J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 07-087624
Dato : 14. juni 2007

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 257 af 29. maj 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 257:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. maj 2007 fra Advokatfirmaet Klaus Berning, jf. alm. del - bilag 152."

 

Svar:

Henvendelsen fra Advokatfirmaet Klaus Berning er en orientering til udvalget om det seneste indlæg i Nada Krogsgaard-sagen, som advokat Klaus Berning har sendt til SKATs retssikkerhedschef.

 

I mit svar af 17. maj 2006 på SAU spm. 304 og 305, alm. del (Folketingssamlingen 05/06) oplyste jeg, at jeg havde bedt SKAT om at gennemgå Nada Krogsgaards sag på ny. Desuden bad jeg SKAT om at sørge for, at hele sagsforløbet gennemgås af SKATs retssikkerhedschef for derigennem at få set på sagen med friske øjne.

 

Advokat Klaus Bernings indlæg af 25. maj 2007 vil komme til at indgå blandt mange andre indlæg i retssikkerhedschefens gennemgang og redegørelse for sagen.

 

Der er to hovedproblemstillinger i Nada Krogsgaard-sagen: dels om sagsbehandlingen hos SKAT (tidligere ToldSkat) og Allerød kommune ud fra en retssikker­hedsmæssig betragtning giver anledning til kritik, dels om der er grundlag for at yde erstatning til Nada Krogsgaard som følge af, at grundlaget for at indgive kon­­­kursbegæring i 1999 eventuelt måtte være utilstrækkeligt.

 

Retssikkerhedschefens redegørelse vil behandle den førstnævnte problemstilling, mens spørgsmålet om eventuel erstatningspligt vil blive vurderet af SKAT. SKATs vurdering kan eventuelt gøres til genstand for domstolsprøvelse efterfølgende.

 

Jeg vil vende tilbage til sagen, når retssikkerhedschefens redegørelse foreligger.