Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 241 og 243 af 9. maj 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lise Bo Nielsen

                        

Spørgsmål 241: Ministeren bedes redegøre for, om der er gode forklaringer på, at multinationale selskaber ønsker at drive virksomhed i Danmark i årevis uden at generere et overskud, der udløser skattebetaling i Danmark.

 

Svar: I det omfang, at der findes multinationale selskaber, der ønsker at drive virksomhed i Danmark i årevis uden at generere et overskud, der udløser skattebetaling i Danmark, kan en mulig forklaring være, at det multinationale selskabs samlede aktivitet giver overskud, mens den danske aktivitet, der ikke nødvendigvis er overskudsgivende i sig selv, er en nødvendig forudsætning for at drive overskuddet på den samlede aktivitet hjem.

Den danske aktivitet kan for eksempel være distribution eller produktion på licens af produkter, hvis egentlige indtjeningsevne ligger på ejerskabet til rettigheder, f.eks. patenter eller varemærker, som det multinationale selskab har oparbejdet, og som ligger placeret uden for Danmark.

Det er dog ikke nogen naturnødvendighed, at den danske aktivitet i disse tilfælde ikke skal kunne give overskud i sig selv, og sædvanligvis må det antages, at selskabet prøver at drive disse aktiviteter så effektivt som muligt.

De særlige TP-regler er i denne sammenhæng med til at sikre, at den danske aktivitets afafregning med resten af de multinationale selskaber sker til priser på markedsvilkår, således, at det ikke er muligheden for anvendelse af forkerte priser, der gør det til en god forretning at drive virksomhed i Danmark.

 

Spørgsmål 243: Hvad kan man udlæse om reelt betalt skat af selskabernes officielle regnskabsoplysninger (årets skat, betalt skat, pengestrømsanalyser o.s.v.).

 

Svar: I årsregnskabsloven reguleres hvilke oplysninger, der skal vises i årsrapporten vedrørende skat. Der gælder forskellige regler for forskellige typer selskaber, alt efter størrelse, evt. indgåelse i koncerner mv.

Alt i alt er der således tale om et ganske omfattende emne, og jeg skal derfor henvise til årsregnskabslovens bestemmelser, samt litteraturen herom, herunder revisionsfirmaernes udgivelser om dette emne. F.eks. har et større revisionsfirma udgivet en vejledning på ca. 130 sider om indkomstskatter i dansk regnskabspraksis.

Jeg skal dog oplyse, at jeg har været inde på aspekter af emnet for særlige selskaber i min besvarelse af S 3474 stillet 13. marts 2007, S 4027 stillet 4. april 2007 og S 4028  stillet 4. april 2007, idet alene visse aspekter af sammenhængen mellem årets betalte skat og pengestrømsanalysen for den kreds af selskaber, der skal udarbejde en sådan, omtaltes.