Spørgsmål 226:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen
af 9. april 2007 fra Jesper Rask vedrørende privat skattesag, jf. alm. del -
bilag 126."
Svar:
Jeg kan ikke kommentere konkrete skattesager,
men jeg vil gerne komme med nogle generelle kommentarer til de problemstillinger,
som sagen rejser, herunder om mulighederne for ekstraordinær genoptagelse og
eftergivelse.
Jeg kan først og fremmest oplyse, at
skattemyndighederne kan foretage en såkaldt skønsmæssig ansættelse efter
skattekontrollovens § 5, stk. 3, såfremt der ikke foreligger en behørig
selvangivelse på ansættelsestidspunktet. Den skønsmæssige ansættelse skal
foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske
indkomstforhold, hvilket bl.a. indebærer, at skattemyndighederne ikke må søge
selvangivelsen fremtvunget ved at foretage en urealistisk høj ansættelse.
Når SKAT agter at foretage en skatteansættelse
efter skøn, skal den skattepligtige underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige
underrettes samtidig om, at vedkommende har ret til at udtale sig, inden
afgørelsen træffes.
Grundlaget for skønnet vil typisk være
tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger,
momsoplysninger, mv.
Hvis den skattepligtige indgiver en
selvangivelse efter, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget, beror det på
klage- og genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven, hvorvidt
skatteansættelsen skal ændres.
Jeg kan dernæst oplyse, at det af
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 fremgår, at der i visse tilfælde
af særlige omstændigheder kan tillades genoptagelse af skatteansættelser, selvom
borgeren først anmoder herom efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist,
dvs. efter den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Bestemmelsens primære anvendelsesområde er
tilfælde, hvor det lægges til grund, at skattemyndighederne har begået ansvarspådragende
fejl, der har bevirket, at ansættelsen er foretaget materielt forkert.
Herudover kan der være tale om særlige omstændigheder, hvis den materielt
forkerte ansættelse er en følge af tredjemands svig eller er en følge af, at
den skattepligtige på ansættelsestidspunktet har været ude af stand til at
agere som følge af sygdom eller kritiske sociale begivenheder.
Betingelsen om, at der skal foreligge særlige
omstændigheder, vil derimod ikke være opfyldt, hvis den forkerte ansættelse i
øvrigt kan tilregnes den skattepligtige selv, f.eks. glemte fradrag og
lignende, ligesom der ikke vil være tale om særlige omstændigheder, alene fordi
ansættelsen i materiel henseende måtte være ansat væsentligt forkert.
Hvis borgeren selv har forholdt sig passivt,
kan der som udgangspunkt ikke ske genoptagelse, medmindre det lægges til grund,
at ligningsmyndighedens grundlag for at foretage de skønsmæssig ansættelser har
været således, at de foretagne skøn kan karakteriseres som ansvarspådragende
myndighedsfejl.
Endelig vil jeg kort orientere om eftergivelse
af skatterestancer, idet skatteydere, der har en stor skattegæld, har mulighed
for at søge om eftergivelse af skatterestancen efter kildeskattelovens og
opkrævningslovens regler.
Det er dog en betingelse for eftergivelse, at
skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til og inden for de nærmeste år
ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må
antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens
økonomiske forhold. Endvidere indgår oplysninger om gældens alder, om
skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige
restancer, skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt i vurderingen.
Hvis der er andre offentlige eller private
kreditorer af væsentlig betydning, må skyldneren henvises til at søge en
generel ordning, fx i form af en gældssanering eller en frivillig
kreditorordning båret af gældssaneringsprincipperne.
J.nr. 