J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 07-112861
Dato : 8. august 2007

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 312 af 10. juli 2007.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 312:

"I besvarelsen af spørgsmål 277, alm. del, forholder ministeren sig ikke til det aktuelle i Jan Petersens artikel: ”Det må her haves for øje, at denne såkaldte 15-pct-regel er blevet lempet, idet det er seneste offentliggjorte almindelige vurdering, der anvendes som udgangspunkt og ikke en evt. senere årsregulering. (note jf. vurderingsvejledningen punkt B.4…)”. Kan ministeren bekræfte eller afkræfte professor Jan Petersens påstand om, at der ved overdragelse af ejerlejligheder fra forældre til børn kan ses bort fra den stigning i ejendomsvurderingen, som er resultat af årsomvurderingen pr. 1/10-2006, således at der kan bruges den lavere 2005-vurdering reduceret med 15 pct.?"

 

Svar:

I min besvarelse af spørgsmål 277 oplyste jeg, at afskaffelsen af årsreguleringerne fra og med 2007 indebærer, at der alene foretages almindelige ejendomsvurderinger hvert 2. år, og at de almindelige vurderinger nu kan anvendes i en 2-årsperiode i forbindelse med 15 pct.`s –reglen i modsætning til tidligere.

 

Til det nu stillede spørgsmål, om man i en forældresalgssituation kan se bort fra den stigning i ejendomsvurderingen, som er et resultat af årsreguleringen pr. 1.10-2006, kan jeg supplerende oplyse, at alle ejere af ejerlejligheder, uanset om ejerlejligheden er vurderet som udlejet eller ej, har fået meddelelse om årsreguleringen pr 1. oktober 2006, enten tilsendt som særskilt meddelelse i løbet af februar måned 2007 eller på selvangivelsen. Årsreguleringerne har endvidere kunnet ses på internettet og i ejerens skattemappe fra 1. marts 2007.

 

Sker salget efter modtagelsen af enten den særskilte meddelelse om årsreguleringen eller modtagelsen af selvangivelsen med oplysning om årsreguleringen, er det denne bekendtgjorte værdi, der skal lægges til grund, hvis 15 pct.´s reglen ønskes anvendt.