J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 298, 299 og 300 af 21. juni 2007.

(Alm. del).

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 298:

"Finder ministeren det tilfredsstillende, jf. SKAT’s redegørelse på alm. del bilag 165, at det nye digitale udsøgningsværktøj dels rammer så forskelligt i identifikationen af skatteydere til nærmere kontrol sammenlignet med skatterevisorers manuelle arbejde, dels har en så udtalt lavere andel af skatteydere, som faktiske efterfølgende får reguleret deres skatteansættelse?"

 

Spørgsmål 300:

"Hvilke konsekvenser forventer ministeren det vil få, jf. SKAT´s redegørelse (alm. del bilag 165), at det nye digitale udsøgningsværktøj giver så ringe resultater, kombineret med, at skatteydere ikke længere i så høj grad er forpligtet til at opbevare regnskabsoplysninger?”

 

Svar:

Jeg finder det tilfredsstillende, at arbejdet med at udvikle og raffinere det nye digitale udsøgningsværktøj skrider planmæssigt frem. Jeg finder det også tilfredsstillende, at på trods af fejl i datagrundlaget og nogle begynderfejl i udsøgningsværktøjet, som nævnt i redegørelsen side 7, er 58 virksomheder udvalgt til kontrol efter begge udvælgelsesmetoder. Samtidig er det glædeligt, at de interviewede SKAT-medar­bejdere har taget positivt imod det nye værktøj.

 

Jeg er derfor ikke enig i, at redegørelsen tegner et entydigt billede af et udsøgningsværktøj med ”ringe resultater”.

 

I den nye version af udsøgningsværktøjet, der tages i brug pr. 1. juli 2007, forøges mulighederne betragteligt for en fri kombination af data, hvilket er en vigtig del af arbejdet med værktøjet. Redegørelsen peger netop på, at der i udsøgningsbasen vil være datagrundlag, der kan pege på forhold, der kan medføre reguleringer.

 

Det er, som jeg har redegjort for adskillige gange i forskellige sammenhænge, ikke SKATs mÃ¥l at regulere skatteansættelsen efterfølgende for sÃ¥ mange skatteydere som muligt. I stedet er mÃ¥let i overensstemmelse med SKATs indsatsstrategi, at flest mulige skatteansættelser er rigtige fra starten.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at erhvervsdrivende virksomheder fortsat er forpligtet til at opbevare deres regnskabsmateriale i 5 år.

Spørgsmål 299:

"Vil ministeren oplyse, jf. SKAT’s redegørelse om det nye digitale udsøgningsværktøj (alm. del bilag 165), hvor mange årsværk det er forventet, at dette værktøj vil kunne frigive, og i hvilket omfang der allerede er disponeret over disse personaleressourcer?"

 

Svar:

Et af formålene med lov nr. 1441 af 22. december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger mv. er at effektivisere myndighedernes administrative arbejde med erhvervsdrivendes selvangivelser.

 

Effektiviseringen fordeler sig dels på virksomhedernes mulighed for at selvangive digitalt, hvorved myndighederne ikke skal bruge ressourcer på indtastnings- og papirhåndteringsopgaver, og dels på at udvælgelsesarbejdet til indsats baseres på, at selvangivelsesoplysninger, regnskabsoplysninger og andre oplysninger stilles til rådighed i et digitalt værktøj med søge- og sorteringsmuligheder i stedet for manuel gennemlæsning af regnskabet.

 

Forventningen til virksomhedernes anvendelse af muligheden for digital selvangivelse er en årlig 10 % stigning frem til 2014, hvorved en effektivisering svarende til ca. 160 årsværk på det tidspunkt er opnået. Vedrørende udvælgelsesarbejdet forventes i 2007 en effektivisering svarende til omkring ca. 55 årsværk. For 2008 forventes effektiviseringen at svare til ca.110 årsværk. Det forventes således, at det samlede potentiale for effektiviseringen over en årrække er ca. 270 årsværk.

 

Sigtet med omlægningen er, at især papirhåndtering og administrative rutiner i tilknytning til arbejdet med selvangivelserne og udvælgelse til indsats skal effektiviseres. Disponeringen af personaleressourcerne består i, at medarbejdere løbende skal bruge mindre tid på tilknyttede administrative opgaver til fordel for mere kvalificerede indsatsopgaver.