Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på alm. del spørgsmål nr. 314 - 320 af 20. juli 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål 314: Hvor meget er skattebesparelsen for de indbetalinger, der i 2007 skønnes indbetalt på forskellige pensionsordninger?

Svar: Det samlede pensionsindskud i 2007 skønnes til ca. 112 mia. kr., jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2007, og værdien af det samlede umiddelbare skattefradrag vurderes til ca. halvdelen svarende til ca. 56 mia. kr. Det bemærkes, at fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger modsvares af beskatning, når pensionerne siden hen udbetales. Det angivne beløb for det umiddelbare skattefradrag svarer således ikke til en egentlig skatteudgift, men er alene et skøn over, hvor meget højere skatteindtægterne umiddelbart ville have været i fravær af fradraget for pensionsindskud.

 

Spørgsmål 315: Hvad vil den ekstra skatteværdi være, hvis selskabsskatten blev sat til 30 pct.?

Svar: I det følgende tages der udgangspunkt i, at spørgeren ønsker en vurdering af de provenumæssige konsekvenser af at forhøje selskabsskattesatsen fra de nuværende 25 pct. til 30 pct.

I beregningen er det endvidere lagt til grund, at alle de forudsatte effekter som følge af selskabsskatteomlægningen i foråret 2007, jf. lovforslag nr. L 213 fremsat d. 18. april 2007, har indfundet sig, således at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør omkring 163 mia. kr. i 2007-niveau ekskl. de kulbrinteskattepligtige selskaber og grundlaget for virksomhedsskatten. En forhøjelse af selskabsskattesatsen med 5 pct.point skønnes dermed at have følgende provenumæssige konsekvenser:

Provenuvirkningerne af en forhøjelse af selskabsskatten med 5 pct.point fra 25 pct. til 30 pct. Mio. kr., 2007 niveau
Element	 Varig virkning
Selskabsskat ekskl. kulbrinteskattepligtige og virksomhedsskatten	 8.200
A-conto virksomhedsskat	 100
Kulbrinteskattepligtige	400
Direkte afledte skatteindtægter	-3.000
Adfærdsvirkninger	 -3.700
Samlet virkning	 2.000

 

En forhøjelse af selskabsskatten med 5 pct.point fra 25 pct. til 30 pct. skønnes, som det fremgår af tabellen, isoleret set at medføre en et varigt merprovenu på omkring 8,2 mia. kr. ekskl. virksomhedsskat og kulbrinteskat. Når disse inkluderes bliver merprovenuet isoleret set på ca. 8,7 mia. kr. Forhøjelsen af selskabsskatten betyder imidlertid, at selskabernes overskud efter skat falder og dermed udbyttet til aktionærerne. Da disse er belagt med skat mv., sker der et fald i andre skatter og afgifter, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 213, som indebærer et varigt provenutab på omkring 3 mia. kr. Forhøjelsen vil også indebære, at adfærden ændres, idet incitamentet til indkomsttransformation ud af landet stiger betydeligt, og nettoafkastet af investeringer efter skat falder. Dette indebærer yderligere et varigt provenutab på ca. 3,7 mia. kr. Den samlede varige virkning af en selskabsskatteforhøjelse fra 25 pct. til 30 pct. skønnes således at være et merprovenu på omkring 2 mia. kr.

Det skal understreges, at der ved vurderingen af adfærdseffekter er anvendt meget konservative beregningsforudsætninger. Det er således sandsynligt, at følsomheden over for indkomsttransformation er højere end angivet. Med en sats på 30 pct. ville Danmarks selskabsskattesats være markant højere end EU-gennemsnittet, og det kan ikke udelukkes, at den samlede provenueffekt ville være negativ.

 

Spørgsmål 316: Hvad ville den ekstra skatteindtægt være, hvis arveafgiften blev hævet til 30 pct. for nære slægtninge og 60 pct. for andre, dog således at der er en bundgrænse på 150.000 kr.?

Svar: Provenuet fra bo- og gaveafgiften skønnes i 2007 at udgøre ca. 3,5 mia. kr. Heraf skønnes gaveafgiften at udgøre ca. 0,3 mia. kr.

Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger om den nuværende størrelsesfordeling af boer, der betaler bo- og gaveafgift. Med baggrund i fremskrevne fordelinger fra arve- og gaveafgiftsundersøgelsen fra 1994 kan det med stor usikkerhed skønnes, at en forhøjelse af bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 30 pct. og tillægsbo- og gaveafgiften fra 25 pct. til 43 pct. samt en nedsættelse af det gældende bundfradrag ved boafgift på 248.900 kr. til 150.000 kr. vil medføre et umiddelbart merprovenu i størrelsesordenen 4 mia. kr. Heri indgår ikke eventuelle afledte effekter.

 

Spørgsmål 317: Hvor meget ville en genindførelse af formueskatten kunne give i ekstra skatteindtægt. Der ønskes svar med de procentsatser, der var gældende i starten af 90'erne.

Svar: Der findes ikke længere oplysninger om personers skattepligtige formuer efter afskaffelsen af formueskatten fra og med 1997.

Der indberettes dog visse formueoplysninger til kontrolsystemerne, men der findes eksempelvis ikke oplysninger om størrelsen af kontantformue, erhvervsaktiver og beholdning af unoterede aktier.

Der kan dannes et formuebegreb ud fra de foreliggende oplysninger i kontrolsystemet, indeholdende følgende elementer:

Aktiver:        Ejendomsaktiver

       Kursværdi af børsnoterede aktier

       Kursværdi af obligationer

       Kursværdi af pantebreve

       Kursværdi af rene obligationsbaserede investeringsforeninger

       Indestående i bank mv.

       Udenlandske ejendomsaktiver

       Kursværdi af udenlandske børsnoterede aktier

       Indestående i pengeinstitut i udlandet

Passiver:        Gæld til realkreditinstitut

       Gæld til pengeinstitut

       Pantebrevsgæld

       Udenlandsk realkreditgæld

Nettoformue = aktiver – passiver

 

En fremregning af bundgrænserne for formueskatten fra begyndelsen af 90’erne til i dag samt en tilsvarende formueskattesats ville betyde, at formueskatten skulle beregnes med 1 pct. af den del af nettoformuen, der overstiger 2,2 mio. kr. for enlige og 4,4 mio. kr. for ægtepar.

En sådan formueskat på ovennævnte grundlag skønnes at ville indbringe et provenu på i størrelsesordenen ca. 3 mia. kr. og omfatte ca. 125.000 personer. Det skal bemærkes, at der ved dette skøn ikke er taget hensyn til eventuelle nedslagsregler og skattelofter, der gjaldt ved den afskaffede formueskat. Der er heller ikke taget hensyn til afledte effekter.

 

Spørgsmål 318:Hvor meget vil en almindelig lønskat af frynsegoder og medarbejderaktier kunne indbringe i 2008.

Svar: Skatteministeriet skønner årligt over skatteudgiften ved udvalgte personalegoder, og det seneste skøn er fra december 2006, http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/5238/. Heri skønnedes skatteudgiften for 2006 til 1.350 mio. kr. Der foreligger ikke oplysninger, der muliggør et skøn for 2008.

 

Spørgsmål 319: Hvor meget ville jordskatter fra landbrugsjord kunne indbringe i 2008, hvis de var på samme niveau i promille som i begyndelsen af 90'erne.

Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Indenrigs- og Sundhedsministeren, der har svaret følgende:

”Efter gældende regler opkræves kommunal grundskyld med en promille, der udgør mindst 16 og højst 34. For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug opkræves den kommunale grundskyld dog med en promille, der udgør mindst 6,3 og højst 12,3. Ud fra et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord for 2008 og de fastsatte grundskyldpromiller for 2007 kan den gennemsnitlige kommunale grundskyldpromille på produktionsjord beregnes til 11,6 promille, og det samlede grundskyldsprovenu af produktionsjord kan beregnes til 1,0 mia. kr.

Efter reglerne i begyndelsen af 1990’erne før 1994 blev den kommunale grundskyld opkrævet med en promille, der udgjorde mindst 6 og højst 24 promille for alle typer af ejendomme. For 1994 blev der første gang fastsat særlige regler for produktionsjord, idet der blev fastsat et loft på 15 promille for den primærkommunale grundskyld. Den amtskommunale grundskyld var fastsat til 10 promille. Af den amtskommunale grundskyld opkrævet fra landbrugsejendomme m.v. blev der dog indbetalt 4,3 promille til to promilleafgiftsfonde for landbrug og gartneri samt andre aktiviteter. Med virkning fra 1996 nedsættes den amtskommunale grundskyld af landbrugsejendomme mv. til 5,7 promille, og indbetalingen til promillefondene ophørte.

Ud fra et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord for 2008 og de fastsatte grundskyldpromiller for de enkelte kommuner og amtskommuner for 1992 kan den samlede gennemsnitlige kommunale grundskyldpromille på produktionsjord beregnes til 20,3 promille medregnet indbetalingen af 4,3 promille til promilleafgiftsfondene og 16,0 promille uden indbetalingen af 4,3 promille til promilleafgiftsfondene. Det samlede provenu fra grundskyld ville i 2008 med de fastsatte promiller for 1992 udgøre 1,8 mia. kr. medregnet indbetalingen af 4,3 promille til promilleafgiftsfondene og 1,4 mia. kr. uden indbetalingen af 4,3 promille til promilleafgiftsfondene.”

 

Spørgsmål 320: Hvad er det seneste skøn over værdien af "bondegårdsreglen"?

Svar: Den såkaldte ”bondegårdsregel” indebærer, at grundværdien for landbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager ansættes noget lavere end den aktuelle handelsværdi, hvilket medfører en mere lempelig ejendomsbeskatning.

En ophævelsen af ”bondegårdsreglen” skønnes at ville medføre en stigning i grundskyldsprovenuet på ca. 2 mia. kr. i 2008, regnet med den landsgennemsnitlige grundskyldspromille på produktionsjord for 2007 på 11,6 promille. Da der er fradragsret for grundskyld på produktionsjord, reduceres provenuet dog med ca. 0,9 mia. kr. til ca. 1,1 mia. kr.