Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        


Spørgsmål:

”Vil ministeren opdatere beregningerne i spørgsmål 273 til 277 fra 31. marts 2006?”

 

Svar:

Opdateringen af beregningerne i spørgsmål 273 til 277 fra 31. marts 2006 følger herunder.

 

Samlede lettelser som følge af skattestoppet i årene 2002-2007 opdelt på ejendomsværdiskat, bilafgifter og punktafgifter

 

Den samlede besparelse for borgerne som følge af skattestoppet fordelt på effekten af stop for stigning i ejendomsværdiskat, bilafgifter og punktafgifter, fremgår af tabel 1 for hver af årene 2002-2007, som er den periode, der dækker virkningen af regeringens skattepolitik.

I 2007 betyder skattestoppet en besparelse for skatteyderne på 9,7 mia. kr. i forhold til uændret lovgivning.

Antages desuden, at en SR regering ville have ladet punktafgifterne stige svarende til inflationen for at fastholde deres reale værdi ville dette i 2007 have givet et provenu på skønsmæssigt yderligere 6,0 mia. kr.

Skattestoppet kan dermed siges samlet set at have bidraget til skattelettelser på 15,7 mia. kr. eller ca. 4.900 kr. pr. familie i gennemsnit.

 

Tabel 1. Den samlede besparelse for borgerne som følge af skattestoppet 2002-2006,

mia. kr. (løbende priser)

 

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Ejendomsværdiskatten

0,4

1,3

1,4

3,1

5,9

7,9

Bilafgifterne

- 

0,4

0,7

1,0

1,4

1,8

Stop for indeksering af punktafgifter

-

1,4

2,2

3,4

4,7

6,0

Skattestoppet i alt

0,4

3,0

4,4

7,6

12,1

15,7

 

 

Virkningen for en gennemsnitsfamilie af skattestoppet i årene 2002-2007

 

Skattestoppet har samlet set bidraget til skattelettelser, stigende fra 0,4 mia. kr. i 2002 til 15,7 mia. kr. i 2007, jf. ovenfor.

Det svarer til, at den umiddelbare årlige virkning af skattestoppet for hver af Danmarks ca. 3,2 mio. familier er steget fra 125 kr. i 2002 til 4.925 kr. i 2007, jf. tabel 2.

 

Tabel 2. Skattestoppets virkning for en gennemsnitsfamilie 2002-2007,

kr. pr. år (løbende priser)

 

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Skattestoppet i alt

125

950

1.365

2.370

 3.780

 4.925

 

 

 

 

 

Den umiddelbare virkning af regeringens samlede skattepolitik i årene 2002-2007

 

Den umiddelbare virkning af regeringens samlede skattepolitik – skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget – på husholdningernes rådighedsbeløb i hvert af årene 2002-2007 fremgår af tabel 3.

Regeringens indkomstskattelettelser og suspensionen af SP-bidraget i 2004 har siden 2004 bevirket en markant fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb, oven i den fremgang som skattestoppet allerede indebar, jf. ovenfor.

 

Tabel 3. Den samlede besparelse for borgerne som følge af skattestoppet 2002-2006,

mia. kr. (løbende priser)

 

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken

- 

- 

9,9

10,3

10,7

11,1

SP-suspension

-

-

3,9

3,9

4,3

4,5

Ejendomsværdiskatten

0,4

1,3

1,4

3,1

5,9

7,9

Bilafgifterne

- 

0,4

0,7

1,0

1,4

1,8

Stop for indeksering af punktafgifter

-

1,4

2,2

3,4

4,7

6,0

Skattestoppet i alt

0,4

3,1

18,1

7,6

12,1

31,3

 

Med skattelettelserne og forårspakken har regeringen samlet set lettet skatterne på personlige indkomster med svarende til 11,1 mia. kr. i 2007.

Skattestop og skattelettelser giver dermed generelle samlede skattelettelser på ca. 26,8 mia. kr. i 2007.

Hertil kommer yderligere en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 4,5 mia. kr. som følge af suspension af SP-bidraget.

I 2007 har de ca. 3,2 mio. familier i Danmark dermed fået over 31 mia. kr. ekstra i rådighedsbeløb, end de ville have haft ved en uændret videreførelse af Pinsepakkens regler og uden skattestop, jf. tabel 2. Det svarer til et ekstra disponibelt beløb for hver familie i 2007 på gennemsnitligt knap 9.800 kr.

 

 

Effekten på rådighedsbeløbet for en typisk faglært arbejderfamilie af skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget i årene 2002-2007

 

Effekten på rådighedsbeløbet for en typisk faglært arbejderfamilie af skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget i hver af årene 2002-2007 fremgår af tabel 4.

En faglært arbejder-familie i ejerbolig får i 2007 samlet set en skatte- og afgiftslettelse inkl. skattestoppet for punktafgifter mv. på godt 22.000 kr. årligt eller over 1.800 kr. om måneden.

Tages der yderligere hensyn til suspensionen af SP-bidraget i 2007 forøges rådighedsbeløbet med knap 3.500 kr. om året.

Samlet set øges det økonomiske råderum for en typisk arbejder-familie dermed med ca. 25.500 kr. eller ca. 2.100 kr. om måneden i 2007 i forhold til en videreførelse af pinsepakken.

Hertil kommer virkningerne er mere specifikke tiltag som hjemme-PC og arbejdsgiverbetalt bredbånd mv.

 

Tabel 4.  Faglært arbejderfamilie med 2 børn (på 5 og 8 år) i ejerbolig.

Indkomst:309.500 /243.335 kr. Faglige kontingenter: 25.695 kr. Renteudgifter: 64.900 kr. Ejendomsværdi: 1.850.000 kr. (2007).

 

2002

2003

2004

2005

 

2006

2007

Skattelettelser på arbejdsindkomst:

Kr.

Lavere skat på arbejdsindkomst & Forårspakken

-

-

8.040

8.450

8.790

9.330

Skattestop:

 

 

 

 

 

 

Ejendomsværdiskattestop....................................

0

300

1.200

3.100

6.100

7.300

Stop for stigning i ejerafgiften på bil....................

-

150

300

420

555

700

Stop for regulering af punktafgifter......................

-

425

695

1.075

1.480

1.870

Øvrige lettelser:

 

 

 

 

 

 

Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt sundheds-forsikring..............................................................

590

590

590

590

590

590

Afgiftsnedsættelse på cigaretter, spiritus og

mineralvand..........................................................

-

545

2.175

1.960

1.955

2.045

Nedsættelse af emballageafgift.............................

-

-

200

220

220

220

I alt skatte- og afgiftsbesparelser....................

590

2.010

13.200

15.815

19.690

22.055

Suspension af SP-bidrag (netto efter skat)

-

-

3.170

3.270

3.360

3.480

Ændring i disponibel indkomst i alt...............

590

2.010

16.370

19.085

23.050

25.535

Anm.:

 

Note:  

Virkningen af skattelettelserne på arbejdsindkomst er eksklusiv suspensionen af SP-bidraget i 2004-07.

Besparelsen ved stoppet for regulering af punktafgifter er skønnet fra makrotallet fordelt ud på landets ca. 3,2 mio. familier.

Den ene ægtefælle er omfattet af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring med en årlig præmie på 1.200 kr. Det antages, at familien har et typisk forbrug på 12 flasker spiritus, 365 pakker cigaretter (kun én ryger), 20 kasser øl, 75 flasker vin og 300 l sodavand, der købes med afgifter i Danmark. Familien har en bil, der koster 3.020 kr. i årlig ejerafgift.

 

 

 

Udviklingen i rådighedsbeløbet for tre almindelige familietyper i 2001-2007, når der tages højde for udviklingen i taksterne for børnepasning og for ekstraordinære transportudgifter

 

Beregninger for perioden 2001 til 2007 er vist for tre familietyper:

§         LO-par med 2 børn i børnehave og SFO i ejerbolig

§         Privatansat funktionærpar med 2 børn i børnehave og SFO i ejerbolig

§         Pensionistpar i lejebolig, hvor den ene fÃ¥r udbetalt fuldt ATP

 

Beregningerne af familiernes rådighedsbeløb er foretaget i hvert af årenes prisniveau og efterfølgende omregnet til 2007-prisniveau med den generelle prisudvikling (forbrugerprisindekset), således at udviklingen i rådighedsbeløb kan sammenlignes over tiden og for familietyperne på tværs. Desuden foretages en omregning med et modificeret forbrugerprisindeks, hvor udgifterne til kollektiv transport udgør 4 pct. af det samlede forbrug mod normalt knap 1 pct.

Beregningsmetode:

På baggrund af familiernes indkomster, fradrag og eventuelle værdi af ejerbolig er der for hvert år beregnet indkomstskatter og lejeværdi/ejendomsværdiskat efter de gældende regler. Der er anvendt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent for hvert år.

Rådighedsbeløbet for familierne er herefter opgjort som indkomsten ÷ indkomstskat ÷ evt. ejendomsværdiskat ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ særlig/midlertidig pensionsopsparing ÷ A-kasse­kon­tingent ÷  efterlønsbidrag + børnefamilieydelse ÷  betaling for daginstitution (efter søskendemoderation).

Ændringer i afgifter – herunder grønne afgifter og stop for stigningen i punktafgifter - er der indirekte taget hensyn til ved, at der ved beregningen af nutidsværdien af rådighedsbeløbet omregnes med udviklingen i forbrugerprisindekset, hvori afgiftsændringer mv., der påvirker prisudviklingen, indgår.

 

Resultatet af beregningerne er vist i de følgende tre figurer. Der henvises til bilagstabellen for de eksakte beløbsstørrelser og indeks.

De viste familietyper er standardfamilietyper fra Skatteministeriets hjemmeside.

 

LO-ægtepar i ejerbolig

I perioden 2001 til 2007 skønnes LO-familien med to børn i børnehave og SFO og et gennemsnitligt forbrug af kollektiv transport at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på 11,4 pct. eller ca. 1,8 pct. i årligt gennemsnit. For familien med transportudgifter på fire gange gennemsnittet for samtlige familier forventes fremgangen i perioden 2001 til 2007 at udgøre 11,0 pct. eller ca. 1,7 pct. årligt. (For denne sidst nævnte familie udgør forbruget af kollektiv transport ca. 4 pct. af det disponible rådighedsbeløb i stedet for gennemsnitsforbruget på knap 1 pct.). Den markante fremgang i 2007 skyldes primært, at den maksimale egenbetaling for daginstitutionsbetaling for børn i alderen 3-6 år fra 2007 er nedsat fra 33 til 25 pct.

 

 

Funktionærægtepar i ejerbolig

Funktionærfamilien med gennemsnitligt transportforbrug skønnes fra 2001 til 2007 at opnå en fremgang i rådighedsbeløb på 14,3 pct., svarende til ca. 2,2 pct. årligt. For funktionærfamilien, der har transportudgifter på fire gange gennemsnittet for samtlige familier, forventes fremgangen i rådighedsbeløbet at udgøre 13,9 pct. i perioden fra 2001 til 2007 eller gennemsnitlig 2,2 pct. årligt.

 

 

 

 


Pensionistægtepar i lejebolig, hvor den ene får udbetalt fuldt ATP

Pensionistægteparret uden anden supplerende indkomst end ATP til den ene ægtefælle, og med et gennemsnitligt forbrug af kollektiv transport, skønnes fra 2001 til 2007 at opnÃ¥ en fremgang i rÃ¥dighedsbeløbet pÃ¥ 13,3 pct., svarende til i gennemsnit ca. 2,1 pct. Ã¥rligt. Med stort transportforbrug skønnes ægteparret fra 2001 til 2007 at fÃ¥ en fremgang i rÃ¥dighedsbeløb pÃ¥ 12,9 pct. eller 2,0 pct. Ã¥rligt. Den markante fremgang i 2004 skyldes især den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), som begge ægtefæller er berettiget til.

 

 

Bilag

Udvikling i rådighedsbeløb 2001-2007

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

LO-par med 2 børn i børnehave og SFO i ejerbolig (købt før 1/7-1998)

Indkomst, kr.

498.056

513.442

525.136

535.031

550.848

566.714

587.527

Skat og bidrag i pct. af indkomst 1)

36,8

35,4

35,3

33,8

33,9

33,9

33,8

Rådighedsbeløb efter skat, børnefamilieydelse, børnetilskud og daginstitutionsbetaling 2)

301.895

312.780

320.207

338.895

347.932

357.944

375.914

 

Rådighedsbeløb i 2007-niveau 3)

337.563

341.449

342.398

358.225

361.244

364.745

375.914

 

Indeks, 2001=100

100,0

101,2

101,4

106,1

107,0

108,1

111,4

 

Med store udgifter til kollektiv transport

 

 

 

 

 

 

 

 

Rådighedsbeløb i 2007-niveau 4)

338.805

342.570

343.199

358.336

361.282

364.745

375.914

 

Indeks, 2001=100

100,0

101,1

101,3

105,8

106,6

107,7

111,0

Udvikling i rådighedsbeløb 2001-2006

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Funktionærpar med 2 børn i børnehave og SFO i ejerbolig (købt før 1/7-1998)

Indkomst, kr.

722.958

750.738

779.211

800.299

829.174

860.590

897.679

Skat og bidrag i pct. af indkomst 1)

43,2

41,9

42,0

41,1

41,5

41,7

41,9

Rådighedsbeløb efter skat, børnefamilieydelse, børnetilskud og daginstitutionsbetaling 2)

397.916

414.794

429.792

455.695

469.097

484.865

508.461

 

Rådighedsbeløb i 2007-niveau 3)

444.928

452.813

459.578

481.687

487.045

494.078

508.461

 

Indeks, 2001=100

100,0

101,8

103,3

108,3

109,5

111,0

114,3

 

Med store udgifter til kollektiv transport

 

 

 

 

 

 

 

 

Rådighedsbeløb i 2006-niveau 4)

446.565

454.300

460.653

481.836

487.096

494.078

508.461

 

Indeks, 2001=100

100,0

101,7

103,2

107,9

109,1

110,6

113,9

Udvikling i rådighedsbeløb 2001-2007

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Pensionistægtepar i lejebolig med en ATP-pension

Indkomst, kr.

163.418

168.617

174.691

190.650

197.095

201.581

209.260

Skat og bidrag i pct. af indkomst 1)

23,3

23,0

23,0

23,8

24,0

24,0

24,1

Rådighedsbeløb efter skat 2)

125.302

129.888

134.536

145.258

149.800

153.268

158.745

 

Rådighedsbeløb i 2007-niveau 3)

140.106

141.793

143.860

153.544

155.531

156.181

158.745

 

Indeks, 2001=100

100,0

101,2

102,7

109,6

111,0

111,5

113,3

 

Med store udgifter til kollektiv transport

 

 

 

 

 

 

 

 

Rådighedsbeløb i 2007-niveau 4)

140.622

142.259

144.197

153.591

155.547

156.181

158.745

 

Indeks, 2001=100

100,0

101,2

102,5

109,2

110,6

111,1

112,9

1)

 

 

2)

 

 

 

 

3)

4)

Skat + arbejdsmarkedsbidrag + særligt pensionsbidrag i 2001i pct. af indkomst/pension (det særlige pensionsbidrag blev fra 2002 omlagt til en individuel ordning og indgår derfor ikke skatter og bidrag. Den særlige pensionsopsparing fradrages dog også i rådighedsbeløbet i 2002 og 2003).

RÃ¥dighedsbeløbet er opgjort som  indkomsten ÷ indkomstskat ÷ evt. ejendomsværdiskat ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ særlig/midlertidig pensionsopsparing ÷ A-kassekontingent ÷ efterlønsbidrag + børnefamilieydelse ÷ daginstitutionsbetaling. (I besvarelsen af alm. del spørgsmÃ¥l 277 fra 31. marts 2006 var ejendomsværdiskatten ved en fejl ikke fraregnet i rÃ¥dighedsbeløbet. Dette betød dog kun en niveau-forskel og havde ikke nævneværdig betydning for udviklingen i rÃ¥dighedsbeløbet fra 2001-2006).

Rådighedsbeløbet er omregnet til nutidsværdi med udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks.

Som 3), dvs. før fradrag af udgifter til kollektiv transport. Rådighedsbeløbet er omregnet til nutidsværdi med et forbruger   prisindeks korrigeret med en firedobling af udgifter til kollektiv transport, jf. nedenfor.

Beregningsforudsætninger

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

 

Forbrugerprisindeks

 

 

 

 

 

 

 

 

Generelt

100,0

102,4

104,6

105,8

107,7

109,7

111,8

 

Inkl. firedobling af forbrug af kollektiv transport

100,0

102,5

104,7

106,1

108,1

110,1

112,2

 

Daginstitutionsbetaling, i kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

2 børn i børnehave og SFO

22.922

23.916

25.069

26.055

26.920

27.817

24.005