Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214-217 af 3. april 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Ivar Nordland

                        

Spørgsmål 214: Ministeren bedes oplyse, hvorfor ministeriet regner med at den aftale, regeringen og DF kalder ”Aftale om indgreb mod skattespekulation”, vil mindske kapitalfondenes interesse i danske virksomheder, når det vil være relativt let at omgå det meget høje loft over rentefradraget på 20 mio. kr.?

 

Svar: Jeg mener, at lovforslaget vil have en betydelig effekt i de tilfælde, hvor opkøberne har anvendt en konstruktion, der ligner eksemplet gengivet i pkt. 2.3. (på side 23) i lovforslaget.

Jeg forstår ikke, at det skulle være relativt let at omgå bundgrænsen på 20 mio. kr. Bundgrænsen gælder samlet for en koncern. Koncernen kan således ikke bare oprette nye selskaber – og derved få forhøjet bundgrænsen.

Bundgrænsen er indsat i lovforslaget for at friholde ”små og mellemstore” koncerner. Begrænsningerne i fradraget for nettofinansieringsudgifter rammer således kun ”store” koncerner.

Det bemærkes, at de gældende regler om tynd kapitalisering fortsat finder anvendelse – også for selskaber/koncerner, der har nettofinansieringsudgifter på under 20 mio. kr.

 

Spørgsmål 215: Ministeren bedes oplyse om selvstændige erhvervsdrivende, som ikke sparer op i virksomhedsordningen og kan afskrive på bygninger, bliver ramt af dette indgreb mod skattespekulation ved at man nedsætter afskrivningsprocenten?

 

Svar: Nedsættelsen af afskrivningssatsen for bygninger bringer reglerne bedre i overensstemmelse med den faktiske økonomiske værdiforringelse. Den økonomiske levetid for en bygning er uafhængig af, om bygningen ejes af en person eller et selskab. Nedsættelsen af afskrivningssatsen gælder derfor for alle erhvervsdrivende.

Stramningen af afskrivningsreglerne medfører kun en periodeforskydning, som alene belaster likviditeten.

Endvidere kan det nævnes, at der kan opnås en forhøjelse af afskrivningssatsen, hvis bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførslen. Hvis afskrivningssatsen på 4 pct. (afskrivning over 25 år) er for lav i forhold til den fysiske forringelse, vil satsen således kunne forhøjes.

 

Spørgsmål 216: I den aftale, regeringen og DF kalder ”Aftale om indgreb mod skattespekulation” beskrives, at man friholder opsparet overskud i selskaberne fra skærpelsen af udbyttebeskatningen ved, at egenkapitalen i selskabet fratrukket aktiernes anskaffelsessum altid kan udloddes efter de gamle regler. Betyder det, at hvis man har købt et anpartsselskab for 500.000 kr., og der er egenkapital i selskabet, som består af bunden kapital på 125.000 kr. og fri kapital på 1.000.000 kr. – i alt 1.125.000 kr. - så kan man ikke udlodde 1.000.000 kr. efter de gamle regler, men kun 625.000 kr.?

 

Svar: Idet det forudsættes, at der i eksemplet er tale om anparter i et unoteret selskab, at aktionæren ikke ejer aktier/anparter i andre selskaber pr. 1. januar 2007, og at den angivne egenkapital på 1.125.000 kr. er selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006, kan det bekræftes, at hovedanpartshaveren kan udlodde 625.000 kr. (beregnet som selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006 fratrukket aktiernes anskaffelsessum) uden at blive beskattet med den forhøjede sats på 45 pct. for aktieindkomst.

Udlodder anpartshaveren yderligere 375.000 kr. vil denne del af udlodningen blive beskattet med 45 pct. Denne beskatning modsvares af, at anpartshaveren potentielt har et urealiseret tab på 375.000 kr. med en skatteværdi på op til 45 pct.

 

Spørgsmål 217: Ministeren bedes oplyse, hvor store de administrative byrder er ved den aftale, regeringen og DF kalder ”Aftale om indgreb mod skattespekulation”?

 

Svar: Jeg kan henvise til lovforslagets bemærkninger under pkt. 4, 6 og 7 (på side 31 og 33-34). Det bemærkes, at når det anføres, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne, skyldes det, at overgangsordningen for beskatning af aktieindkomst kun vil berøre et begrænset antal skatteydere. De få borgere, der berøres, vil blive pålagt en relativt stor administrativ byrde.

For så vidt angår lovforslagets administrative konsekvenser for det offentlige henvises til bemærkningerne under pkt. 4 (på side 31). Det fremgår heraf, at implementeringen af lovforslaget skønnes at medføre en engangsudgift til systemtilretning og information på ca. 13 mio. kr.

I det angivne skøn over engangsomkostninger er imidlertid ikke medregnet de engangsomkostninger, der vil være forbundet med indførelsen af den foreslåede egenkapitalmodel. Disse skønnes at udgøre ca. 2,5 mio. kr., hvorefter de samlede engangsomkostninger forbundet med lovforslaget forhøjes med dette beløb til i alt ca. 15,5 mio. kr.