Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 239 og 240 af 9. maj 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lise Bo Nielsen

                        

Spørgsmål 239: Ministeren anmodes om at give en gennemgang - evt. i anonymiseret form - af repræsentative eksempler på TP-indkomstændringer.

 

Svar: En transfer pricing- revisionssag starter typisk i et af de 6 TP-ligningscentre eller i et af revisionskontorerne i Center for Store Selskaber (tidligere Selskabsrevisionen). Selskabet vil typisk blive bedt om at udlevere TP-dokumentationen ved starten af revisionen, og kontoret for International Selskabsbeskatning (TP-kontoret) bliver adviseret om sagen.

Efter at have gennemgået selskabets TP-dokumentation, regnskaber og evt. supplerende materiale vil SKAT være i stand til at identificere de potentielle TP-problemstillinger. Der vil herefter ofte blive tale om at indkalde yderligere materiale eller oplysninger. Selve skatterevisionen af selskabet foretages af TP-ligningscenteret eller et revisionskontor i Center for Store Selskaber, mens TP-kontoret indgår som sparringsparter og yder support til sagsbehandlingen.

Under sagsbehandling undersøger og vurderer SKAT priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2. Et centralt led heri er at sammenligne priser og vilkår mellem de koncernforbundne parter med priser og vilkår, der gælder mellem uafhængige parter. Hvis der foretages en TP-ændring af den skattepligtige indkomst, godkendes denne af TP-kontoret.

De transaktioner, som kan give anledning til TP- indkomstændringer spænder bredt fra prisen på varer (varekøb og varesalg), serviceydelser, finansielle transaktioner samt immaterielle aktiver og royalties.

Der er en del sager med fastsættelse af armslængderenter, herunder rentefiksering, af lån og mellemværender mellem koncernforbundne parter. En anden meget udbredt sagstype er sager som vedrører såkaldte ”management fees”. Herved forstås betaling – eller mangel på betaling - for administrative koncernfunktioner udført af en koncernforbundet part. Der kan f.eks. være tale om en fælles bogholderi- og IT funktion, som udføres af et selskab for samtlige selskaber i en koncern.

SKAT har i de senere år også fokuseret indsatsen på varehandel og immaterielle aktiver, jf. således også Indsatsplanen. Heraf fremgår det, at indsatsen på TP-området bl.a. skal fokusere på underskudsselskaber og immaterielle aktiver.

En sag vedrørende varehandel kan fx vedrøre salg af færdigvarer fra et dansk moderselskab til en række koncernforbundne salgsselskaber, der forestår salg og distribution ud til de koncerneksterne kunder. SKAT vil i en sådan sag vurdere, om prisen på varen fra det ene koncernselskab til det andet svarer til prisen til en koncernekstern, dvs. uafhængig kunde. I en række tilfælde har den pågældende koncern ikke selv relevante transaktioner med koncerneksterne parter, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag. Ofte anvendes derfor regnskabsdatabaser (fx databasen Amadeus, der indeholder europæiske regnskaber) til at finde et sammenligningsgrundlag. På samme måde som der kan være tale om koncerninternt varesalg, kan der også være tale om et dansk salgsselskabs varekøb hos fx et udenlandsk moderselskab.

 

En TP-ændring vedrørende immaterielle aktiver kan vedrøre koncerninterne royaltybetalinger. Hvis fx et dansk selskab betaler royalty for brug af et koncernforbundet selskabs patent, varemærker, mv., vurderes det, om licensbetalingen er for høj eller (derimod) i overensstemmelse med armslængdeprincippet. I nogle sager er der omvendt foretaget TP-ændringer som følge af, at SKAT har været af den opfattelse, at koncernforbundne selskaber har betalt for lidt i royalty for brug af et dansk selskabs immaterielle aktiver. En TP-ændring vedrørende immaterielle aktiver kan også vedrøre en egentlig overdragelse af det immaterielle aktiv.

 

Spørgsmål 240: Ministeren anmodes om at give en uddybning af hvordan forskellige transaktionsformer bruges til at unddrage sig skat?

Svar: Efter ligningslovens § 2 skal priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne parter (kontrollerede transaktioner) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst være i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Dette svarer til armslængdeprincippet. Kernen i armslængdeprincippet er således, at transaktioner mellem koncernforbundne parter skal være forretningsmæssigt begrundet og herunder bl.a. også, at de sker til markedspris.

Overdragelse til markedspris indebærer bl.a., at prisen på en vare, en tjenesteydelse, en licens osv. skal svare til den pris, som varen mv. ville være blevet handlet til mellem uafhængige parter. Hvis der derimod er betalt for meget eller for lidt, sammenlignet med hvad der ville være blevet betalt mellem uafhængige parter, flyttes der indkomst og dermed skattegrundlag. Tilsvarende gælder selvsagt, hvis der slet ikke er betalt for en vare, en tjenesteydelse mv. og der ville være sket en betaling mellem uafhængige parter. I modsat fald vil der kunne laves en korrektion efter ligningslovens § 2.  

Som sådan vedrører transfer pricing derfor alle transaktionsformer.