40 pct. primært betales af erhvervene. PÃ¥ sigt overvæltes den andel af afgifterne der betales direkte af erhvervene i lønningerne, og bæres dermed indirekte ogsÃ¥ af husholdningerne. Virkningen af de højere afgifter er opgjort inkl. moms. Indkomstskatten efter forslaget med den laveste kommuneskattesats er beregnet som den indkomstskat der vil blive resultatet af en kommunal skattesats pÃ¥ 20,14 pct. svarende til skattesatsen i Holmsland Kommune i samtlige landets kommuner. Indkomstskatten efter forslaget med den højeste kommuneskattesats er beregnet som den indkomstskat der ville gælde, hvis kommuneskattesatsen pÃ¥ landsplan i gennemsnit udgjorde 26,71 pct. svarende til skattesatsen i Lolland Kommune.

 

De elementer der kan medregnes i fordelingsberegningerne vil for en gennemsnitlig familie betyde en forøgelse af rådighedsbeløbet med knap 15.600 kr.

Der er dog stor forskel på, hvor meget forskellige indkomstgrupper opnår i skattelettelse. For de 10 pct. af familierne, der har lavest indkomst, skønnes de indregnede elementer at betyde en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 1.800 kr., mens de 10 pct. af familierne, som har højest indkomst, skønnes at opnå en fremgang på godt 74.300 kr.

En gennemsnitlig familie, der betaler den gennemsnitlige kommunale skattesats på 24,577 pct., vil efter Ny Alliances forslag betale knap 102.100 kr. i indkomstskat om året. Hvis kommuneskattesatsen i stedet var 20,14 pct. svarende til skattesatsen i Holmsland Kommune, ville en gennemsnitlig familie skulle betale knap 89.100 kr. i indkomstskat med Ny Alliances forslag. Udgjorde kommuneskattesatsen i stedet 26,71 pct. som i Lolland Kommune, ville gennemsnitsfamilien skulle betale godt 108.300 kr. i indkomstskat med Ny Alliances forslag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1. Afvigelser i provenuskøn mellem Ny Alliance og Skatteministeriet

Skatteministeriets skøn for provenuvirkningerne af forslagene afviger på en række punkter fra de Ny Alliances skøn. I det følgende er udvalgte dele af provenuoversigten beskrevet nærmere. Numrene henviser til punkterne i tabel 1.

 

1. Bund-, mellem- og topskat ophæves samt 2. fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag fjernes

Ny Alliance angiver det samlede provenutab ved at ophæve bund-, mellem- og topskatten og fjerne fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget til 42,9 mia. kr. i 2007. Provenutabet af de to trin hver for sig, afhænger af beregningsrækkefølgen.

Skatteministeriet skønner, provenutabet ved at ophæve bund-, mellem- og topskatten til 79,3 mia. kr. i 2008, når der fortsat er fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget. Efter ophævelsen af de statslige indkomstskatter udgør provenugevinsten ved at fjerne fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget 23,5 mia. kr.

Det samlede provenutab ved at ophæve bund-, mellem- og topskatten og fjerne fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget udgør derfor 55,8 mia. kr.

 

3. Fastholdt kapitalindkomstskat

Ny alliance ønsker ikke at sænke skatten på kapitalindkomst, og vil derfor fastholde bund-, mellem- og topskat for positiv nettokapitalindkomst.

Personlig indkomst (typisk arbejdsindkomst) og positiv kapitalindkomst er siden 1987-skattereformen blevet opgjort separat, men beskattet med samme sats (bortset fra AM-bidraget indført i 1994)[3], svarende til ideen i globalindkomstprincippet.

Andre lande, herunder Sverige, Norge og Finland opererer med et såkaldt dualt indkomstskattesystem, hvor kapitalindkomst beskattes med en flad sats, svarende til den laveste skattesats (efter personfradrag) på arbejdsindkomst uden de progressive skatter.

Der er fordele og ulemper ved både et indkomstskattesystem baseret på globalindkomstprincippet og et dualt indkomstskattesystem.

Det modsatte af et dualt indkomstskattesystem, hvor positiv kapitalindkomst beskattes progressivt med op til 59 pct., mens arbejdsindkomst over personfradraget beskattes med en konstant og lavere sats, vil indebære en række uhensigtsmæssigheder.

En så markant ændring af beskatningen af arbejdsindkomst som Ny Alliance foreslår, vil forudsætte konsekvensændringer af beskatningen af aktieindkomst. For et antal skatteydere som er hovedaktionærer i en virksomhed vil det være muligt at konvertere arbejdsindkomst til aktieindkomst eller omvendt, alt afhængigt af, hvad der er mest gunstigt. I dag sikres balance mellem beskatning af aktionærers investerede kapital og beskatningen af arbejdsindkomst, ved at den højeste skattesats for aktieindkomst er fastsat, således at denne kombineret med selskabsskattesatsen nogenlunde svarer til den højeste marginalskat på arbejdsindkomst.

Skal denne balance opretholdes efter Ny Alliances forslag om at ophæve bund-, mellem- og topskat af arbejdsindkomst, vil det være naturligt at reducere satserne i aktieindkomstbeskatningen tilsvarende. Hvis de progressive skatter på alene positiv nettokapitalindkomst samtidig bevares, vil der blive introduceret en betydelig skattemæssig forvridning af incitamentet til at placere opsparing i aktier frem for bankindeståender eller obligationer.

Det skønnes på denne baggrund ikke at være tilrådeligt at opretholde uændrede skattesatser på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst, hvis der indføres en flad skat på arbejdsindkomst svarende til AM-bidraget tillagt kommune- og kirkeskattesatsen samt sundhedsbidraget for indkomst der overstiger personfradraget.

 

6. Øgede grønne afgifter på erhvervslivet

Ny Alliance foreslår, at øge de grønne afgifter som betales af erhvervslivet med 6 mia. kr. på langt sigt. Det skal bl.a. ske ved at ophæve momsrefusion og tilbageføringsmekanismer. Det uddybes ikke, hvilke afgifter der i øvrigt skal forhøjes, for at nå et provenu på 6 mia. kr.

Erhvervslivet skønnes i 2008 at betale grønne afgifter for ca. 34 mia. kr. En forøgelse af de grønne afgifter på erhvervslivet med 6 mia. kr. svarer således til en stigning på ca. 18 pct.

Skatters fordelingsvirkning afhænger af hvem, der i sidste ende bærer byrden af en skat eller afgift – det man kalder skattens eller afgiftens incidens. Hvem der i skattelovgivningen fastsættes skal betale en skat eller afgift, er ikke afgørende for incidensen af den pågældende skat eller afgift.

Incidensen af øgede grønne afgifter pålagt erhvervslivet afhænger af, i hvilket omfang afgifterne gennem pris- og løndannelsen overvæltes på dem, som køber produktionen af de afgiftsbelagte varer og tjenester, eller som udbyder arbejdskraft eller kapital til produktionen af varerne. Afgifter på forbrugsvarer og varer der indgår i indenlandsk produktion overvæltes fuldt ud i forbrugerpriserne, hvis varerne ikke produceres i konkurrence med udlandet. Produceres varerne i konkurrence med udlandet – hvilket typisk er tilfældet – bliver afgifter på forbrugsvarer og varer der indgår i indenlandsk produktion nedvæltet i de indenlandske lønninger.

I sidste ende kan kun husholdningerne belastes af skatter og afgifter, selvom de umiddelbart afregnes af erhvervslivet.

 

7. Ændret pensionsbeskatning (afskaffelse af fradragsret og bortseelsesret for pensionsindbetalinger)

For pensionsordninger med løbende udbetaling, herunder rateordninger, gælder der i dag fuld fradragsret/bortseelsesret i indkomstskatten for indskud og almindelig indkomstbeskatning ved udbetaling. Dog betales der arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger. Også indbetalinger til kapitalpensions­ordninger er fradragsberettigede i indkomstskatten, dog er der ingen fradragsret i topskattegrundlaget, og der gælder endvidere et loft over det årlige indskud. Udbetalinger fra kapitalpensions­ordninger beskattes med fast 40 pct.

Ny Alliance foreslår, at fradrags- og bortseelsesretten for pensionsindbetalinger afskaffes mod indførelse af skattefrihed ved udbetaling. Med de øvrige elementer i Ny Alliances skattepolitik vil det betyde, at pensionsindbetalinger ud over arbejdsmarkedsbidraget også bliver beskattet med kommuneskattesatsen og sundhedsbidraget.

Det er en drastisk ændring i forhold til det bestående pensionsbeskatningssystem.

I 2006 udgjorde indbetalinger til pensionsordninger godt 100 mia. kr. (fordelt på knap 84 mia. kr. på ordninger med løbende udbetaling og knap 17 mia. kr. på kapitalpensionsordninger). I 2008 skønnes pensionsindbetalinger i alt at udgøre ca. 115-120 mia. kr. Ny Alliances forslag om ændret pensionsbeskatning skønnes på denne baggrund at indebære en fremrykning af skatteprovenu for ca. 38-40 mia. kr. i 2008, hvis ændringen af pensionsopsparingens beskatningstidspunkt gennemføres for fremtidige pensionsindbetalinger. Dette midlertidige merprovenu vil i løbet af ca. 40 år gradvist falde til 0 mia. kr., efterhånden som en stigende andel af pensionsopsparingen, som er foretaget med beskatning på indbetalingstidspunktet, kommer til udbetaling med skattefrihed på udbetalingstidspunktet. De øgede skatteindtægter i årene efter ophævelsen af fradragsretten modsvares af lavere skatteindtægter af samme størrelsesordning plus indkomstskatter af forrentningen af pensionsopsparingen i fremtiden. Det er derfor ingen varig provenuvirkning ved en sådan fremrykning af skatteprovenuet af pensionsopsparing.

Det umiddelbare merprovenu ved den foreslåede omlægning er således ikke indtægter, der kan budgetteres med i det løbende budget. Man skal også være opmærksom på, at der ikke er nogen dæmpende konjunkturpåvirkning af de midlertidige ekstraindtægter. Anvendes det fremrykkede provenu alligevel som finansiering på kort sigt af f.eks. skattelettelser eller øget offentligt forbrug, vil det tilsvarende provenutab herved forøge efterspørgselen uden en modsvarende virkning af ”finansieringen”.

Den forslåede ændring af beskatningstidspunktet for pensionsopsparing vil indebære betydelige administrative vanskeligheder.

Hvis ændringen af pensionsopsparingens beskatningstidspunkt gennemføres for fremtidige pensionsindbetalinger, vil nuværende pensionsopsparerer få to konti på hver pensionsordning: En konto for allerede opsparede midler, hvor udbetalingen til sin tid er skattepligtig. En ny konto, hvor der ikke er fradragsret for indbetalinger, men til gengæld er udbetalingen skattefri.

Såfremt de fremtidige arbejdsmarkedspensioner fremover bliver udbetalt i to beløb – et før skat beløb og et efter skat beløb – vil det have afsmittende effekt på beregninger af diverse offentlige ydelser til pensionister. Både pensionstillæg, boligydelse mv. bliver i dag beregnet ud fra før skat indkomsten (bruttoindkomsten). Såfremt der fremover opereres med to beløb skal der udarbejdes nye beregningsregler. Disse regler, der i forvejen er komplicerede, bliver bestemt ikke lettere og mere overskuelige af en sådan opsplitning.

Hvis fradragsretten afskaffes, vil staten desuden have samme problemer med at opkræve pensionsafkastskatten (PAL) af pensionsopsparing i udlandet, som staten har med at opkræve skatten af afkast af frie midler placeret i udlandet. En afskaffelse af fradragsretten vil derfor kunne bringe PAL-provenuet i fare.

EF-domstolen underkendte ved dom af 30. januar 2007, at alene indbetalinger på danske pensionsordninger efter den nuværende pensionsbeskatningslov er fradragsberettigede. Skatteministeren fremsætter i oktober 2007 forslag til ændring af pensionsbeskatningslovgivningen, som fuldt ud vil sikre, at vi kan bevare det pensionssystem, vi kender i dag med fradragsret for indbetalinger, der modsvares af beskatning ved udbetaling, samt løbende beskatning af afkastet. Det kommende lovforslag vil give fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, og samtidig ændre opgørelsen af pensionsafkastbeskatningen fra institut- til individniveau. Samtidig stilles en række krav til udenlandske pensionsforvaltere, for at kvalificeres til fradragsretten.

Endvidere har et bredt flertal i Folketinget givet Skatteministeren mandatet til at genforhandle eller – om nødvendigt – at opsige de nugældende mindre gunstige dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien, som tegner sig for langt størstedelen af det provenutab, der kan henføres til, at der gives fradrag for pensionsindbetalinger i Danmark, som ved fraflytning ikke beskattes i Danmark ved udbetaling.

Disse skrist vurderes fuldt ud tilstrækkelige til at sikre såvel princippet om fradragsret for pensionsindbetalinger som det fremtidige skatteprovenu fra de opsparede midler.

 

9. a.  Afskaffelse af skattefrit fryns

Det er ikke klart nøjagtigt, hvilke ordninger der menes. Kun skattefrihed vedr. arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse er eksplicit nævnt i forslaget. Andre skattefri goder der kan tænkes at være omfattet af punktet er arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser og hjemme-pc.

Af ”Redegørelse til folketinget om personalegoder/naturalieydelser” fremgår, at hjemme-PC-ordning og ADSL-ordningen belaster de offentlige finanser med 470 mio. kr. (2006-priser).

Reglerne for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser blev indført i 2002. Dengang blev det varige provenutab med stor usikkerhed vurderet til 35 mio. kr. årligt. I 1999 blev vedtaget regler for fradrag ved arbejdsgiver betalt alkoholbehandling. Provenutab ved denne ordning blev skønnet til 40 mio. kr. 

En afvikling af de nævnte ordninger vurderes samlet at kunne give et merprovenu på omkring 0,7 mia. kr.

 

9. b.  Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst optjent i udlandet

Det er ikke klart, nøjagtig hvilke udenlandske indkomstkilder der refereres til. Provenuvirkningen vil sandsynligvis være i underkanten af Ny Alliances skøn på 0,4 mia. kr.

 

9. c.  Afskaffelse af bondegårdsreglen

I den seneste redegørelse om skatteudgifter skønnes provenutabet til 1,4 mia. kr. i 2007. Et nyt skøn fra Skatteministeriet, hvor der tages hensyn til de seneste nedsættelser af grundskyldspromillen for landbrugets produktionsjord, bringer dog provenuet ned på 1 mia. kr.

 

9. d.  Afskaffelse af kompensation vedr. loft for landbrugets grundskyld

Siden 2002 er grundskyldspromillen for produktionsjord af flere omgange nedsat fra 5,7 til 0,3 promille, i takt med at de direkte tilskud til landbruget, primært dem fra EU, er blevet reduceret. Desuden er det midlertidige loft over den primærkommunale grundskyld for produktionsjord på 12 promille som SR-regeringen fastsatte for 2001, gjort permanent. Ifølge regeringsgrundlaget afvikles beskatningen af landbrugets produktionsjord i takt med, at der gennemføres reduktioner af tilskud til landbruget.

I 2007 opkræves i de nye kommuner kun én kommunal grundskyld på mindst 16 og højest 34 promille. Den gennemsnitlige sats forudsættes at blive 24,57 promille i 2007. Af produktionsjord opkræves grundskyld med en promille, der er 9,7 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden dog med 12,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi af produktionsjord.

En tilbageføring af beskatningen af landbrugets produktionsjord til 2002-niveau, skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 450 mio. kr. Der er dog fradrag for grundskylden i virksomhedsskatten, så nettoprovenuet bliver på omkring 350 mio. kr.