Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 247 af 11. maj 2007. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Poul Erik Christensen (RV).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Jesper Skovhus Poulsen

                        

Spørgsmål:

”Ministeren bedes udarbejde en oversigt over fordelings- og provenuvirkningerne af en skattereform med følgende hovedelementer:

• Marginalskatten nedsættes til maksimalt 40 pct. for alle indkomster.
• Skattestoppets fastfrysning af ejendomsværdiskatten pÃ¥ 2001-niveau fastholdes.
• Skattestoppet ophæves for alle andre skatter og afgifter, sÃ¥ledes at disse opregnes fra 2001 til i dag med den realiserede pris- og lønudvikling.
• Alle andre forudsætninger holdes lige.”

 

Svar:

En nedsættelse af marginalskatten til maksimalt 40 pct. for alle indkomster, kan gennemføres ad flere veje, som har forskellige provenu- og fordelingsvirkninger. Det er i de følgende beregninger forudsat, at såvel arbejdsmarkedsbidrag som beskæftigelsesfradrag og kirkeskat indgår i marginalskatten på 40 pct. Der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige kommuneskattesats på 24,577 pct. og den gennemsnitlige kirkeskatteprocent 0,737 pct.[1]

 

Med disse supplerende forudsætninger kræver en nedsættelse af marginalskatten til maksimalt 40 pct. for alle indkomster, at top- og mellemskatten fjernes, mens bundskatten nedsættes fra 5,48 pct. til 1,47 pct. Det skrå skatteloft sænkes fra 59 pct. til 34,05 pct., svarende til at der lægges et loft over kommuneskatten på niveauet i en gennemsnitskommune på 24,577 pct., hvortil kommer sundhedsbidrag og bundskat på hhv. 8 og 1,47 pct. Den højeste marginalskat inklusiv den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for personer, der opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag, bliver dermed 8+(100-8)*(24,577+8+0,737+1,47) = 40 pct.

 

Ophævelsen af skattestoppet for alle andre skatter end ejendomsværdiskatten forudsættes at indebære, at punktafgifterne fra 2002 til 2007 skulle have været reguleret med udviklingen i nettoprisindekset, som siden indførelsen af skattestoppet er vokset med godt 10 pct. (inkl. skøn for 2007). Vægtafgiften og den grønne ejerafgift blev før skattestoppet reguleret med reguleringstallet efter personskattelovens §20 med et ekstra tillæg på 1,5 pct. årligt, svarende til 18,5 pct. i perioden 2002 til 2007. Provenuet fra bilafgifterne forudsættes derfor forøget med 18,5 pct. i 2007 ved en ophævelse af skattestoppet.[2]

 

Nedsættelsen af marginalskatten til maksimalt 40 pct. for alle indkomster på den her skitserede måde vil resultere i et umiddelbart provenutab på 63,2 mia. kr. Ophævelsen af skattestoppet for punktafgifterne og bilafgifterne så de opregnes fra 2001 til 2007 vil indbringe et merprovenu på 7,8 mia. kr. Samlet set vil den skitserede reform indebærer et umiddelbart provenutab på 55,4 mia. kr. i 2007, jf. tabel 1.

 

Tabel 1.  Provenuvirkninger, 2007-niveau
	Mia. kr.
Marginalskatten nedsættes til maksimalt 40 pct. for alle indkomster	-63,2
  - Ophævelse af topskat	-18,2
  - Ophævelse af mellemskat	-9,0
  - Nedsættelse af bundskattesatsen fra 5,48 til 1,47 pct.	-33,7
  - Skråt skatteloft sænkes fra 59 til 34,05	-2,3
Skattestoppet for punktafgifter ophæves med tilbagevirkende kraft	6,0
Skattestoppet for bilafgifterne ophæves med tilbagevirkende kraft	1,8
I alt	-55,4

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2004 fremskrevet til 2007.

 

Det skal understreges, at der her er tale om den umiddelbare provenuvirkning. Tilbageløb i form af større afgiftsprovenu og eventuelle virkninger på arbejdsudbuddet er ikke medregnet.

 

Provenuvirkningen af ophævelsen af skattestoppet for punktafgifterne og bilafgifterne angivet i tabel 1, indgår ikke fuldt ud i den direkte beregning af fordelingsvirkningerne. Det skyldes, at kun ca. 5,4 mia. kr. af merprovenuet på 7,8 mia. kr. fra punktafgifterne og bilafgifterne direkte kan henføres til husholdningernes køb af varer og tjenester. Husholdningernes direkte andel afgiftsskattestoppet på 5,4 mia. kr. kan opdeles i punktafgifter ekskl. bilafgifter (3,9 mia. kr.) [3] og bilafgifter (1,5 mia. kr.). De resterende ca. 2,4 mia. kr. hidrører fra erhvervenes forbrug og i mindre omfang fra det offentliges køb af afgiftsbelagte varer og tjenester. I fordelingsberegningerne antages den øgede afgiftsbetaling som erhvervene bærer ved en ophævelsen af skattestoppet beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønnen[4]. Det svarer i 2007 til et fald i den samlede lønsum på knap 0,3 promille. En mindre stigning i lønningerne indebærer også en mindre satsregulering af overførselsindkomster og en mindre regulering af beløbssatser i skattelovgivningen.

Den samlede skatte- og afgiftsændring udgør i gennemsnit en lettelse på 12.700 kr. svarende til 7,2 pct. af den disponible indkomst for samtlige skatteydere. Det dækker over store forskelle i fordelingen mellem de enkelte indkomstdeciler, jf. tabel 2. De 10 pct. med de højeste indkomster opnår i gennemsnit en skattelettelse på 45.315 kr. svarende til en forøgelse af den disponible indkomst med 13,7 pct. De 10 pct. med de laveste indkomster opnår derimod samlet set kun en skattelettelse på 1.750 kr., svarende til en stigning i den disponible indkomst på 2,6 pct. De laveste indkomster får kun i begrænset omfang glæde af en nedsættelse af marginalskatten til 40 pct., mens de rammes forholdsvist hårdt af ophævelsen af skattestoppet for punktafgifterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 2.  Gennemsnitlig skatteændring fordelt på deciler for disponibel indkomst før ændring (2007-niveau)
Indkomst-decil	Disponibel indkomst	Personlig indkomst	Indkomstskat før skatte-ændring	Ændring i indkomstskat	Ændring i bilafgifter	Ændring i punkt-afgifter	Samlet skatte-ændring	Ændring i indkomstskat	Ændring i bilafgifter	Ændring i punkt-afgifter	Samlet skatte-ændring
	-----------  Kr.  -----------			-------------------  Kr.  -------------------				-------   Pct. af disp. indkomst  -------
1.	67.890	89.285	19.345	-2.550	165	820	-1.750	-3,8	0,2	1,2	-2,6
2.	106.850	127.215	31.560	-3.995	245	955	-3.030	-3,7	0,2	0,9	-2,8
3.	122.925	147.120	38.400	-5.065	285	1.030	-4.020	-4,1	0,2	0,8	-3,3
4.	138.275	174.060	46.600	-6.470	340	1.060	-5.370	-4,7	0,2	0,8	-3,9
5.	153.270	197.180	54.360	-8.135	395	1.120	-6.950	-5,3	0,3	0,7	-4,5
6.	168.330	219.245	62.405	-10.025	420	1.170	-8.790	-6,0	0,2	0,7	-5,2
7.	185.010	237.415	69.855	-12.225	440	1.200	-10.955	-6,6	0,2	0,6	-5,9
8.	205.320	258.920	79.740	-15.330	465	1.285	-13.970	-7,5	0,2	0,6	-6,8
9.	234.350	289.365	94.535	-20.350	495	1.385	-18.885	-8,7	0,2	0,6	-8,1
10.	330.900	395.050	171.295	-46.955	560	1.610	-45.315	-14,2	0,2	0,5	-13,7
Alle skatte-pligtige	175.990	218.990	69.510	-13.920	390	1.175	-12.700	-7,9	0,2	0,7	-7,2

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2004 fremskrevet til 2007.

Anm.: Fordelingsvirkningen af ophævelsen af skattetoppet for punktafgifterne og bilafgifterne er behæftet med betydelig usikkerhed.