Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 221 af 10. april 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, hvordan provenueffekterne, i den aftale regeringen og DF kalder "Aftale om indgreb mod skattespekulation", fordeler sig på brancher med specielt hensyn til nedsættelse af selskabsskatten, loftet over fradrag for renteudgifter, og de ændrede afskrivningsregler?

 

Svar:

Tabel 1 viser, den samlede varige provenuvirkning af de enkelte elementer i indgrebet, der spørges til.

 

Tabel 1 – Indgrebets varige provenuskøn (2007-priser)
	Selskabsskattelettelsen	Strammere afskrivningsregler	Strammere regler for fradrag af renter (loft+EBIT)
	Mia. kr.
Varig virkning	4,4	-1,4	-2,6

Kilde: Lovforslag nr. L213.

 

Indgrebet vil betyde, at nogle brancher i gennemsnit opnår en økonomisk gevinst andre en økonomisk belastning. Indgrebet vil generelt være til fordel for brancher (virksomheder), hvor selskabsskattelettelsen mere end kompenserer for den øgede belastning som følge af strammere afskrivnings- og fradragsregler.

 

Alt i alt vurderes det, at indgrebet vil bidrage til en mere ensartet fordeling af beskatningen. Det hænger sammen med at muligheden for at nedbringe skatten gennem tynd kapitalisering og gunstige afskrivningsregler nedbringes. Det må derfor forventes, at de samlede lettelser primært vil forekomme i de brancher, der i forvejen er højt beskattet, mens stramningerne især vil forekomme i de i forvejen lavt beskattede sektorer.

 

Med det foreslåede indgreb forventes det, at erhvervsstrukturen for fremtiden i langt mindre grad vil være påvirket af skattereglerne og i højere grad af økonomisk rentabilitet før skat. Den mindre forvridning vil på sigt øge produktiviteten i alle brancher og dermed det bæredygtige lønniveau. Der henvises i øvrigt til svaret på alm. del 224, hvor der præsenteres en vurdering af de effektive skattesatser for forskellige typer af investeringer før og efter indgrebet.

 

Generelt skal det anføres, at der inden for hver branche vil være store variationer i nettoeffekten af indgrebet fra virksomhed til virksomhed. Især betydningen af de strammere regler for fradrag af nettofinansieringsudgifter kan variere, idet belastningen for den enkelte virksomhed bl.a. afhænger af den enkelte virksomheds eventuelle koncernstruktur samt sammensætning af og allerede foretagne afskrivninger på eksisterende aktiver (fastsættelse af loftet). Tabel 2 viser et (usikkert) skøn for, hvordan forslagets samlede varige provenueffekt fordeler sig på forskellige brancher.

 

Selskabsskattelettelsen vil især være en gevinst i de brancher, der i dag betaler relativt meget i selskabsskat,  dvs. Finansierings og forsikringsbranchen, industrien samt handel-, hotel- og restaurationsbranchen. Med udgangspunkt i skatteindbetalingerne fra 2001-2005 vurderes det, at Finansierings- og forsikringsbranchen indbetaler omkring 25 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu, mens de øvrige nævnte brancher, hver indbetaler i omegnen af 15 pct.

 

At en branche umiddelbart opnår en betydelig selskabsskattelettelse er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er samme branche, der i sidste ende alene kommer til at nyde godt af indgrebet. Gevinsten i en branche kan/vil således helt eller delvist blive overvæltet på andre brancher og i sidste ende højere lønninger. Det gælder også for finansierings- og forsikringsbranchen, der med hensyn til ikke mindst erhvervskunder må betragtes som et meget konkurrenceudsat erhverv (erhvervskunder er i høj grad mobile).

 

Indgrebet medfører strammere afskrivningsregler for bygninger samt aktiver med særlig lang levetid. De strammere regler vil være en belastning for brancher/virksomheder, der har investeret/planlægger at investere i de nævnte aktiver.

 

De foreslåede nedsættelser af afskrivningssatserne for aktiver med lang levetid vil først og fremmest ramme virksomheder med særegne aktiver som fly, helikoptere, boreplatforme, kraftværker, infrastrukturanlæg, tog etc. Disse aktiver vil især være at finde inden for udvindings-, energi- og vandforsyning samt transport-, radio- og telebranchen.

 

Afskrivningsberettigede bygninger er bygninger til erhvervsmæssig anvendelse, bortset fra administrationsbygninger. Det vurderes, at denne type bygninger især findes inden for industrien. I forhold til den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatserne for aktiver med særlig lang levetid vurderes det, at nedsættelsen af bygningsafskrivningerne vil ramme noget bredere. Det vurderes endvidere, at selskabsskattelettelsen i de fleste tilfælde vil mere end kompensere de selskaber, der rammes af afskrivningsstramningerne.

 

Det er særligt problematisk at vurdere, hvordan de foreslåede ændringer i begrænsningen af fradraget for nettofinansieringsudgifter vil belaste forskellige brancher. Endvidere vil betydningen fra virksomhed til virksomhed, som nævnt tidligere variere betragteligt. Uanset fradragsbegrænsningerne vil årlige nettofinansieringsudgifter på 20 mio. kr. altid kunne fradrages fuldt ud. Det svarer ved en rente på 6,5 pct. til, at kun store selskaber med en gæld ud over 300 mio. kr. vil blive ramt af begrænsningerne. De foreslåede fradragsbegrænsninger vurderes, at ville ramme færre end 1.000 virksomheder.

 

Tabel 2 viser et skøn for, hvordan forslagets samlede provenueffekter fordeler sig på brancher. Fordelingen af de varige provenueffekter for hver af forslagets elementer (jf. tabel 1) er baseret på forskellige fordelingsnøgler. Valget af fordelingsnøgler er usikkert og betydningen af forslaget kan som nævnt variere betragteligt fra virksomhed til virksomhed. Den øgede belastning som følge af strammere regler for fradrag af nettofinansieringsudgifter er baseret på branchernes beholdning af fast realkapital. Heri ligger er forudsætning om, at det låneprovenu, som nettofinansieringsudgifterne finansierer, bruges til driftsøkonomiske investeringer – dvs. investeringer i fast realkapital. Hvis nogle brancher i gennemsnit bruger en større del af provenuet på ikke-driftsøkonomiske investeringer, f.eks. opkøb af aktier, vil den valgte fordelingsnøgle undervurdere belastningen for disse brancher. Provenuet for de ændrede afskrivningsregler er bl.a. fordelt med udgangspunkt i branchernes beholdning af erhvervsbygninger. Der skal her tages forbehold for, at ikke alle erhvervsbygninger er afskrivningsberettiget. Selskabsskattelettelsen er fordelt med udgangspunkt i branchernes faktiske selskabsskattebetalinger 2001-2005.

 

Tabel 2 – Skøn over de varige provenueffekter fordelt på brancher.
	Varig lettelse i pct. af BO1
RÃ¥stof	0
Industri	0,4
Energi- og vandforsyning	-1,8
Bygge og anlæg	0,3
Handel, hotel og restauration	0,8
Transport, post og tele	-0,6
  Transport	-0,5
  Post og tele	-1,0
Finansiering og forretningsservice	0,2
  Finansiering	3,3
  Andet	-0,5
Anm: I fordelingen er alene medtaget brancher, der overvejende drives på selskabsform. Landbrug mv. samt offentlig og personlig service er derfor ikke medtaget.  1) Branchens skatteevne - BO er branchens bruttooverskud af produktion og blandet indkomst 2006.