Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 206 af 29. marts 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

”I forlængelse af finansministerens svar på spørgsmål 152 bedes ministeren bekræfte, at ejendomsværdiskatten udgør en relativt mindre del af ejendomsvurderingen i de seneste år end i 2001, og at denne udvikling især er kommet borgere i de højeste indkomstdeciler til gode. Ministeren anmodes om at redegøre for om en sådan udvikling øger eller mindsker uligheden i de boligmæssige og økonomiske muligheder i samfundet.”

 

Svar:

Jeg kan bekræfte, at ejendomsværdiskatten år for år udgør en relativt mindre del af ejendomsvurderingen end i 2001. Dette fremgår også klart af finansministerens besvarelse af spørgsmål 152 af 22. februar 2007.

 

At besparelsen på ejendomsværdiskattestoppet målt i kroner og øre stiger fra 1. til 10. indkomstdecil, fremgår ligeledes af finansministerens besvarelse af spørgsmål 152, såvel som af flere tidligere besvarelser til Skatteudvalget. Det skyldes, at de skatteydere, der har de højeste indkomster, typisk også bruger flest penge på deres boligkøb.

 

Men skattestoppet for ejendomsværdiskatten kommer alle boligejere til gode, og betyder, at boligejerne kan regne med, hvor meget de skal betale i ejendomsværdiskat hvert år. Tidligere steg familiernes ejendomsværdiskat, når boligpriserne steg, uanset om familiens indkomst steg tilsvarende eller ligefrem faldt. For familier med indkomstnedgang – f.eks. fordi den ene part mister jobbet eller bliver syg – eller for pensionister med en relativt beskeden indkomst, ville en ejendomsværdiskat, der følger de offentlige vurderinger, have betydet markante skattestigninger i de senere år. For disse familier sikrer skattestoppet, at ejendomsværdiskatten ikke vælter økonomien omkuld.

 

Derfor mener jeg hverken man kan sige, at skattestoppet for ejendomsværdiskatten øger eller mindsker uligheden økonomisk eller i de boligmæssige muligheder i samfundet.

 

Desuden skal skattestoppet for ejendomsværdiskatten ses i sammenhæng med de øvrige elementer i skattestoppet. Skattestoppet har også givet de mindste indkomster sikkerhed for, at de ikke skal betale mere i grønne afgifter. Under den forrige regering steg de grønne afgifter hvert eneste år, og belastede især familier med små indkomster.

 

Og vigtigst af alt, har skattestoppet givet danske familier tryghed for, at der ikke bliver indført skattestigninger og indgreb, der kommer som en tyv om natten. Skattestoppet beskytter imod uigennemskuelige skattereformer som vi ofte var vidner til i 1990’erne, hvor én skat sættes ned, blot for at sætte en anden op, og som i sidste ende altid blev dyrere for borgerne.

 

Endelig må man huske på, at de stigende ejendomspriser i de senere år betyder, at boligejernes grundskyld stiger. Grundskylden følger nemlig fortsat den offentlige vurdering af grundens værdi, men der er lagt loft over, hvor stor den årlige stigning kan være. I det omfang boligejernes besparelse ved skattestoppet for ejendomsværdiskatten overvæltes i grundpriserne, kommer en del af skattebelastningen således igen i form af øget grundskyld.