Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 224 og 225 af 10. april 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål 224:

Kan ministeren redegøre for, hvordan de nye afskrivningssatser, der lægges op til i indgrebet mod skattespekulation, forventes at påvirke f.eks. telekommunikationsindustriens fortsatte investeringer i Danmark?

 

Svar:

Indgrebet mod skattespekulation finansieres delvist ved strammere afskrivningsregler for bygninger og aktiver med særlig lang levetid. Afskrivningerne er tilpasset, så de i højere grad afspejler aktivernes egentlige levetid. Skattemæssige afskrivninger, der er tilnærmet aktivernes egentlige levetid, vil reducere skattesystemets betydning for investeringsbeslutningen, og vil derfor samfundsøkonomisk set alt andet lige være fordelagtige. Afskrivningsperioderne og dermed satserne er bl.a. fastsat med udgangspunkt i internationale erfaringer.

 

I indgrebet mod skattespekulation lægges konkret op til følgende ændringer i afskrivningsreglerne:

 

1)   De lineære afskrivninger på bygninger nedsættes fra 5 pct. til 4 pct. (gruppe 1 aktiver).

2)   For følgende aktiver, der hidtil har kunne saldoafskrives med 25 pct. nedsættes afskrivningssatsen til 15 pct.: Skibe, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, luftfartøjer, rullende jernbanemateriel, borerigge, produktionsplatforme og anlæg til forundersøgelse, efterforskning og indvinding og raffinering af olie og gas, anlæg til fremstilling af varme og el med kapacitet over 1 MW (vindmøller undtaget), vandindvindingsanlæg og spildevandsanlæg. (gruppe 2 aktiver).

3)   For følgende aktiver, der hidtil har kunne saldoafskrives med 25 pct. nedsættes afskrivningssatsen til 7 pct.: Infrastrukturanlæg til transport, lagring og distribution af el, vand varme, olie, gas og spildevand samt anlæg til transmission af radio-, TV- og telekommunikation (bortset fra EDB- hardware og -software) samt fast jernbanemateriel. (gruppe 3 aktiver)

 

I spørgsmålet hentydes formentlig til, at saldoafskrivningssatsen for ”gruppe 3-aktiver” reduceres fra 25 pct. til 7 pct. Denne reduktion reducerer isoleret set tilskyndelsen til at investere i ”gruppe 3-aktiver” i Danmark. Her skal imidlertid tages højde for følgende forholde:

 

-         Indgrebet indeholder en reduktion af selskabsskattesatsen, hvilket isoleret set øger tilskyndelsen til at invester i Danmark.

-         Telekommunikationsindustrien investerer i mange andre aktiver end ”gruppe 3-aktiver”.

-         EDB-hardware og – software er eksplicit undtaget for afskrivningsstramningen. Det er sket i en erkendelse af, at levetiden for denne type aktiver er relativ kort. Undtagelsen vurderes bl.a. at komme telekommunikationsindustrien til gode.

 

En beregning af effektive skattesatser før og efter indgrebet er en metode til undersøge, hvordan de ændrede afskrivnings- og skatteregler samlet set påvirker tilskyndelsen til at investere. Den marginale effektive skattesats (EMTR), der defineres som den procentvise forskel mellem nutidsværdien af en marginal investerings afkast før og efter skat,  er afgørende for den marginale tilskyndelse til at investere i Danmark. Den gennemsnitlige effektive skattesats (EATR), der tilsvarende defineres som forskellen mellem en ikke-marginal investerings afkast før og efter skat, er afgørende for placeringen af nye større investeringer i Danmark (lokaliseringsbeslutningen). Lavere effektive skatter vil alt andet lige øge tilskyndelsen til at investere i Danmark.

 

Tabellerne nedenfor viser de effektive marginale og gennemsnitlige skattesatser for forskellige typer af investeringer, der finansieres med henholdsvis egenkapital (EK), fremmedkapital (FK) eller en kombination heraf. De effektive skattesatser er beregnet med udgangspunkt i King-Fullerton metoden[1].

 

Tabel 1 – EMTR for forskellige typer af investeringer før og efter indgrebet1
	EK		FK		EK/FK 65/35 pct.
	Før	Efter	Før	Efter	Før	Efter
Bygninger (gruppe 1)	22,6	22,5	-26,2	-18,1	10,5	11,9
Maskiner	18,2	16,0	-31,3	-26,9	5,8	4,7
Lange aktiver:
- 15 pct. saldo (gruppe 2)	12,4	16,7	-42,9	-26,7	-1,3	5,3
- 7 pct. saldo (gruppe 3)	10,0	21,2	-47,9	-19,6	-4,3	10,5
Varelagre	35,1	31,7	0,0	0,0	26,0	23,2
M/B/V =50/28/222	23,8	21,8	-21,6	-17,5	12,4	11,4

 

Tabel 2 – EATR for forskellige typer af investeringer før og efter indgrebet1
	EK		FK		EK/FK 65/35 pct.
	Før	Efter	Før	Efter	Før	Efter
Bygninger (gruppe 1)	35,0	32,2	21,6	19,8	30,3	27,9
Maskiner	33,3	29,8	20,8	18,4	29,0	25,8
Lange aktiver:
- 15 pct. saldo (gruppe 2)	31,4	30,0	19,3	18,4	27,2	25,9
- 7 pct. saldo (gruppe 3)	30,7	31,7	18,7	19,6	26,5	27,5
Varelagre	41,0	36,6	26,6	23,7	36,0	32,1
M/B/V =50/28/22	35,5	32,0	22,3	20,0	30,9	27,8

Anm.: 1) Beregningerne er foretaget efter King-Fullerton metoden. Resultaterne afhænger kritisk af beregningsforudsætningerne. Det er forudsat at nedslidningen af alle typer af aktiver sker efter saldoprincippet. Bygninger forudsættes nedslidt med 3,61 pct. p.a., maskiner med 12,25 pct. p.a., infrastrukturaktiver med 3,61 pct. p.a. og andre lange aktiver med 6 pct. p.a. Endvidere er forudsat en inflation på 2 pct. p.a. og en realrente på 5 pct. p.a. Ved beregningen af EATR er afkastkravet fastsat til 20 pct. 2) En standardinvestering forudsættes at bestå af 50 pct. maskiner, 28 pct. bygninger og 22 pct. varelagre.   

 

Tabel 1 og 2 viser, at såvel den effektive gennemsnitsskat som den effektive marginalskat for ”gruppe 3-aktiver”, der fremover skal afskrives med 7 pct. årligt i stedet for 25 pct., forøges. Selskabsskattelettelsen er således ikke tilstrækkelig til at kompensere for de strammere afskrivningsregler for denne type af aktiver. Dermed mindsker indgrebet umiddelbart tilskyndelsen til denne form for investeringer i Danmark. Igen skal det dog understreges, at telekommunikationsindustrien foretager investeringer i andre aktiver end ”gruppe 3-aktiver”, hvorfor der ikke er grundlag for at konkludere, at telekommunikationens fortsatte investeringer i Danmark samlet set må forventes at blive reduceret som følge af indgrebet. Endvidere redegøres der nedenfor for, at forøgelsen af de effektive skatter for gruppe 3-aktiver må vurderes at have en gavnlig samfundsøkonomiske betydning.

 

Generelt vil det alt andet lige være samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis skattesystemet i mindst mulig grad påvirker tilskyndelsen til at investere. Det gælder både, hvad angår investors valg af investeringstype, og hvad angår investors valg af finansieringsform. Skattesystemet vil påvirke investors valg, hvis de effektive skatter afviger betragteligt ved forskellige investeringer og finansieringsformer. Tabel 1 viser, at indgrebet indsnævrer forskellene i de effektive skattesatser. Det gælder både, hvad angår de gennemsnitlige og de marginale skatter. Specielt vil skatten for ”gruppe 3-investeringer” som nævnt stige som følge af indgrebet. Såvel marginal- som gennemsnitsskatten vil dog fortsat være lavere end tilsvarende skat for en standardinvestering (M/B/V =50/28/22). Virksomheder i f.eks. telekommunikationsindustrien, der bl.a. investerer i ”gruppe 3-aktiver” vil således blive ”begunstiget” idet skattesystemets betydning for valget af investeringstype reduceres. Hermed tilskyndes virksomheden til at foretage erhvervs- og samfundsøkonomisk sundere investeringer, der er drevet af realøkonomiske og ikke skatteøkonomiske overvejelser. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de effektive skatter for de fleste andre typer af (egenkapitalfinansierede) investeringer reduceres som følge af indgrebet.

 

Det skal endelig bemærkes, at indgrebet reducerer forskellen i marginalskatten mellem fremmed- og  egenkapitalfinansierede investeringer (jf. tabel 1). Dermed er indgrebet forbundet med en generel samfundsøkonomisk fordel, idet den skattemæssig forskelsbehandling mellem egen- og fremmedkapitalfinansierede investeringer mindskes. Forskelsbehandlingen skyldes, at der gives fradrag for renteudgifter for gæld, men ikke for opsparet overskud. For helt eller delvist fremmedkapitalfinansierede investeringer, hvor renteudgifterne ikke kan fradrages (ligger ud over det foreslåede loft for fradragsberettigede renteudgifter), vil de effektive skattesatser være identiske med skattesatserne for en fuldt ud egenkapitalfinansieret investering.

Spørgsmål 225:

Kan ministeren redegøre for, hvorvidt de nye afskrivningssatser, der lægges op til i indgrebet mod skattespekulation, forventes at omfatte aktivt elektronisk udstyr med kort levetid, herunder hvis dette er tilfældet, hvorledes dette hænger sammen med regeringens ambitioner på teleområdet?

 

Svar:

Skatteindgrebet er nu udmøntet i et lovforslag, som blev fremsat i Folketinget den 18. april 2007 (L 213). I henhold til lovforslaget forlænges afskrivningsperioden for visse infrastrukturaktiver - herunder anlæg, der anvendes til telekommunikation. 

Det fremgår imidlertid også af lovforslaget, at de foreslåede ændringer af afskrivningsperioden ikke omfatter den del af anlæggene, som udgøres af edb-software og edb-hardware. Denne del af anlæggene vil fortsat kunne afskrives efter gældende regler. Formålet hermed er netop at tage højde for, at der i forbindelse med infrastrukturaktiver anvendes elektronisk udstyr, der forældes relativt hurtigt.