Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes
svar på spørgsmål nr. 339 af 20. august 2007.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Birgitte Christensen
                       Â
Spørgsmål: Vil ministeren fremsende en oversigt over hvilke regler i pensionsbeskatningsloven, der giver mulighed for udbetaling af indestående på ratepensionsordninger m.v. mod 40 pct. afgift i stedet for løbende beskatning, samt oplyse omfanget af indbetalt afgift på sådanne ordninger i årene 2004-2006?
Svar: En rateopsparing i pensionsøjemed (oprettet i et pengeinstitut) og en rateforsikring i pensionsøjemed (oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab) skal udbetales i rater over mindst 10 år. Det følger af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8 for så vidt angår rateforsikringer og pensionsbeskatningslovens § 11 A for så vidt angår rateopsparinger.
Udbetaling fra en rateforsikring eller rateopsparing til forsikrede selv eller kontohaveren selv i overensstemmelse med ordningens vilkår medregnes efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 2, til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Det samme er efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 2, tilfældet for udbetaling af rater efter den forsikredes eller kontohaverens død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelse udbetales til den pågældendes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller den pågældendes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år. Det samme er efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, endelig tilfældet for udbetalinger til ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo.
Udbetaling af en rateordning i tilfælde, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. I stedet pålægges udbetalingen en afgift på 60 pct. til staten.
I nedenstående tilfælde nedsættes afgiften imidlertid til 40 pct.:
I nedenstående tabel er vist den samlede indbetalte 40 pct. afgift vedrørende ophævede ratepensioner i årene 2004 til 2006. Det bemærkes, at oplysningerne i optællingen ikke er tilstrækkeligt detaljerede til, at man kan fordele afgift på de ovenfor nævnte tilfælde, ligesom optællingen generelt er forbundet med en vis usikkerhed.
40 pct. afgift af ophævede ratepensionsordninger mv. 2004-2006.
Ã…r |
2004 |
2005 |
2006 |
|
Mio. kr. |
||
40 pct. afgift |
229 |
313 |
470 |
Anm.:    Optællinger på SKAT’s pensionsafgiftsregister. |