J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: J.nr. 07-110393
Dato :  8. august 2007

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 308 af 29. juni 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål :

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. juni 2007 fra Lars Aalbæk-Nielsen vedrørende refusion af for meget indbetalte ejendomsskatter, jf. alm. del – bilag 187.

 

Svar:

Som skatteminister finder jeg det ikke rigtigt at gå ind i en nærmere vurdering af konkrete sager, hvor der kan ske påklage, jf. bestemmelserne om indbyrdes kompetence i skatteforvaltningslovens § 14. Derimod kan jeg godt kommentere generelt vedrørende den problemstilling, som rejses i henvendelsen til Skatteudvalget.

 

Som jeg oplyste i mit svar på Skatteudvalgets spørgsmål 223 af 23. februar 2006, er sagskomplekset om fradrag i grundværdien for forbedringer kompliceret og ressourcetungt. SKAT overtog vurderingsopgaven fra vurderingsrådene og kommunerne i 2002, og i 2001 ændrede Folketinget reglerne om disse fradrag, således at der blev adgang til at søge om genoptagelse af ansættelsen vedrørende fradrag i grundværdien for forbedringer. Før 2001 havde ejerne ikke krav på fradrag, hvis det ikke var givet ved den første vurdering efter forbedringens fuldførelse. Lovændringen har givet anledning til et betydeligt antal anmodninger om genoptagelse.

 

Fradrag for forbedringer i grundværdien er en selvstændig ansættelse ved siden af ejendomsværdien og grundværdien, og reglerne findes i vurderingslovens § 17 og § 18. Der kan gives fradrag for f. eks. udgifter til kloakanlæg, vandforsyning, elforsyning, projektering og tilsyn, vejanlæg incl. vejafvanding og landinspektørudgifter, og fradraget skal beløbsmæssigt holde sig inden for den værdiforøgelse, som forbedringen tilfører grunden i ubebygget stand.

 

Lars Aalbæk-Nielsen anfører, at der i hans sag kun er ansat et fradrag 5 år tilbage. Tidsfristerne for hvor langt tilbage en ejendomsvurdering eller dele af en ejendomsvurdering kan ændres – f.eks. ændring af fradrag for forbedring – findes i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, hvorefter en klageberettiget senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

 

Denne frist kan kun forlænges ved at told- og skatteforvaltningen forelægger sagen for Skatterådet, som efter § 33, stk. 3 kan foretage en vurdering eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af de normale klagefrister.  Muligheden efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 for ændring af en vurdering beror på en konkret afvejning. Ifølge praksis genoptages normalt yderligere 2 år når der er tale om væsentlige fejl og afvigelser, ligesom der lægges vægt på, om der foreligger en myndighedsfejl eller lignende, der har betydet, at ejeren i betydelig grad er blevet vildledt, og dermed ikke har benyttet sin klageadgang.

 

SKAT ligger ikke inde med oplysninger om størrelsen af tilbagebetalinger af ejendomsskat (grundskyld), da tilbagebetaling i disse sager sker via beliggenhedskommunerne. Når Lars Aalbæk-Nielsen har hørt om meget store beløbsmæssige tilbagebetalinger i sager, hvor et konsulentfirma har repræsenteret ejerne, hænger det formentlig sammen med, at firmaet i en række sager repræsenterer ejerne i større udstykninger. Kun i en enkelt sag er der i de seneste år ansat fradrag for forbedringer med længere skattemæssig virkning end de sædvanlige ifølge skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.  Jeg kan derfor afvise den formodning, som Lars Aalbæk-Nielsen rejser i sin henvendelse til Skatteudvalget, at der i sager, hvor professionelle konsulentfirmaer har været involveret, er ansat fradrag for forbedringer med længere skattemæssig virkning end de sædvanlige ifølge skatteforvaltningsloven. Jeg finder endvidere ikke, at der er behov for at ændre reglerne i skatteforvaltningslovens § 33 om frister m.v. vedrørende vurdering af fast ejendom.

 

I henvendelsen til Skatteudvalget anmodes udvalget om at gå ind i sagen, således at det sikres, at alle landets borgere behandles ens i sager vedrørende ansættelse af fradrag for forbedringer. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at SKAT i februar i år igangsatte et særligt styringsprojekt vedrørende denne sagstype. Med Skattecenter Korsør som fagligt ekspertcenter og koordinator af opgaven er der udpeget en gruppe af medarbejdere, som udelukkende tager sig af disse sager. Herved sikres, at disse komplicerede sager på landsplan bliver behandlet ensartet og med en rationel arbejdstilrettelæggelse.

 

Jeg skal afslutningsvis tilføje, at Lars Aalbæk-Nielsen har mulighed for at påklage sin sag i sædvanlige instansfølge.   

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                               Â