J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 07-065203
Dato :  10. maj 2007

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.227 af 13. april 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /         Tina R. Olsen

 


Spørgsmål 227:

Kan ministeren forklare, hvorfor SKAT beslaglægger betydeligt færre ubanderolerede cigaretter i forhold til f.eks. det tyske og det svenske toldvæsen, jf. svaret på spørgsmål 203, hvor ministeren oplyser, at SKAT i 2006 beslaglagde 13 mio. ubanderolerede cigaretter, sammenlignet med Jyllands-Postens netavis den 16. marts 2006 som sagde, at de tyske toldere i 2006 beslaglagde 416 mio. ubanderolerede cigaretter?

 

Svar:

Når beslaglæggelser af ubanderolerede cigaretter i Danmark sammenholdes med beslaglæggelser i andre lande, skal der bl.a. tages hensyn til antallet af indbyggere i landene, men også de geografiske forhold spiller ind – herunder specielt trafikintensiteten i trafikhavne, lufthavne og trafikken via landegrænser mv.

 

I Tyskland foregår ca. 70 % af beslaglæggelserne i forbindelse med ankomst af containere fra fjernøsten til de store containerhavne i Hamburg og Bremerhafen. Det er hovedsagelig varemærkeforfalskede cigaretter, der afsløres i forbindelse med disse beslag, og del af sådanne forsendelser kan tænkes at skulle videresendes (transitere) til andre EU-lande, herunder Danmark.

 

Af Tullverkets officielle statistik fremgår at Tullverket i 2006 beslaglagde 10,3 millioner cigaretter.