J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21-36 af 24. oktober 2006.

(Alm. del).

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra John Dyrby (S).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

 

Spørgsmål 21:

”Hvor mange virksomhedsbesøg var der i 2005 i fair-play aktionen, og hvad blev resultatet af disse?”

 

Svar:

I 2005 blev der gennemført 1.492 virksomhedsbesøg som led i Fairplay. Resultatet af Fairplayaktionerne i 2005 er opgjort i vedlagte bilag 1. Opgørelsen viser, hvad der konstateres her og nu ved et uanmeldt kontrolbesøg.

 

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at der også foretages kontroller udenfor Fairplayaktionerne.

 

 

 

Spørgsmål 22:

”Hvor mange personer havde under virksomhedsbesøgene første arbejdsdag, og for hvor mange af disse er der i 2005 indsendt lønoplysningssedler, og hvad var det gennemsnitlige oplyste beløb pr. modtager?”

 

Svar:

388 personer har ved kontrolaktionerne oplyst, at de havde 1. arbejdsdag. Jeg kan desværre ikke oplyse, hvor mange personer, der efterfølgende er udarbejdet lønoplysningssedler for, eller hvad det gennemsnitlige beløb pr. modtager har været, da disse oplysninger ikke umiddelbart kan udsøges i SKATs systemer og registre, men vil kræve manuel gennemgang af sagerne.

 

Det kan dog oplyses, at skattecentrene efter Fairplayaktionerne konstaterer indberetning fra arbejdsgiverne for et øget antal ansatte. Yderligere har Arbejdsdirektoratet oplyst, at samarbejdet med udveksling af oplysninger med SKAT har givet en økonomisk effekt på 12.204.000 kr. Effekten opnås ved såvel færre udbetalinger som tilbagebetalingskrav opstået, når antrufne ved kontrolaktioner erkender, at de har snydt, eller det på anden måde har kunnet bevises, at de havde arbejdet samtidig med, at de modtog dagpenge.

 

Spørgsmål 23:

”Hvor mange af de besøgte virksomheder er udtaget til regnskabskontrol i 2006 i henhold til indsatsplanen, og hvad er resultatet af kontrollen?”

 

Svar:

Det er via indsatsplanen pålagt skattecentrene at genbesøge nogle virksomheder, der tidligere har indgået i en Fairplayaktion med henblik på at lave en egentlig regnskabskontrol. Der er således indtil dato i år lavet momskontrol i 252 virksomheder. Kontrollerne har medført en regulering af momsen på 4.507.000 kr.

 

Spørgsmål 24:

”Ifølge Jyllands Posten den 14. og 15. oktober 2006 skal der ske en kraftig reduk­tion i antallet af erhvervslignere, der kontrollerer. Det bedes oplyst, hvor lang tid en revision af f.eks. et pizzeria antages at ville tage, såfremt der sker en skøns­mæssig forhøjelse af indkomsten, og der sker påklage på forslag til afgørelse?”

 

Svar:

For så vidt angår antallet af erhvervslignere, henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 27.

 

For 2006 er der foretaget kontrol i 314 virksomheder indenfor restaurationsbranchen. Til formålet er anvendt 6.968 timer, hvilket svarer til, at der gennemsnitligt er anvendt ca. 22 timer pr. sag. Oplysning om, hvor mange af virksomhederne der er pizzeriaer, og om der er sket skønsmæssige forhøjelser, kan ikke umiddelbart udsøges i SKATs systemer og registre, men vil kræve en manuel gennemgang af sagerne.

 

Spørgsmål 25:

”Hvor mange virksomheder er blevet pålagt at føre logbog frem til 1. oktober 2006?”

 

Svar:

SKAT har indtil 1. oktober 2006 pålagt 125 virksomheder at føre logbog.

 

Spørgsmål 26:

”Kan det bekræftes, at der er mellem 450.000 og 500.000 skatteydere med den såkaldte ligningsartkode 1 til 4?”

 

Svar:

Ja, det kan jeg bekræfte. Der er 463.824 skatteydere med ligningsartkode 1til 4 for erhvervsdrivende fordelt således:

 

Ligningsart 1: Større virksomheder             109.584

Ligningsart 2: Mindre virksomheder            220.956

Ligningsart 3: Anden virksomhed                  92.291

Ligningsart 4: Nystartet virksomhed              40.993

Spørgsmål 27:

”Kan det bekræftes, at der blot skal være ca. 800 erhvervslignere, der skal kontrollere mv., når besparelserne er slået igennem? Og mener ministeren, at en erhvervsligner kan klare kontrol m.v. i ca. 600 sager indeholdende alle opgaver såsom klargøring, fejlrettelser, taksationer og kontrol?”

 

Svar:

Jeg kan hverken af- eller bekræfte det i spørgsmålet nævnte antal erhvervslignere. Selvom der fremover vil være færre ansatte i SKAT, er det ikke fastlagt, at der skal ske kraftig reduktion af erhvervslignere. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af S 6973 (2005/06).

 

SKAT er ved at implementere en indsatsstrategi, der medfører et ændret fokus på kontrol- og serviceopgaven, så SKATs indsats i endnu højere grad afpasses efter borgernes og virksomhedernes adfærd. Indsatsstrategien bygger således på en målrettet balance mellem service og kontrol, herunder en forstærket service overfor borgere og virksomheder, der ønsker at følge reglerne, og en systematisk indsats overfor de alvorlige og mere systematiske forsøg på skattesnyderi.

 

På sigt indebærer indsatsstrategien således, at borgere og virksomheder, som ønsker at følge reglerne, i mindre omfang end i dag vil blive udsat for kontrol, og i stedet vil blive hjulpet til at forstå og anvende reglerne korrekt. Samtidig skal kontrollen overfor de bevidste snydere optrappes.

 

Alt i alt indebærer dette, at antallet af de foretagne reguleringer vil falde og ikke længere – og slet ikke, hvis man sammenligner med tidligere år – vil være et relevant mål for SKATs indsats, idet serviceringen af borgere og virksomheder vil indgå fuldt på linie med kontrollen. Den tilsigtede konsekvens af indsatsstrategien er således, at borgere og virksomheder lærer at angive korrekt, således at der kommer flere penge via angivelserne.

 

SKAT har en række kerneopgaver, hvor arbejdsprocesserne ændres, så det er muligt at udføre opgaverne med færre ressourcer. For erhvervslignings- og selskabsligningsområdet er udviklet et system (Erhvervsligningssystemet), hvor der udarbejdes en maskinel skatterisikoanalyse for den enkelte virksomhed. Skatterisikoanalysen sammenholdt med sagsbehandlernes faglige kompetencer medfører, at det bliver muligt at udvælge kontrolrelevante sager på mindre tid end tidligere. Før skatterisikoanalysen blev udviklet, har der været anvendt mange ressourcer på manuel gennemlæsning af regnskaber, bearbejdning af regnskabstal samt opslag i diverse systemer, inden der kunne udvælges sager til kontrol.

 

I øvrigt vil jeg henvise til redegørelsen om erhvervsligningssystemet, der er forelagt Folketingets skatteudvalg.

 

Endvidere planlægger SKAT i 2007 at udarbejde en egentlig risikovurderingsrapport, som skal indgå i valg af indsatsen i 2008. Hermed vil indsatsen i endnu højere grad kunne rettes mod de områder, som har behov for at blive gjort til genstand for service eller kontrol.

 

Jeg nærer derfor ingen bekymring for, at SKAT ikke – også i fremtiden – vil kunne varetage opgaven fuldt betryggende.

 

Spørgsmål 28:

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange timer der er anvendt til klargøring m.v. af indsendte selvangivelser og regnskabsoplysninger for indkomståret 2006? Kan ministeren bekræfte, at der tidligere blev foretaget rettelser i 80.000 til 100.000 selvangivelser for erhvervsdrivende i en ligningsplanperiode? Hvor mange antal rettelser pr. år mener ministeren, at ca. 800 ansatte kan klare?”

 

Svar:

Jeg formoder, at spørgsmålet drejer sig om selvangivelserne for indkomståret 2005. SKAT har oplyst mig, at tidsforbruget til klargøring mv. af selvangivelserne for selvstændigt erhvervsdrivende ikke direkte kan opgøres, da arbejdsopgaven registreres sammen med andre manuelle opgaver i SKATs tidsregistreringssystem. Der er dog ingen tvivl om, at det øgede antal felter på selvangivelsen har medført et øget tidsforbrug på indtastningsopgaven i skattecentrene. Dette modsvares dog af, at virksomhedsskemaerne er afskaffet.

 

Jeg kan endvidere bekræfte, at der i ligningsplanperioden 1. juli 2004 – 30. juni 2005 blev foretaget reguleringer af 84.591 selvangivelser for personligt erhvervsdrivende.

 

Med hensyn til sidste del af spørgsmålet henvises til min besvarelse af spørgsmål 27.

 

Spørgsmål 29:

”Hvad får ministeren til at tro, at der i 2007 vil blive selvangivet mere korrekt end tidligere, og kan ministeren sandsynliggøre, at der bliver selvangivet mere korrekt grundet fair play kampagnen?”

 

Svar:

Kernen i indsatsstrategien er at øge regelefterlevelsen, hvilket bl.a. skal føre til at der selvangives mere korrekt end tidligere. SKAT vil gennem en række konkrete initiativer i de kommende år have fokus herpå og gennem effektmålinger mm. følge op på effekten af de enkelte initiativer.

 

Opfølgningen skal sikre, at initiativerne har den ønskede effekt og medvirke til en stadig forbedring af initiativerne.

 

Fairplay kampagnen består af 3 ligeværdige dele: holdningsbearbejdelse, øget kontrol for virksomheder der bevidst snyder, samt nye lovhjemler der giver bedre mulighed for kontrol.

 

Når man taler holdningsbearbejdelse, ved man, at det tager lang tid at måle effekten heraf. Men Skatteministeriet iværksætter spørgeundersøgelser via Gallup og eksempelvis kan nævnes, at i 2005 mente 11 % af de 16-24 årige - som er den målgruppe, hvor der er lagt en særligt indsats - at det er okay at arbejde sort. I 2006 viser undersøgelsen, at alene 3 % synes det er okay.

 

Vedrørende kontrolaktionerne kan det eksempelvis oplyses, at ved næsten 700 kontroller i september 2005 oplyste 11 % af de godt 1.500 antrufne, at de havde ”første arbejdsdag”. For aktionerne i juni 2006, som udgjorde ca. 650 kontroller, oplyste under 5 % af de antrufne ”første arbejdsdag”. Samme tendens var der for antrufne i arbejde, der samtidig modtog offentlige ydelser i form af dagpenge eller sociale ydelser, idet procentandelen i september 2005 udgjorde 17, hvorimod den i juni 2006 var nede på 12 %.

 

Jeg anser det derfor for sandsynligt, at der selvangives mere korrekt nu bl.a. som en effekt af Fairplay-kampagnen.

 

Spørgsmål 30:

”Ministeren bedes oplyse, hvad kommunerne har fået i ligningsprovenu ved maj afregningen pr.:
- 1. maj 2006: For indkomståret 2004 og for tidligere år.
- 1. maj 2005: For indkomståret 2003 og for tidligere år.”

 

Svar:

Afregning af ligningsprovenu fungerer på den måde, at ligningsprovenuet opgøres i maj 2005 for indkomståret 2003 til afregning i 2006. Ved denne opgørelse blev ligningsprovenuet for 2003 opgjort til 640.051.291 kr. Efter kommuneskattelovens bestemmelser indgår der ikke ligningsprovenu i reguleringer for tidligere år.

 

I forbindelse med gennemførelsen af den kommunale finansieringsreform blev det besluttet, at der i 2007 og de følgende år ikke skal foretages nogen efterregulering af skatter og tilskud vedrørende år, der ligger forud for kommunalreformens ikrafttræden d. 1. januar 2007. Der sker derfor ingen afregning af ligningsprovenuet til kommunerne for 2004. De nye kommuner bliver således ikke berørt af arv og gæld fra de gamle kommuner.

 

Den sidste afregning efter det gamle system bliver hermed afregningen i 2006.

 

 

 

 

Spørgsmål 31:

”Hvad forventer ministeren, at kommunerne vil modtage i ligningsprovenu den 1. maj 2007 dels for indkomståret 2005 og dels for tidligere år?”

 

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 30.

Spørgsmål 32:

”Hvilket antal måltalspoint var der udmeldt for tiden 1. juli 2004 til 30. juni 2005 fordelt på ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision? Hvad blev der nået?”

 

Svar:

For ligningsplanperioden 1. juli 2004 – 30. juni 2005 blev der udmeldt og nået følgende:

 

MÃ¥ltal (antal kontroller)		MÃ¥lopfyldelse (antal kontroller)
Ligningsmæssig gennemgang	90.338	100.971
Partiel Revision	33.557	28.082
Revision	5.159	8.316
I alt	129.054	137.369

 

Omsat til points svarer ovenstående måltal til 252.917 points. De opfyldte mål svarer til i alt 285.009 points, dvs. målopfyldelsen var på 112,7 %.

 

Spørgsmål 33:

”Hvilket antal måltalspoint skal nås i 2006 fordelt i ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision? Hvad er nået i perioden 1. januar – 30. juni 06 og for tiden 1. juli -30. september 06, og kan ministeren i den forbindelse bekræfte, at der er påbegyndt overarbejde/honorarligning i betydeligt omfang?”

 

Svar:

For produktionsperioden 2006 var der i indsatsplanen for 2006 udmeldt 258.700 points. Der var ikke opstillet krav om fordeling på de 3 kontrolformer.

 

I perioden 1. januar – 30. juni 2006 blev der nået 76.689 points.

 

I lyset heraf, og da der blev overført 20 % færre medarbejdere fra kommunerne end oprindelig forudsat, blev pointmåltallet nedjusteret således, at der i perioden 1. juli – 31. december 2006 skulle nås 108.783 points.

 

I perioden 1. juli – 30. september 2006 blev der indrapporteret 27.712 points. Målopfyldelsen er dog i virkeligheden lidt højere, idet tallene for september ikke omfatter kontroller vedrørende indkomstårene 2002 og 2003. Jeg er vidende om, at SKAT i et vist omfang anvender overarbejde.

 

Jeg vil orientere Folketingets Skatteudvalget om det endelige resultat, når året er gået.

 

 

Spørgsmål 34:

”For 2007 forlyder det, at der laves om på måltalssystemet. Kan ministeren bekræfte dette? Kan ministeren bekræfte, at der fortsat skal fastsættes delmål for erhvervsligningen, således at udviklingen kan følges?”

 

Svar:

Jeg kan bekræfte, at der på skatteområdet i forslaget til finansloven 2007 laves om på måltalssystemet på to måder. For det første indføres tre generelle effektmål henholdsvis vedrørende under­deklaration af personlig indkomst, borgernes holdning til SKAT samt virk­som­hedernes holdning til SKAT. For det andet samles de tidligere separate mål­tal til et samlet pointmåltal. Det vil sige, at der ikke op­stilles separate mål for eksempelvis erhvervsligningen, men at der fortsat måles, så udviklingen kan følges.

 

Spørgsmål 35:

”Hvis der sker en væsentlig nedgang i antal opnåede måltalspoint i 2006 i forhold til tidligere, hvordan vil ministeren så kunne sandsynliggøre, at der samtidig med en stor personalereduktion vil kunne ske en retfærdig ligning fremover?”

 

Svar:

SKATs indsats vil i de kommende år ske inden for rammerne af SKATs indsatsstrategi, der har fokus på at opnå den størst mulige regelefterlevelse. En forudsætning for regelefterlevelse er, at SKATs informations- og serviceprodukter giver borgere og virksomheder de redskaber, som gør dem i stand til at efterleve reglerne på egen hånd, fx gennem en konkret informations- og vejledningsindsats. Denne indsats kan herefter følges op af en kontrol på udvalgte områder.

 

Indsatsen i forhold til de forskellige beskatningsområder baseres på en vurdering af, hvor truslen over for skatteprovenuet kan forventes at være størst. Baseret på denne vurdering opstilles årlige indsatsplaner, der centralt og lokalt fastlægger indsatsen. Vejledning og kontrol er vigtige bestanddele i SKATs samlede "redskabskasse" til at sikre en større grad af regelefterlevelse. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vejledning og kontrol ikke er to isolerede tilgange. Effekten i forhold til regelefterlevelse vurderes at være størst, når de to redskaber kombineres.

 

Denne måde at udvikle og sammentænke vejledning og kontrol på har fokus på den samlede effekt gennem informationstiltag, markedsføring og afskrækkelsesværdi mv. i stedet for den direkte effekt i form af reguleringer.

 

Den fremtidige måling af SKATs samlede indsats vil ske ved måling af skattegabet og kundetilfredsheden. Det er bl.a. igennem disse målinger, at effekten af SKATs samlede indsats dokumenteres.

 

Spørgsmål 36:

”Lønmodtagerligningen skal også skæres drastisk ned ifølge Jyllands Posten. Vil ministeren oplyse, hvor mange sager med aktiesalg der er udsøgt til kontrol for indkomstsåret 2005 i de forskellige skattecentre, og hvor stort et tidsforbrug forventer ministeren, at der er pr. sag?”

 

Svar:

Der er for indkomståret 2005 udsøgt ca. 70.000 personer til kontrol af salg af aktier og investeringsbeviser. En stor del af sagerne er forholdsvis hurtigt henlagt, hvorimod resten er tidskrævende.  Det konkrete tidsforbrug pr. sag kan derfor ikke opgøres.

 

Bilag 1

Resultater af Fairplay kontrolaktionerne i perioden 19.-29. maj 2005:

Resultater af Fairplay kontrolaktionerne i perioden 15. - 25. september 2005: