J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 07-095229
Dato : 24. august 2007

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 279 af 13. juni 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 279:

Vil ministeren i forlængelse af sin redegørelse om situationen og produktionen i SKAT (alm. del bilag 96) redegøre for status på ligningsindsatsen og reguleringerne svarende til svaret på spørgsmålene S 6606 og S 6607 i samlingen 2005-06?

 

Svar:

Som jeg talrige gange har givet udtryk for i svar til Skatteudvalget og på § 20 spørgsmål, betyder SKATs indsatsstrategi, at antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer ikke længere – og slet ikke, hvis man sammenligner med tidligere år – vil være et relevant mål for SKATs indsats.

 

Hvis det det viste sig, at antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer efter 1. november svarer til niveauet før strategiskiftet, ville det rent være udtryk for, at indsatsstrategien er slået fejl.

 

Indsatsstrategien er nu for alvor den dominerende faglige strategi i SKAT. Overgangen til indsatsstrategien indebærer en ændring i, hvad der fokuseres og måles på. I kort form flyttes det primære fokus fra antallet af aktiviteter målt ved point og på omfang og antal af reguleringer over til effekten af aktiviteterne.

 

Derfor finder jeg, at tallene ikke længere giver et retvisende og fuldt billede af SKATs arbejde og indsats. Som følge af indsatsstrategien fokuserer SKAT på både forebyggende indsats (vejledning m.v.) og efterfølgende kontrol. Dette vil helt naturligt føre til nedgang i kontrolproduktionen opgjort efter de hidtidige principper. SKAT har brugt meget tid på at planlægge, tilrettelægge og igangsætte arbejdet efter det nye koncept, ligesom der er iværksat et projekt, der skal etablere retvisende effektmålinger.

 

Det er imidlertid min overbevisning, at dette vil blive opvejet af, at pengene kommer ind ”ad fordøren”.

 

For eksempel kan jeg nævne, at som følge af projektet vedrørende udenlandske ejendomme er der pr. 4. juli 2007 selvangivet 21.265 udenlandske ejendomme. Dette er en stigning på 69 pct. i forhold til det tidspunkt, hvor vi åbnede for indtastning. Mange af de udvidede selvangivelser er endnu ikke blevet tastet ind, så vi kan forvente en yderligere stigning i antallet.

 

Når vi sammenligner med, hvor mange skatteydere – ca. 8.300 – der sidste år på samme tidspunkt havde selvangivet udenlandske ejendomme, bliver stigningen endnu mere markant.

 

For så vidt angår projektet vedrørende ”intelligent Tast selv”, som går ud på, at systemet giver en advis til skatteyderen, hvis han eller hun taster noget ind, som ikke stemmer med de oplysninger, som vi har, har medført, at der pr. 2. juli 2007 var 26.611 skatteydere, som fortrød den indtastning, de ellers ville have lavet. De har - med andre ord - lignet sig selv.

 

For nærmere beskrivelse af indsatsstrategien vil jeg tillade mig at henvise til rapporten om den aktuelle situation i SKAT, jf. alm. del – bilag 96.

 

Det er muligt at udarbejde de i spørgsmålet ønskede opgørelser.

 

Da opgørelserne  – som anført – ikke længere er et retvisende udtryk for SKATs indsats, finder jeg det ikke hensigtsmæssigt at oplyse tallene til udvalget.